Blog
1   1494

Nye råd til nye tider

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

De nye måltidsråd fra Fødevareministerens Måltidstænketank har fået på puklen for både at være for elitære og for at være for banale. Men i bund og grund handler rådene jo om vores børn og om at vi har et ansvar for at de bliver bedre til at lave mad end deres forældre. Til glæde for dem selv, for samfundet og for miljøet. Det er hverken elitært eller banalt. Men vi skal huske at gøre de gode råd håndgribelige og brugbare.

Jeg har her på bloggen før skrevet om hvor grotesk det er, at maden ikke er tænkt ind som en naturlig del af den, nu knap så, nye skolereform. Den længere skoledag giver gode muligheder for at inkludere maden som noget naturligt og som et pædagogisk redskab. At det, langt de fleste steder, ikke er tilfældet er en kendt sag. I København holder vi den pædagogiske madfane højt med både madskoler, hvor maden hver dag bliver lavet af eleverne i samarbejde med professionelle kokke , og med EAT-ordningen, der sikrer skoleeleverne adgang til et ordentligt måltid de steder, som ikke har et eget produktionskøkken. Sådan har vi nu gjort i årevis.  Det nyeste knopskud i København er Børnenes Madhus, som nu er åbnet med fuldt hus. Hver dag kommer to-tre skoleklasser ind og deltager i de mangeartede madaktiviteter.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Vi har nemlig et ansvar for, at den opvoksende generation bliver væsentligt bedre til at lave mad end dens forældre. Blandt andet derfor, og for at skabe et supplement til de eksisterende kostråd, som jeg også før har skrevet om her på siden, og som i bedste fald er rigide og ligegyldige og i værste fald decideret skadelige, nedsatte Fødevareminister Dan Jørgensen sidste år en måltidstænketank, som jeg var så heldig at blive en del af. En af tænketankens ambitioner er, helt præcist, at vores børn bliver markant bedre til at lave mad, end deres forældre er i dag; Alle danskere skal udvikle deres mad­kundskaber, så de kan købe og lave enkel og god hverdagsmad. Børn skal have mulighed for at deltage i daglig madlavning og indkøb. Vi skal skabe rammer, som virker motiverende og giver børn og unge ejerskab og håndelag, f.eks. fast maddag, ka­gedag med vennerne eller madklub.

 

De tre måltidsråd som tænketanken kom frem til lyder: Lær at lave mad – og lær det fra dig. Brug råvarer – og køb ind med ansvar for mennesker, dyr og klode. Spis sammen med andre – og nyd samværet og måltidet. Måltidsråd, der har fået på puklen for både at være elitære og for banale, alt afhængig hvilket ringhjørne man råber fra. Selvom jeg måske, hvis jeg skulle have lavet rådene helt alene, ville have sagt det anderledes eller måske også sagt noget mere, så synes jeg, det er for letkøbt blot at råbe op. For hvor elitære eller hvor banale er de egentligt?  

 

At vi i store dele af den vestlige verden, populært sagt, er ved at æde os selv ihjel sætter en tyk streg under, at der er et stort problem, vi skal løse i fællesskab.  Vi er kommet i en situation hvor der, på fødevare- og madområdet, i mange år er blevet råbt ”Ulven kommer!”. Kostråd har på den ene side handlet rigtigt meget om hvad man ikke må og hvad man skal passe på med. På den anden side har tvivlsomme mærkningsordninger som Nøglehulsmærket fortalt danskerne at eksempelvis Jaka-bov er et sundt valg og, sidst men ikke mindst, er der meget, der tyder på, at kostrådenes videnskabelige baggrund ikke er så entydig som anbefalingerne lægger op til. Alt det har været med til at undergrave myndighedernes autoritet når det gælder kostråd -  og gøre en af de naturligste ting, nemlig maden, til noget vi er i tvivl om, noget vi skal have eksperthjælp til og for nogle, noget man er bange for. Og det har været med til at fremmedgøre os og dermed også vore børn fra maden.

 

Vi ved, at vi har tabt op til flere generationer på madanalfabetismens køkkengulv. Generationer, som ikke har styr på madhåndværket og som ikke har noget at lære fra sig. Vi har i samme generationsforløb gennemindustrialiseret vores landbrug, så det nu er komplet fjernet fra forbrugeren og er en byrde for miljøet. Sidst men ikke mindst er det helt klart, at værtsskabet, det at byde på og nyde et måltid mad sammen med andre ikke er i højsædet i en meget fortravlet hverdag. Jeg synes ikke rådene er særligt elitære eller banale. Problemet er om vi tager dem i brug og om der er nogen der gør dem håndgribelige – og jeg synes, de skal tages i brug. Først og fremmest fordi de handler rigtig meget om vore børn.

 

Et paradigmeskifte er nødvendigt. Vi skal tilbageerobre sundheds- og ernæringsbegreberne, når der tales mad. For mig er det sværeste ved måltidsrådene, at de, i den måde de bruges på af myndighederne, gøres til et supplement til kostråd og diverse mærkningsordninger. Jeg så gerne at kostråd blev erstattet af mad- og måltidsråd. For vores egen og for vores børn skyld.  Kort sagt ville jeg gerne supplere måltidsrådene med nogle madråd. I bund og grund er det ret simpelt, og heldigvis er der mange, der ligesom os, gerne vil gå nye veje.  Der er f.eks. stor inspiration at hente hos Michael Pollan fra USA, der ser vores sundhed i sammenhæng med den måde, vi producerer vores mad på. Inspireret af ham, har vi kogt det ned til fem vigtige bud:

 

Vi skal spise mad, der kommer så tæt på den oprindelige råvare som muligt.

Vi bør ikke spise mad, der består af mere end tre ingredienser og ikke noget, hvor man ikke forstår varedeklarationen.

Vi skal spise så alsidigt og mangeartet, som overhovedet muligt

Vi skal lade være med at spise for meget.

Og for klodens skyld skal vi skal spise mindre kød og flere grøntsager.

 

Disse fem råd kan udgøre en grundstamme, der afløser de officielle kostråd med en langt mere holistisk tilgang, som ikke kun tilgodeser talfikseret ernæring, men også nydelse og miljømæssige aspekter.

 

Hvis vi så samtidig, som rådene fra tænketanken lægger op til, kan få folk til at lave mad igen og lære det fra sig til børn og unge, så kan vi måske få vendt den negative udvikling, få gjort op med den fødevare-angst, den har ført med sig og få folk til selv at tage stilling til råvaren og maden. Det er en vej til at få bugt med den kulinariske analfabetisme som en del af de officielle kostråd eller mange advarsler, efter min bedste overbevisning, blot bidrager til. Som Michael Pollan siger det: Med rigtig mad bliver alle regler overflødige.

 

Sidste år lagde Københavns Madhus fundamentet for det, der nu er kommet til at hedde Børnenes Madhus. Børnenes Madhus er en naturlig forlængelse og videreudvikling af Københavns Madhus. Her skal elever fra daginstitutioner, skoler og fritidsordninger fra hele byen og fra alle samfundslag snitte, hakke, smage og dufte sig igennem kortere eller længere forløb med køkkenhåndværk, råvarer og måltider. Med en anerkendende tilgang og et klart fokus på faglig, praktisk undervisning indenfor fire områder skaber Børnenes Madhus fundamentet for nye oplevelser med mad og måltider. De fire områder er: råvarekendskab, madhåndværk, smag og grundsmag og sproget om mad.

 

Forhåbentligt skaber Børnenes Madhus også, med de gode råd og praktiske færdigheder i bagagen, børn, for hvem maden er en naturlig del af deres hverdag og børn, der bliver bedre til at lave dejlig mad end deres forældre - til glæde for dem selv, samfundet og miljøet. Det er hverken elitært eller banalt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
703 andre er allerede tilmeldt