Energi, tempo og arbejdsglæde præger den 50-årige fødselar. »Arbejdsglæden skal genskabes i folkeskolen«, lød overskriften, da Anders Bondo i sin tid stillede op til DLF’s hovedstyrelse

50 år i fuldt tempo

Den 16. marts runder DLF's formand det halve århundrede

Publiceret Senest opdateret
Ved de første kongresser, Anders Bondo deltog i, strikkede han, når han ikke var på talerstolen – her kongressen i 1987

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hans kalender er fyldt - også i weekenderne. Han mailboks er overfyldt - hele tiden. Han er formand for Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation. For det kommunale forhandlingsfællesskab KTO og for FTF-K. Han er bestyrelsesformand i Lån og Spar Bank, Lærernes Pension og Nordiske Læreres Samråd, NLS. Han er medlem af bestyrelsen for Den Erhvervsdrivende Fond Young Enterprise, for CFU og for en række andre forkortelser. Anders Bondo Christensen, matematiklæreren fra Ullerup ved Sønderborg. Den 16. marts fylder han 50 år. Et halvt århundrede i fuld galop. Og absolut ingen udsigt til, at han har tænkt sig at sætte tempoet ned. Og med en positiv energi, der kan gøre omgivelserne både begejstrede og forpustede.

Han har kone og fire børn. Er meget optaget af sin økologiske have og med i løbeklubben Tempo i Sundeved - og løber maratonløb. I pausen på hotellet før mødet i NLS læser han lige et kapitel i en skønlitterær bog fra biblioteket og når også at tale i telefon med et par journalister. Han bruger aldrig elevatoren, når han skal til sit kontor på fjerde sal på Vandkunsten i København. Han bruger trappen. Men han går ikke. Han løber. Selvfølgelig.

Det vides ikke, om fødselaren kan binde et slips, for han bruger det aldrig. Men han kan strikke både ret og vrang, det viste han, da han første gang var kongresdelegeret i DLF. Rygtet siger, at han faktisk har en jakke, den bliver bare brugt uhyre sjældent.

Når han vil have en ny arbejdstid til lærerne, fordi han anser det for afgørende for lærerprofessionen og folkeskolen, så tror han 100 procent på, at det kan lade sig gøre at overbevise andre om, at det er rigtigt - også arbejdsgivernes topforhandlere. På samme måde tror han på, at det er værd at mødes med undervisningsministeren og forklare ham, hvad skolen har brug for.

Det er ikke Anders Bondos styrke at løbe i nederlag. Men et nej eller en afvisning får ham ikke til at give op. Når en finansminister vælter det læs, som han møjsommeligt har fået til at balancere sammen med KL's topforhandler, så ærgrer han sig. Fem minutter. Og udtænker så en ny økonomisk og overenskomstmæssig teknikalitet, som kan tvinge finansministeren til at sige ja.

Den mand helmer ikke. Det vigtigste er at tænke langsigtet, kunne hans mantra lyde. At tænke på, hvad professionen og skolen har brug for. Det vigtigste er perspektivet.

Anders Bondo er født i Ans i Midtjylland, uddannet som lærer fra Skårup Seminarium med matematik og samfundsfag på linje. Fra 1979 til 1982 sad han i hovedbestyrelsen i Lærerstuderendes Landsråd. Som 27-årig blev han formand for lærerkredsen i Sønderborg, i 1996 kom han i DLF's hovedstyrelse, og i oktober 2002 valgte kongressen ham til formand.

Hans sekretær har fået klemt en fødselsdagsreception ind i den overfyldte kalender tirsdag den 17. marts i DLF's hus på Vandkunsten i København. |

tt@dlf.org