Helle Breilev er 5.b’s lærer i fire fag, historie, dansk, engelsk og billedkunst. Udsmykningen af de udtjente stole og fortællingerne om deres nye liv er et tværfagligt dansk- og billedkunstprojekt.

»Jeg er lærer – uanset vilkårene«

Det seneste skoleår har langtfra givet lærer Helle Breilev anledning til at tro, at der er lys forude for skolen. Men at stille sig på bagbenene er ikke en mulighed.

Publiceret

HELLE BREILEV

• 50 år.

• Lærer, Fladsåskolen, Næstved.

• Uddannet i 1989 på Det Nødvendige Seminarium i Tvind.

FØLG TO LÆRERE ET ÅR

En reformeret skole og en ny arbejdstidslov er ny virkelighedfor lærere over hele landet. Folkeskolen følger i det nye skoleårde to lærere Helle Breilev, Fladsåskolen, Næstved, og SusanneAndersen, 4kløverskolen, Frørup-afdelingen, Nyborg.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Forbereder I noget hjemme?« spurgte Helle Breilev for nylig nogle kolleger på Fladsåskolen i Næstved. »Ja«, lød svaret. Og skal hun være ærlig, har hun også selv de seneste måneder måttet kaste håndklædet i ringen nogle gange. Læseprøver, skriftlige opgaver, stavearbejde og en digital engelskaflevering havde for nylig hobet sig op i en så stor bunke, at hun ikke længere kunne se nogen anden mulighed end at bryde sine principper og inddrage en hel weekend til at få klaret rettearbejdet.

»På samme tid gav det rigtig god og rigtig dårlig samvittighed«, fortæller Helle Breilev, som Folkeskolen besøger for tredje gang dette skoleår.

Foråret er kommet, men på samme måde som med hjemmearbejdet er Helle Breilevs oplevelse af sin generelle lærerhverdag præget af en hel del ambivalens. Lærernes ja til Overenskomst 2015 er et eksempel på den splittelse, hun ofte føler.

»Hovedpunktet for mig var og er, at lærerne ønsker at forberede og efterbehandle deres arbejde bedre. Og det kræver altså mere tid. Ikke bare en hensigtserklæring om at samle den eksisterende tid i nogle blokke«.

Med den begrundelse stemte Helle Breilev nej ved urafstemningen. Hun havde ellers virkelig efterlyst argumenter for at kunne stemme ja, da hun kunne mærke, at der var »jastemning« blandt hendes kolleger. Mange ville gerne undgå en ny konflikt, fornemmede hun.

»Men hvorfor skal vi vente tre år på at gøre noget ved det, der ikke fungerer, når der er en masse, der sagtens kunne udpeges nu?« spørger Helle Breilev, mens hun kigger ud ad vinduet, hvor en skarp forårssol kaster sit næsten hvide lys på Fladsåskolens grå fliser. Hun fortæller, at hun i forlængelse af overenskomstresultatet overvejede at melde sig ud af Danmarks Lærerforening.

»Men hvis jeg meldte mig ud af DLF, så ville det ligesom være cementeret, at jeg er en del af konkurrencestaten og én, der bare kæmper for mig selv. Så vil jeg hellere håbe på, at jeg bliver positivt overrasket«, siger Helle Breilev og tilføjer et øjeblik efter:

»Nu har jeg besluttet, at jeg er lærer - uanset vilkårene«.

»Det sværeste er at svigte eleverne«

Lærer med anhængertræk

Ude blandt eleverne lader Helle Breilev sig heller ikke mærke med sin bekymring for de næstkommende skoleår. Hun tvivler ikke på sin evne til at undervise, og hun ved, at hun kan navigere i kaos, når det indimellem bliver nødvendigt.

»Jeg har en stålsat tro på, at jeg kan få eleverne til at lære noget, uanset om vi er i et rum med alverdens teknik eller står i en afrikansk landsby i skyggen af et træ«, siger hun.

Da Folkeskolen kigger ind i hendes 5. klasse en tilfældig torsdag eftermiddag, er der da heller ingen tegn på usikkerhed at spore. På smartboardet kan alle se dagsordenen for dobbeltlektionen, der begynder med, at eleverne henter deres billedkunstprojekt fra bibliotekets udstillingsområde. Her midt blandt bogreolerne står 18 udtjente stole, der har fået nyt liv gennem elevernes udsmykning af dem.

Mens Gustav slæber på en kontorstol, der har spaghetti hængende ud af sin frådende æggebakkemund, kommer Mie bærende på »Sonja« - en kvinde, der går med lyserød læbestift og ryger 20 smøger om dagen. Til hver stol hører en historie, og de seneste uger har det været børnehaveklasseelevernes opgave at matche stol og fortælling, når Helle Breilevs 5. klasse har læst højt fra deres kunstprojektbeskrivelser. Men i dag kan eleverne tage stolen med hjem, medmindre de ikke har plads. Så vil Helle hente sin trailer og køre stolene på genbrugsstationen på vej hjem fra skole.

Syge kolleger og elever

Selv har Helle Breilev ikke været slemt ramt, men flere af hendes kolleger har de seneste måneder haft usædvanligt mange pletvise sygedage. Der er også en del langtidssygemeldinger på skolen. Så der er nok arbejde til alle vikarerne, kan Helle Breilev lidt tørt konstatere. Sygefraværet er selvfølgelig noget, der bekymrer hende og gør hende ked af det på hendes kollegers vegne. Men så må hun igen håbe på, at det er hende, der tager fejl, og at overenskomstresultatet faktisk vil forbedre lærernes arbejdsmiljø.

Hvad den nye arbejdstidsaftale vil få sværere ved at forandre, er elevernes sygedage. I Helle Breilevs 5. klasse har hun og klassens matematiklærer kunnet registrere, at sygefraværet blandt eleverne er steget en hel del i forhold til sidste skoleår. Det kan undre, da eleverne i en trivselsmåling giver udtryk for, at de er glade for at gå i skole, glade for deres kammerater og glade for deres lærere. Men Helle Breilev kan ikke lade være med at tro, at eleverne på samme måde som lærerne er påvirket af de lange dage på skolen.

»Tidligere havde jeg det sådan, når jeg vågnede med ondt i halsen, at jeg godt kunne tage op og undervise fire lektioner, for så ville jeg kunne tage hjem og sove bagefter. Men i dag kan det være på en onsdag, hvor jeg skal være på skolen til 16.45, og så tager jeg måske ikke af sted.

Jeg tænker, at noget af sygefraværet for eleverne kan forklares på samme måde. Det er en lang dag at være her til klokken 15«.

Igen ikke noget valg

Men hvorvidt det er reformen eller arbejdstidsloven, der skal have skylden for skolens udfordringer, er egentlig underordnet for Helle Breilev. Begge dele er vilkår, som hun bliver nødt til at tilpasse sin lærergerning i forhold til. På samme måde indstiller hun sig positivt på sin skoles næste store udfordring. Det er netop blevet besluttet, at der skal ske en fusion med Korskildeskolens udskoling, hvilket i praksis betyder, at Fladsåskolens 150 7.-9.-klasseelever bliver til 250 fra august.

»Der bliver officielt meldt ud, at der er plads til dem. Jeg kan ikke rigtig se det. Men igen har vi ikke noget valg. Så den tager vi også«, siger Helle Breilev. Hendes blik er fast.

Efter stresssygemelding: "Nu har jeg det godt"