Svensk rapport viser, at det især er i skolegården, når der ikke er voksenopsyn, at der finder mobning sted

Diskrimination i skolegården

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er, når børnene er uden voksenopsyn i skolegården, i omklædningsrummet, i skolebussen og på gangene, at skoleelever krænkes og udsættes for diskrimination, viser en ny rapport fra den svenske myndighed Skolverket. De egenskaber, som man forbinder med begrebet diskrimination - køn, seksuel orientering, etnicitet, handicap og religion - blandes med andre mobbeanledninger som materielle resurser, udseende og alder. Drengene er både mest udsatte og udsætter mest andre for trusler, mobning og fysiske overgreb, mens pigerne i overvejende grad benytter sig af bagtalelse og rygtespredning. Sverige fik i 2006 en lov om forbud mod diskrimination og anden krænkende behandling af børn og elever. Og det er som opfølgning på denne lov, at Skolverket har undersøgt omfanget og karakteren af krænkelser blandt 529 elever i grundskoler og ungdomsuddannelser. På en grundskole fortalte de interviewede elever, at der findes »mini-nazister«, som udtrykker fremmedfjendske holdninger over for flygtninge og indvandrere og begår fysiske overgreb.

Krænkelserne tager udgangspunkt i nogle normer hos eleverne for, hvad der er normalt, og hvad der er afvigende. At være kristen, men ikke dyrke sin religion, at være hvid i huden, heteroseksuel og slank regnes eksempelvis for normalt. Men at være overvægtig, gå i specialklasse, være lille af vækst eller relativt fattig hører til i den afvigende kategori og kan føre til krænkelser.

Det er ikke nok at skrue op for informationen til skolerne - det er afgørende, at både personale og elever bliver bevidste om de normer, der ligger til grund for krænkelserne, konkluderer Skolverket og efterlyser et normkritisk perspektiv i læreruddannelsen. For eksempel oplever eleverne, at de voksne har forudbestemte ideer om, hvordan henholdsvis piger og drenge skal opføre sig, og at det medfører, at drenge for eksempel favoriseres i idrætstimerne, mens de store drenge behandles hårdere end pigerne, hvis de for eksempel kommer for sent.

Rapporten »Diskriminerad, trakasserad, kränkt?« kan hentes på www.skolverket.se