Blog
1   653

Eksamen, afgangsprøve eller prøve

Abonner på nyt om Matematiklærerforeningen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I den danske folkeskoles 9. og 10. klasse bruges der megen tid og mange kræfter på at gøre eleverne klar til de afsluttende eksamener, afgangsprøver eller prøver  - eller hvad de nu hedder i år.

Hvorfor gør vi egentlig det? Kunne kræfterne og tiden ikke bruges til noget andet og bedre?

Jeg har hørt mange svar på, hvorfor det i folkeskolen er nødvendigt med en afsluttende prøve. F.eks. har vi jo altid gjort det. Så det må vi hellere fortsætte med.

Artiklen fortsætter under banneret

”Eleverne skal trænes, så de er klar til eksamenerne på gymnasiet.” er et andet argument, der ofte bruges. Men hvorfor skal min undervisningstid bruges til at træne eleverne i noget, som gymnasierne selv kan/burde klare? Jeg mener helt bestemt, at min tid kunne bruges bedre.

Sammen med reformen af folkeskolen, er der også kommet en mindre reform af prøverne. Navnet er ændret, nu hedder det ikke engang Folkeskolens Afgangsprøve (FSA), mere, men ”kun” Folkeskolens Prøve (FP). Set fra min stol, ligger der i dette navneskifte en forringelse af den status, prøverne burde have – hvis vi altså skal have dem. Hermed ikke sagt, at de skal hedde eksamener, for eleverne stopper jo på skolen, uanset karakteren. De skal ikke bestå, for at komme ud af folkeskolen.

Udover navnet, bliver flere prøver slået sammen fra næste år, f.eks. fysik/kemi, biologi og geografi. Samtidig bliver rettearbejdet med de skriftlige prøver lagt ud til censorer, så lærerne ikke selv skal rette elevernes prøvebesvarelser. Der vil kun være et sæt øjne på prøverne. Antallet af digitale prøver øges også. Disse sidste tiltag rummer store farer. Elevernes retssikkerhed er i alvorlig fare og den faglige sparring, der foregår mellem lærer og censor, forsvinder. Begrundelserne for dette er, at der skal spares penge. Fint nok. Men i øjeblikket foregår der en debat om, hvilken karakter eleverne skal have, for at kunne komme ind på ungdomsuddannelserne. Det er bedrøveligt, at en elevs videre uddannelse afhænger af, om én person har set rigtigt. Vi ved alle, at der kan ske fejl. Indtil nu har disse fejl ikke haft den store betydning for en elevs fremtid, men det vil de få fremover.

Hvis nu prøverne blev fjernet fra folkeskolen, hvad ville der så ske? Jeg ville få mere tid til rigtig undervisning. Elevernes fokus ville blive rettet mod at tilegne sig viden i stedet for at træne i at gå til prøver. I stedet for prøverne, kunne man indføre en slags progressionsrapport, som fulgte eleven gennem hele skoleforløbet. Udvikling er dog mere interessant end standpunkt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.028 andre er allerede tilmeldt