Lærer på Struer Østre Skole Hanne Rasmussen er glad for, at Julie Vedel Andersen har fået en god faglig ballast i folkeskolen, men det er ikke hovedformålet med undervisningen.

»Vi er ikke en skole, der har som mål at gøre eleverne egnede til gymnasiet. Målet er, at de skal få et godt liv. Alle skal ud i en ungdomsuddannelse, og vi forsøger at give dem noget, hvor de i forvejen har nogle styrker, og der hvor de kan nå nogle resultater. Vil en elev i gymnasiet, forsøger vi at lære vedkommende, at det er vigtigt at være meget fagligt orienteret, og at det handler om at lære sig nogle gode studievaner«, siger hun.

At Julie har følt, at undervisningen i folkeskolen havde det almene gymnasium som mål, er ikke helt uforståeligt.

»Jeg kan godt genkende hendes oplevelse«, siger Hanne Rasmussen. »Men vi forsøger at brede undervisningen og vejledningen ud, så den ikke virker på den måde. Men når undervisningsministeren beskriver 10. klasse som et fjumreår, kan det nemt føre til, at det hele kommer til at pege i én retning«.

Er der for meget pædagogik i folkeskolen?

»Vi har mange flere sociale aspekter og mere fokus på trivsel, end man formentlig har i gymnasiet. Det er eleverne måske ikke helt klar over. Men der er faktisk gode grunde til, at vi ikke stiller de samme krav, som man gør på ungdomsuddannelserne«.

Hanne Rasmussen er enig med Julie i, at det er en god idé at brede vejledning og brobygning ud over flere skoleår. Det giver længere tid til at overveje fremtiden og til at finde ud af, at der er mange muligheder.

Nok så vigtigt er det, at man både på arbejdsmarkedet og fra politisk side vægter ungdomsuddannelser og ikke kun gymnasiale uddannelser højt. |