For ikke så længe siden kom der en større reform af den danske folkeskole, hvis nogle skulle have overset det. I den forbindelse var der, og er der fortsat, meget debat om hvad den danske folkeskole fremover skal være for en størrelse, en debat som i mine ører og øjne først og fremmest handler om hvad der virker, og hvordan vi får en bedre skole, underforstået: hvordan bliver vores børn bedre til at læse, skrive, regne samtidig med at de også gerne skal blive mere kreative, innovative osv osv., eller hvad man nu lægger vægt på.

Problemet med den form for debat er at der er meget der virker !!! Det viser bl.a John Hatties forskning og det er også sådan at meget forskellige skolesystemer har succes (i hvert fald hvis man med succes mener gode resultater i PISA osv) på trods af meget store forskelle i indretningen. I denne artikel påpeges det bl.a at "Finnish students have little homework, short school days and tons of playtime, South Korean students study non-stop. In fact, they study more than kids in any other country in the world." På trods af denne forskel lå begge lande i den absolutte top i PISA i 2009.

Dette kan bl.a forklares med det kulturtænkeren Edgar Schein advokerer for, nemlig at en organisation bør efterstræbe en tilstand af "agreement or harmony between the organization’s culture, its mission and goals, and the people within the organization." og at hvis organisationen "....  reinforces its mission and its people believes in it, the organization is more effective." (Citater fra Dr. Michael Comers white paper som henviser til Schein). Altså (meget forenklet) hvis vi blot er helt igennem enige om hvad og hvordan vi gør tingene, så får vi succes.

Det er således ikke muligt at finde VEJEN til succes. Men sæt nu det var. Sæt nu der var én forkromet færdigudviklet måde at få drevet børnene frem til at nå de mål vi gerne ser de når. Og sæt nu det var et diktatur der havde opfundet det. Sæt nu børn blev bedre til at læse ved at holde deres kæft og adlyde ordrer blindt, og studere 12 timer om dagen? Eller sæt nu en dragt prygl førte til bedre resultater? Skulle vi da genindføre spanskrøret? Ja, gad vide hvad holdningen ville være til det?

Her i Danmark har der nemlig også været en lang debat om podernes opførsel i klasserne, og meningerne har været delte. Nogle mener netop der skal straffes hårdere og hyppigere, mens andre har mere fokus på skolens og lærernes rolle i forhold til at eliminere de årsager der kan være til uhensigtsmæssig adfærd fra børnenes side.

Jeg har tidligere skrevet om hvordan børns vilkår i skolen i forvejen kan minde om forholdene i diktaturer, og vil vi virkelig arbejde henimod en skole, hvor børnene får endnu mindre selvbestemmelse end de har i forvejen? Vi lever i et samfund der hylder ytringsfrihed og selvbestemmelse, og således bør vores skolesystem også først og fremmest være præget af disse værdier.

En sydkoreansk lærer siger "Vores elever bliver ikke kreative nok, de kan ikke lide at gå i skole, og de kan ikke selv finde ud af at løse opgaver. De kan kun gentage det, andre har fundet ud af, og det er ikke godt for innovation". Men han havde kun behøvet at sige: "de kan ikke lide at gå i skole", for at overbevise mig om at vi ikke kan bruge deres eksempel til noget som helst.

Indlægget kan også læses på min blog; skolesnak.blogspot.com