Forskning

Ida Wentzel Winther har undersøgt, hvordan folkeskolereformen ser ud i børnehøjde.

Elevdemokratiet har lav status: ”Det kan jo være, at børnene siger nej”

Hvordan ser reformen ud set ud fra elevperspektiv? Det har børneforsker Ida Wentzel Winther undersøgt. Se hendes video: ”Vi får lige en lufter - skolereformen i børnehøjde”, her.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg kunne ligeså godt have spurgt dem, om de havde vundet en million. Det var slet ikke faldet dem ind, at de kunne inddrages".

Ida Wentzel Winther er børneforsker - lektor ved DPU med en ph.d. i rygsækken. Hun ville undersøge, hvordan folkeskolereformen så ud i børnehøjde.

Derfor besøgte hun almindelige skoleklasser, der ikke er højt profilerede, men bare er i gang med at indføre reformen.  Hun besøgte en 4. klasse i Ishøj (syd for København), en 5. klasse i Herlev (vest for København), og i en 8. klasse i Them (Midtjylland). I Espergærde (Nordsjælland) fulgte hun et søskendepar, der går i 4. klasse, fra de slog øjnene op om morgenen og forlod dem først ved sengetid. Derudover har hun interviewet en håndfuld elever fra tre andre skoler hjemme hos dem selv. I alt indgår der ca. 80 elever fra 4.-8. klassetrin i hendes undersøgelse, der altså kan ses som et øjebliksbillede og en stikprøve.

Videoen, "Vi får lige en lufter - skolereformen i børnehøjde" er et resultat af Ida Wentzel Winthers forskningsprojekt

Total forvirring Og eleverne oplever alle det samme: de er ikke blevet inddraget i beslutningerne. Ifølge Ida Wentzel Winther var undervisningsministerens oplæg ellers, at der med folkeskolereformen også var lagt op til elevinddragelse og opdragelse til medborgerskab. Og folkeskolereformen var netop en pædagogisk mulighed for dette. Mange elever var optagede af dagsordenen og engagerede oven på lærerlockouten og efter lang tids medieopmærksomhed. Men den mulighed er ikke blevet indfriet.

"Rigtig mange af eleverne har oplevet at 'hov - der er blevet sagt noget, og det er ikke sket'", siger Ida Wentzel Winther, der har hørt mange forskellige bud på en elevhverdag i den nye folkeskole:

- Eleverne siger alle, at dagen er blevet længere. - Et par stykker siger, at de glade for reformen, og at de i forvejen var glade for at gå i skole, og nu har de endnu mere tid til at være sammen med deres kammerater, og at lektiecaféen passer dem godt, for der kan de nå det hele. Hvorefter de siger, at der jo egentlig ikke har været den store ændring siden reformen kom. - Andre siger, at de lange dage gør dem trætte, at lektiecaféen ikke fungerer, og at alle lærerne tror, at de kan nå alle deres lektier her, hvilket ikke er muligt, og så er der bare endnu flere lektier end før, og det er sjældent, der er voksne, der kan hjælpe. Så længere dage i skolen og flere lektier. - Mange taler om, at den længere skoledag ikke kan kombineres med sport og andre fritidsaktiviteter, især der hvor der er lang transporttid. "Der var totalt forvirring. De ved stort set ikke, hvad der foregår. De svarede i øst og i vest. "Faglig fordybelse" og lektiecafe bliver for eksempel til noget vidt forskelligt. De karter rundt i de nye begreber. Også hos de meget veltalende børn. Og det er ikke fordi de er dumme, de prøver på bedste måde at få det til at give mening", siger Ida Wentzel Winther.

Forsker: Skrot lektierne og få dygtigere elever

Lav status til elevdemokratiet

Ida Wentzel Winther har registreret et skift - en leder forklarede hende: "Vi er ikke gode til at inddrage eleverne. Det er bagsiden af al denne fokus på test, karakterer og Pisa, at vi ikke bruger nok tid på elevinddragelsen. Der er guld i at spørge børnene, men vi har ikke prioriteret det", sagde lederen, der egentlig ville det anderledes.

"Tidligere havde elevrådene i Danmark en betydning, og lærerne tænkte i at høre børnene. Det er blevet mindre og mindre prestigefyldt som lærer og leder at bruge sin tid på at høre børnene", siger Ida Wentzel Winther, der understreger, at der sikkert findes skoler, hvor elevrådene har haft en aktiv rolle at spille, og hvor man har grebet engagementet hos eleverne og brugt det konstruktivt.

Måske er der sket en ensretning af skolerne.

"Man ønsker ensartethed alle vegne. Derfor er det enormt svært, hvis man skal begynde at inddrage alle mulige børn, der straks vil forkludre uniformiteten. Men hvis man tager demokrati alvorligt, så tager det tid, der skal være lange processer, og det skal børn opdrages til", siger hun og uddyber.

"Det har vi en lang tradition for i Danmark, men spørgsmålet er, om det er noget af det, vi er ved at smide ud med den her uniforme tanke". Ida Wentzel Winther argumenterer ikke for en skole ledet af børn - blot at der bliver lyttet til deres stemme.

"Det tager tid, og det kan jo være, at børnene siger nej. Så det er også derfor, at hvis man spørger børnene, så skal man også være klar på at høre, hvad de siger. Man skal ikke spørge og derefter gøre noget modsatte. Det kan man godt gøre, men så skal man vide, at det er det, man gør. Man kan godt høre på folk, og tage en ledelsesmæssig beslutning bagefter", siger hun. Nye pauser Frikvartererne er et meget omdiskuteret eksempel på en topstyret forandring. I en række kommuner - for eksempel Gladsaxe - er det politisk besluttet at udnytte frikvarterernes "mellemrumspotentiale". Der skal ledes på børnenes læring hele dagen, og i den sammenhæng har man droppet de børnestyrede frikvarter og gjort dem til voksenstyrede pauser.

"Det er en bestemt læringsopfattelse, der ligger der. Og den kan man i høj grad diskutere, om der er belæg for. Det er en bestemt måde at tænke systemet på - en ganske særlig måde at opfatte produktivitet, som også har sat sig i skolesystemet. En anden opfattelse kunne være at sige: 'ting tager tid, nogle gange er pauser gode. Men vi er et samfund, hvor børnene bliver mere og mere voksenstyret og voksenovervåget", siger Ida Wentzel Winther.

Frikvarter gentænkt: Frie pauser giver læring

Sikret i børnekonventionen

Ligesom for voksne er det problematisk for børn, når deres forventninger om et frit valg viser sig, at blive gjort til skamme:

"Så sidder du tilbage med en fornemmelse af, 'hov, det var ikke det, jeg havde regnet med. Jeg troede faktisk, at vi havde et valg.' Og hvis det valg bliver overtrumfet, så bliver man forvirret eller frustreret eller gal. Det sidder børnene også med - også selvom de kun er 10 år gamle", siger Ida Wentzel Winther, der i øvrigt pointerer, at børnene er sikret medbestemmelse via FN's Konvention om Barnets Rettigheder, hvor der står at børn har ret til medbestemmelse - som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Powered by Labrador CMS