Kristendomskundskab
0   870

”Kan man være en kærlig fundamentalist?”

I 9. klasse skærpes det religionsfaglige – der skal skabes et nuanceret fagsprog.

Hvad vil det sige at være religiøs? Hvordan passer mediernes stereotyper med virkeligheden og selvopfattelsen hos forskellige religiøse grupperinger? Og hvad sker der med samtalen, hvis eleverne får dannet et fagsprog, der kan bruges i religionsundervisningen?

I 9. klasses undervisningen skal elevernes forståelse af religion skærpes. Stefan Hardonk Nielsen er linjefagsuddannet i kristendomskundskab. Han står derfor for en stor del af undervisningen i faget for 9. klasses-eleverne på Vonsild Skole.

Artiklen fortsætter under banneret

"Eleverne har ikke sproget for at tale nuanceret om religion. De taler i starten meget om 'dem og os' - 'de religiøse og de ikke-religiøse', 'kristne og muslimer'. Men hvad er fundamentalister, er det det samme som ekstremister? Flertallet af eleverne får i løbet af skoleåret et fagligt sprog, som de kan bruge til at forstå religion med", siger Stefan Hardonk Nielsen, der bruger Jan Hjärpes kategorisering af religion i fire kategorier: "Sekularisme, fundamentalisme, traditionalisme og modernisme" som udgangspunkt for sprogskabelsen. Jan Hjärpes teori har udgangspunkt i islam, så oprindeligt hed det islamisme - det er omdøbt til fundamentalisme, så teorien kan bruges på andre religioner.

Tag det med i mødet med andre

I undervisningen diskuterer de begreberne, snakken falder på fundamentalisme, og Stefan Hardonk Nielsen stiller spørgsmålet: "Kan man være en kærlig fundamentalist?"

Michelle svarer:

"Det er ikke fordi man er ond, men man tror på, at det der står i teksten, det er rigtigt".

 Før undervisningen fortsætter med etnografiske og religiøse genstande, får eleverne den sidste olie fra Stefan Hardonk Nielsen:

"Jeg håber I får det her med i jeres videre færd, når I møder nogle mennesker, der tænker anderledes end i gør. Sæt det ind i kategorierne, er der en årsag til, at de gør som de gør", siger han.

Religiøse rekvisitter

Horn, halskæder, flag og andre religiøse relikvier bliver prøvet af og diskuteret af eleverne. Også Vatikanstatens flag.

Men hvorfor har de himlens nøgler på flaget? Sankt Peter var det første discipel, der kom til Rom. Han blev den første pave, derfor hedder det Peters Kirken og derfor er der en lige linjen fra Sankt Peter til paven i dag.

En lille Tora-skriftrulle bliver rullet ud og en bedekrans med 99 perler for Allahs 100 smukke navne - ingen kender nummer 100. Og et billede af Jomfru Maria med 12 stjerner over hovedet er til debat.

"Hvor genkender du stjernerne henne?", spørger Stefan Hardonk Nielsen.

"Jeg tror, at det henviser til den stjerner, de vise mænd brugte til at finde Jesus", siger Kristian.

"Det kunne det godt være. Der er 12 stjerner på, hvor finder vi også dem henne i det helt sekulære liv?"

Ingen kan svare.

"Jeg tænker på EU's flag, der også har 12 stjerner. Om det siger man jo, at det ikke er et religiøst flag. Og det der er interessant - det er bare en sidebemærkning, som måske ikke har noget på sig - men faktisk har EU's flag også 12 stjerner. Og Rom-traktaten traktat blev underskrevet på Jomfru Marias bebudelsesdag".

"Vi er ude i Illuminati", mener Kristian.

"Ja, det er konspirationsteorier", svarer Stefan Hardonk Nielsen.

Efter en omgang 'quiz og byt' med religiøse begreber, begynder Stefan Hardonk Nielsen at pakke sammen. Laurits har svøbt sig i Vatikanflaget. Det snupper Stefan Hardonk fra ham med orderne:

"Kunne du mærke kraften"?

"Hvor har du købt det?"

"I Vatikanstaten".

"Har du det?"

"Ja"

"Shit!"

"Det er åbent for alle dernede".

Selvom eleverne er ganske almindelige skandinaviske teenagere, der ikke er specielt disponeret for det religiøse, kan de alligevel godt blive duperede over et ægte flag - selvimporteret fra det hellige land.

For Stefan Hardonk Nielsen giver det mening at starte med de konkrete genstande - det synes, eleverne er spændende. Og når eleverne så læser tekster kan det hele tiden føres tilbage til de religiøse genstande. På den måde bliver det på en anden måde virkeligt for eleverne - og trækker det hen på et niveau, hvor eleverne kan forstå det.

"Det er også derfor, jeg fortæller sådan en konspiratorisk sidehistorie. Vi omgiver os alle sammen med ting, som folk tolker noget religiøst ind i. Og det er de mennesker, de også kommer til at møde senere i livet", siger Stefan Hardonk Nielsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
3.993 andre er allerede tilmeldt