Lærebøger, værktøj og velforberedte lærere står klar til at lade 25 skoleelever prøve livet på en ungdomsuddannelse. Når det kommer til stykket, møder kun de ti op - og ikke alle er lige interesserede.

Sådan ser virkeligheden ofte ud på tekniske skoler, gymnasier og handelsskoler, når elever fra folkeskolen skal i brobygningsforløb.

»I efteråret var der hold, hvor otte-ti stykker ud af 25 mødte op. Det var ikke tilfredsstillende, og man kan frygte, at det sker igen, når vi i foråret skal have 4.000 elever fra 8. klasse i brobygning. Nu har vi evalueret forløbet, og næste gang skal samarbejdet mellem os, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og folkeskolerne være så tæt, at eleverne kan nå at blive samlet op«, siger Annette Lauridsen, direktør på Århus tekniske Skole.

På Kalundborg Gymnasium og HF har man lignende oplevelser.

»Det er ikke målrettet nok, når eleverne ikke gider være her. Det er noget helt andet, når vi får besøg fra efterskoler i 10. klasse. De er afklarede og ved, hvad de vil. Så bliver det gode forløb«, siger rektor Peter Abildgaard Andersen.

Det er spild af resurser, at elever, der ved, de skal på teknisk skole, kommer i brobygningsforløb på gymnasiet. Det går ud over alle elever, mener han.

»Nu skal vi arrangere brede forløb, der rammer alle. Det betyder, at elever, som ved, at de skal på gymnasiet, får en dårlig og ikke reel oplevelse af, hvad det vil sige at gå i gymnasiet, mens andre, der ved, at de bestemt ikke skal i gymnasiet, slet ikke får noget ud af det«, siger rektoren.

Peter Abildgaard Andersen foreslår, at man ændrer brobygningen.

»Brobygning skal ikke være en bred vifte. Vi fra ungdomsuddannelserne skal ud i 7. og 8. klasse og fortælle om uddannelserne, så eleverne kan danne sig et bredt indtryk. Når de så har fået en klar idé om, hvad de vil, kan de komme i brobygning på den uddannelse, de gerne vil tage. Det vil passe bedre til 80 procent af eleverne. De sidste 20 procent skal i brede brobygningsforløb, der præsenterer dem for flere uddannelser«, siger han.

Også Annette Lauridsen fra Århus tekniske Skole ønsker sig mere oplysning om uddannelserne.

»Det ville være godt, hvis elever i folkeskolen kunne få flere førstehåndsindtryk af, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse. Man kunne tage gæstelærere ind fra erhvervslivet til at fortælle, hvad uddannelserne kan føre til. Det kunne være elever og lærlinge«, siger Annette Lauridsen, der generelt ser brobygningsforløb som en god mulighed for, at folkeskoleelever får et reelt indtryk af, hvad der foregår på ungdomsuddannelserne.

Leder af UU Sydvestjylland Finn Lambek og formand for UU-centrenes lederforening er enig. Han mener, at det er gået godt med at indføre brobygningen på skolerne. Han kender dog til problemerne med, at elever ikke møder op eller er uengagerede. Mange af dem burde aldrig være sendt af sted.

»Der ligger en kæmpe udfordring for os i UU. Vi skal gøre det klart for skolerne, at i 9. klasse er brobygning et tilbud til elever, som ikke er afklarede. De skal ikke sende hele 9.a af sted«, siger Finn Lambek, der forudser praktiske problemer, når kun nogle af eleverne skal af sted.

»Det kan give logistiske problemer for skolerne, at de skal gennemføre undervisning for nogle elever, mens andre er væk. Jeg tror, at man mange steder lægger budget efter, at alle elever i 9. klasse er væk i to uger«, siger UU-lederen.

På Rundhøjskolen i Århus-forstaden Højbjerg vil skoleleder Mogens Toustrup ikke afvise, at skoler kalkulerer med at sende alle elever af sted. Det gør man dog ikke på Rundhøjskolen, hvor syv elever ikke kom på brobygningsforløb sidste år.

»Det ville være lettere og billigere at sende alle af sted, men det skal man bare ikke. Skolerne må tage højde for det i planlægningen og sørge for, at der er relevante aktiviteter på skolen for elever, som ikke er motiverede. Brobygning må endelig ikke være opbevaring«, siger skolelederen, der sidder i styregruppen for brobygning i Århus.

Den manglende lyst til at deltage i brobygning kan skyldes, at eleverne er fuldstændig afklarede. Det kan også være præcis det modsatte.

»Hos enkelte elever er nærmest alt i deres liv uafklaret. Så skal vi være pædagogiske og forklare dem om værdien ved brobygning. Hvis de stadig ikke er motiverede, skal de blive på skolen. Vi skal tage individuelle hensyn«, siger han.

Ungdomsuddannelserne er dog ikke helt uden skyld i fraværet.

»Vi har fået forældreklager over, at der er ballade i timerne, når eleverne er i brobygning. Det er ikke godt nok. De skal stramme op og tilrettelægge gode, interessante forløb«, siger Mogens Toustrup og tilføjer, at han ikke vil pege fingre ad nogen.

»Det her er år ét med brobygningen. Vi er kommet godt i gang, men der er elementer, som kan forbedres«, siger skolelederen. |

8. klasse:

Alle elever i 8. klasse skal på introduktionskurser til flere ungdomsuddannelser. Kurserne varer samlet én uge.

9. klasse:

I 9. klasse skal der tilbydes brobygning til uafklarede elever, hvis skolen vurderer, at det vil gavne elevernes mulighed for fortsat uddannelse. Brobygningen varer fra to til ti dage.

10. klasse:

Elever skal i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik i minimum to uger. Eleverne skal prøve mindst to forskellige uddannelser, hvoraf en skal være en erhvervsuddannelse eller en erhvervs-gymnasial uddannelse.

Elever kan komme i frivillig brobygning i op til fire uger.