Blog
0   876

Snitte med 5. kl. – Håndværk/Design uden lokale

Abonner på nyt om Håndværk og design - fra værkstedet i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Som nævnt i mit seneste blogindlæg har vi intet lokale indtil sommerferien. Nu da vejret – lejlighedsvist – er blevet til det, er det oplagt at finde snitteknivene frem og gå udendørs.

Den første dag, vi snittede, var det ikke forberedt, det var bare pludselig fantastisk vejr. Vi gik ned i Labyrinten, en vildt bevokset del af vores udearealer, og savede nogle grene med sidegrene til at lave knager af. Det forekom en fin opgave for eleverne at blive fortrolige med kniven og reglerne for arbejde med kniv.

Knagerne er lavet ved at save en gren af over og under en sidegren, snitte den flad på bagsiden og forme enderne. Herefter har vi boret huller i, så den kan hænges op, og nogle af eleverne har malet deres.

Artiklen fortsætter under banneret

Til næste opgave havde vi fået nogle små birkestammer, så vi kunne lave en smørkniv. Her kan eleverne ud over at snitte prøve at save og flække større stykker træ. Flækningen er en fest i sig selv. Og en god samarbejdsøvelse oveni hatten.

Jeg har selvfølgelig selv snittet et par smørknive først, så de har en ide om, hvor de er på vej hen.  Vi tegnede kniven over på træet og så gik de ud og snittede. Lige ud ad landevejen…

En del af eleverne blev dog så grebet af at snitte, at når de endelig kom for at få hjælp eller spørge, om det var godt nok, var det nærmest kun en syl, der var tilbage.

Næste gang brugte jeg lidt mere tid på at forklare knivens retning i forhold til årerne og forskellige greb med kniven, fx når man skal snitte buen mellem skær og håndtag. Det er ofte her, det går galt.

Sidste faste opgave er, at de skal lave hver et dyr. Fantasi eller virkeligt må de selv bestemme. I Frank Egholms ”Den Store Snittebog” er der flere eksempler på fugle og andre dyr, som er snittet direkte ud af et grenstykke med sidegrene. I bogen er grenen tegnet med dyret ’indeni’, så det er nemt at se, hvordan den er lavet. Tanken er, at dyrene skal monteres på et langt bræt, som sættes fast i vindueskarmen i klassen. Men mere om det i næste indlæg.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.333 andre er allerede tilmeldt