Samarbejde forhindrer frafald

Hvis ungdomsuddannelserne skal blive bedre til at holde på eleverne, kræver det et tæt samarbejde mellem folkeskolen, UU og ungdomsuddannelserne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Større viden og et tæt samarbejde mellem folkeskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og ungdomsuddannelserne. Sådan lyder en del af opskriften på at undgå frafald på ungdomsuddannelserne, mener rektorer og direktører for uddannelserne.

»Vi samarbejder med folkeskolerne i byen og har undervisning sammen, der inddrager de kommende elever. Det betyder, at de får et indblik i, hvad det vil sige at gå på gymnasiet. Samtidig giver det et godt samarbejde lærerne imellem. De kender hinanden og er ikke bange for at gå i clinch om diverse emner«, siger Peter Abildgaard Andersen, rektor på Kalundborg Gymnasium og HF, som kun har mistet fire 1.g-elever i år.

Det lave frafald skyldes primært, at gymnasiet har dygtige elever, som ved, hvad de vil, mener rektoren. Alligevel foreslår han, at UU inddrager gymnasiets studievejledere, når de rådgiver skoleeleverne. Den model bruger man allerede i Århus.

Tre vejledere fra Århus tekniske Skole er på byens UU-center to dage om ugen. Det er en stor fordel, mener direktør på skolen, Annette Lauridsen.

»Der er flere end 100 erhvervsuddannelser, og det er svært for UU-medarbejderne at vejlede om dem ud fra en teoretisk viden. Det kan vores vejledere bedre, fordi de simpelthen ved mere om uddannelserne og går der til daglig. Samtidig er det vigtigt, at der er personlige relationer mellem vores vejledere og vejlederne på UU«, siger direktøren, som i det hele taget ser et tæt samarbejde som nøglen til at mindske frafaldet.

Det sker for eksempel på det såkaldte Pro-Tek-forløb inden for bygge- og anlægsområdet, hvor elever, som folkeskolen og UU vurderer har brug for ekstra hjælp, kan gå på en produktionsskole mellem fire og ni måneder for at blive klar til at begynde på en erhvervsuddannelse. I forløbet bliver de unge præsenteret for flere uddannelser, de kommer i korte praktikophold og i brobygning på Århus tekniske Skole.

»Ved at lade dem begynde på den måde bliver de forberedt til at tage uddannelsen, og mange af dem får en succesoplevelse. Hvis de bare begyndte efter folkeskolen, ville mange falde fra og få et nederlag«, siger Annette Lauridsen.

Det tætte samarbejde er også vigtigt, når skaden er sket, og en ung falder fra en uddannelse, påpeger Finn Lambek, leder af UU Sydvestjylland og formand for UU-centrenes lederforening.

»Det er nødvendigt med et tæt netværk bygget op omkring de unge. Mange er flyvske. Derfor skal vi hele tiden vide, hvor de er i uddannelsessystemet. Hvis de falder fra én uddannelse, får vi det nu at vide fra dag til dag, så vi kan vejlede dem videre«, siger han og understreger, at det ikke er verdens undergang at forlade en uddannelse.

»Man skal huske på, at omvalg er positivt, når unge kommer ind på den rigtige uddannelse og gennemfører den. Det er kun et rigtigt problem, når de falder helt ud af uddannelsessystemet«, siger UU-lederen.

På Holstebro Handelsskole har direktør Svend Ørgaard til sin egen overraskelse fundet ud af, at uddannelsesplanerne er et godt redskab i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, selvom han ikke havde høje tanker om dem i begyndelsen.

»Men vi bruger dem meget nu. Det er godt at læse om, hvad det er for en ung, vi får ind, og om vedkommende skal have en form for hjælp. Omvendt er det også godt, at der ikke står, om de har pjækket og den slags i folkeskolen. De skal have en chance for at begynde på en frisk. Man behøver ikke være en bandit her på stedet, bare fordi man har været det tidligere«, siger direktøren fra Holstebro Handelsskole og tilføjer, at det især er en fordel på Handelsskolens Grunduddannelse (HG), hvor eleverne »ikke har siddet med fingeren oppe hele skoletiden«.

Det har mange af eleverne på Kalundborg Gymnasium og HF til gengæld. Rektor Peter Abildgaard Andersen er da også godt tilfreds med det faglige niveau hos dem, han modtager fra folkeskolen.

»Der er kommet en rød tråd i det, der foregår i folkeskolen, og det, der sker her i gymnasiet. Fagligheden er i orden. Specielt i de naturvidenskabelige fag er de bedre forberedt nu, da de har haft noget kemi og biologi i folkeskolen«.

Til gengæld skal de lære at forberede sig på en hensigtsmæssig måde.

»Opgaven for os er at lære dem at planlægge deres arbejdstid bedre. De skal lære, at de ikke kun skal læse lektierne. De skal forstå, hvad de læser, og kunne stille spørgsmål til en tekst. De skal lære at lære, når de kommer her«, siger rektoren og fortæller, at hans elever har studiemiljø på skemaet, hvor de lærer at studere. |

»Man skal huske på, at omvalg er positivt, når unge kommer ind på den rigtige uddannelse og gennemfører den. Det er kun et rigtigt problem, når de falder helt ud« UU-leder Finn Lambek