Blog
0   795

Qvo vadis?

Abonner på nyt om Fysik/kemi i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

OECD udgav i går en rapport, der samler op på erfaringer med og forskning i, hvordan man få bedre uddannelse via politiske reformer. Rapporten peger på syv punkter, der er bred enighed om kan løfte et skolevæsen:

En halvgammel fysik/kemilærers kommentarer til en OECD- rapport ingen politikere forholder sig til. Beviset på den påstand er, at om 14 dage er rapporten glemt, ingen politikere har foretaget sig noget der indikerer at de har læst eller forstået budskabet i rapporten. Folkeskolen vil stadig være på slingrekurs.  

 

·         Investering i undervisning og lærere

Investeringen de sidste 15 år har mest været i PC ere og senest smartboards. På min skole har vi også en robot, 2 3-D printere og en drone. Der er klaret blevet færre lærere til flere elever.  Hvilket blandt andet har resulteret i fysik/kemi hold på 27 elever. Det er hverken særlig sikkert eller befordrende for et godt læringsmiljø i laboratoriet. Det er min klare overbevisning at eleverne har brug for lærerkraft og at ovenstående gadgets kan ikke erstatte undervisningstid.

Artiklen fortsætter under banneret

 

·         At sætte høje mål for alle elever

Jeg oplever som lærer, at vi er rigtig gode til at anvende ressourcen til de dårligere stillede elever. De dygtige elever prioriterer vi ikke nok. Vi skal levere flere rigtig dygtige elever, hvis vi skal kunne konkurrere med lande, hvor leveomkostningerne er lavere end her. Derfor skal vi i højere grad være endnu bedre til at udfordre de dygtige elever. Specialundervisning kunne jo også være for de meget dygtige elever?

 

·         At bruge data til at følge elevernes fremskridt

Jeg håber ikke der tænkes på de nationale test. Det de kan måle er netop, hvor gode eleverne er til at besvare de nationale test. Når det er sagt er det en god ide at elevernes fremskridt dokumenteres. Både som bruger og ansat i folkeskolen, oplever jeg ikke, at dokumentationen sker gennem elevplaner.  Jeg vil også hellere anvende min arbejdstid til at planlægge undervisning, fremfor at skrive 121 elevplaner på elever. Hvor af jeg kun har nogle af dem i 2 gange 45 minutter om ugen.

 

·         At kompetenceudvikle de personer, der arbejder med uddannelsesprocessen

I de 20 år jeg har arbejdet på forskellige skoler, har kursusmidlerne i meget ringe grad været prioriteret til faglige kurser. Kursuspengene er gået til implementering af ny folkeskolelov (1993 loven), det pædagogiske it-kørekort, teamsamarbejde og nu inklusion. Faglige kurser er ikke prioriteret.  I årene 2003-2008 udkom 3 rapporter, der alle var bestilt af undervisningsministeriet. I mindst en af rapporterne står, at lærerne har brug for efteruddannelse. Jeg er heldigvis med i Danmarks fysik og kemilærerforening. De har været gode til at afholde kurser og konferencer med fagligt indhold for deres medlemmer. Det er i øvrigt blevet lidt vanskeligere i år med den øgede tilstedeværelsestid på skolerne.  

 

·         At anerkende skoleledelsens nøglerolle

Skolelederen har helt klart en endnu større betydning med den nye arbejdstidsaftale. Det er nu vigtigere end før, at være ansat et sted med en dygtig ledelse. Vilkårene for medarbejderne er meget forskellige.  Sådan har det altid været. Tidligere skulle man skifte kommune for at få ændret sine arbejdsvilkår. En del har sikkert hørt om de gode aftaler, der er lavet i Lyngby-Tårbæk kommune.

Nu skal jeg blot skifte skole. I den kommune jeg er ansat i kan vilkårene være meget forskellige fra skole til skole. Nogle skoler går efter at lærerne underviser 800 timer pr. år andre 850 timer. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men det bliver til ca. 1,5 lektion mere om ugen for det samme arbejde hos den samme arbejdsgiver.

I fagene Biologi, fysik/kemi og Geografi skal der arbejdes hen mod en fælles prøve. Det er min opfattelse, at ikke mange ledere har gjort sig tanker om, hvordan det samarbejde skal forløbe. En opgave der kunne retfærdiggøre en fagligpædagogisk ledelse, fremfor en ledelse der er uddannet i økonomi og jura.

 

·         At sikre en sund politikudvikling med fastlagte mekanismer, som sikrer, at der tages ansvar igennem systemet (accountability)

Jo mindre indflydelse man har på sit arbejde, jo mindre villig er man til at være fleksibel og yde den ekstra indsats der er brug for. Der er lærere ikke anderledes end andre faggrupper, ved jeg.

Jeg er glad for de forenklede fælles læringsmål i de enkelte fag. De kan anvendes som et redskab til at gøre eleverne mere bevidste om egen læring. Samlet set er jeg dybt bekymret for vores velfærd. Hvis vi ikke formår at styrke elevernes motivation i blandt andet fysik/kemi, frygter jeg at de videns tunge arbejdspladser forsvinder fra Danmark. Det er til syvende og sidst en politisk beslutning, om vi skal satse på et videns arbejdspladser, herunder arbejdspladser hvor der anvendes naturvidenskabelig viden og færdigheder eller produktionsarbejdspladser. Folkeskolereformen er et hverken eller i denne sammenhæng.

    


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.357 andre er allerede tilmeldt