Uskolet

Kommende blå undervisningsminister lover at være ondere end Antorini

Ikke meget tyder på, at socialdemokraten Christine Antorini fortsætter som børne- og undervisningsminister efter det kommende valg.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flere kommentatorer peger på Venstres næstformand, Kristian Jensen, som mulig arvtager, hvis blå blok opnår det forventede flertal, og han tager det som en udfordring: »Det er klart, at der er en del at leve op til, når en rød minister behandler sine kernevælgere på den måde. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre at være endnu ondere«, siger Venstremanden. Han peger blandt andet på, at den generelle mistillid til lærerne formentlig kan strammes yderligere. Desuden har danskerne »næppe set konkurrencestatens fulde potentiale. Antorini er gået langt, og respekt for det, men man skal nok kunne se en forskel«, lover Kristian Jensen.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.