Fysisk arbejdsmiljø
1   738

Lærernes trivsel er raslet ned i Hjørring

Hjørring Kommune har målt medarbejdernes trivsel, og her scorer lærerne bundplacering. Der er ikke balance mellem krav og resurser, og trivselsmålingen blinker rødt flere steder på skoleområdet. Lærerkredsen er ikke overrasket over resultatet men håber, at kommunen vil tage problemerne alvorligt.

Arbejdsglæde er blevet mindre og balancen mellem arbejdsmængde og arbejdstid på undervisningsområdet i Hjørring er blevet dårligere. Det viser en trivselsmåling, firmaet Ennova har lavet for Hjørring Kommune. Trivslen måles hvert tredje år, og mens lærerne sidste gang trak kommunens gennemsnitlige trivsel op, er det nu er det undervisningsområdet, der ligger lavest.

Utryghed og søvnbesvær

Artiklen fortsætter under banneret

En af kategorierne i spørgeskemaundersøgelsen fra Ennova er Det daglige arbejde, og andelen af lærere, der herunder har svaret, at de oplever følelsesmæssige belastende situationer på arbejdet, har søvnbesvær eller føler sig udkørt og irritabel er steget. Samtidig er der færre, der føler sig trygge i deres ansættelse.

Tom Kærgaard Nielsen er næstformand i Lærerkreds Nord, og han er bekymret over udviklingen:

"Trivslen er faldet markant, og der er røde advarselslamper på alle skoler i kommunen. Efter folkeskolereformen og lov 409 er der blevet for mange opgave og for lidt tid til at løse dem. Skoleområdet er voldsomt presset".

Kari Rune Jakobsen er konstitueret skolechef i Hjørring Kommune, og hun siger, at kommunen vil bruge MED-udvalgene til at gå i dialog med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på skolerne om årsagerne til den faldende trivsel på undervisningsområdet.

"Vi kan se, at der har været et fald i trivslen, og derfor vil vi også gå i gang med at undersøge, hvad årsagerne er, og hvordan problemet kan løses. I løbet af det sidste år er der sket mange ændringer med folkeskolereformen, og her i kommunen ændres skolestrukturen også. Det kan tænkes at havde indflydelse på trivslen", siger Kari Rune Jakobsen.

Flere lærere oplever vold

Undersøgelsen viser også, at flere lærere oplever fysisk og psykisk vold på arbejdet. Tom Kærgaard Nielsen oplyser, at hvor det i 2012 var hver sjette, der inden for et år havde oplevet psykisk vold, er det nu hver fjerde, og når det kommer til fysisk vold, er tallet steget fra hver ottende til hver femte.

"Vores fornemmelse er, at det hænger sammen med, at man inkluderer flere og flere elever i folkeskolen. I Hjørring Kommune ligger andelen af inkluderede elever over landsgennemsnittet, og hvis der ikke er tid til at skabe de rigtige rammer for børnene, fungerer det ikke ", siger Tom Kærgaard Nielsen.

Det seneste år har lærerne skulle omstille sig til både folkeskolereform og ny arbejdstid. I Hjørring Kommune er der derudover en ny skolestruktur på vej, hvor 30 lærere og børnehaveklasseledere blevet varslet fyring til første august. Tom Kærgaard Nielsen er derfor heller ikke overrasket over, at undersøgelsen viser, der er problemer med trivslen blandt lærerne. Han oplyser også, at sygefraværet er steget, og siden november har været på 7 procent.

"Der bliver skåret ind til benet i Hjørring Kommune. Nu har vi fået det sort på hvidt, at der er problemer, og så håber jeg, at politikerne tager det alvorligt", siger Tom Kærgaard Nielsen.

Lærerne har tillid til kolleger og ledere

Der er også lyse punkter, hvor trivselsmålingen er bedre end sidst: Lærerne har fået større tillid til kolleger, og tilliden til skolelederne ligger på samme niveau som for tre år siden.

Skolechefen Kari Rune Jakobsen glæder sig over, at medarbejderne har tillid til lederne, og ser det som en stor styrke. Tom Kærgaard Nielsen fra lærerkredsen er enig, og er glad for, at lærerne står sammen.

"Det er positivt, at lærerne har tillid til, at de kan få hjælp af kolleger og skoleledere. Hvis vi skulle slås med det oveni, var det næsten ikke til at se sig ud af", siger Tom Kærgaard Nielsen. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.275 andre er allerede tilmeldt