Blog
0   1014

Aldrig mere ”skriftlig leverpostej”

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Mon ikke der er behov for alternative prøveformer i madkundskab? Lad os tilpasse de praktiske fag med en nytænkning af prøveformer, så de matcher fagenes formål.

Forleden var jeg til et selskab med en meget fornøjelig og snaksaglig bordherre. Det viste sig, at han var blevet uddannet som kok for ca. 25 år siden. Vi snakkede lidt om uddannelse før og nu og om eksamen før og nu. Han fortalte, at han til den afsluttende kokkeeksamen havde trukket emnet leverpostej – vel og mærke til den skriftlige eksamen!

”Altså skriftlig leverpostej? ” udbrød jeg chokeret.

”Sådan er det ikke mere, vel? ” spurgte han forsigtigt.

Det kunne jeg i den grad afkræfte, i hvert tilfælde for Frie Fagskolers vedkommende.

Artiklen fortsætter under banneret

Da prøven på 10. klasse valgfag i hjemkundskab forsvandt og erstattedes af faget madværksted uden prøvemulighed, gik vi straks i gang med at udvikle vores eget koncept.

 

Børnefest og femretters-menu – en helhedsorienteret prøveform

Når vores elever på Frie Fagskolers ”Parat til Erhvervsuddannelse”-linje ”Mad” skal vise deres viden og færdigheder inden for madfagets mange områder, foregår det på en anvendelsesorienteret og praktisk måde.

 

Eleverne får fx til opgave at tilberede mad til en børnefest, hvor de skal anvende al deres viden om og færdigheder i hygiejne, sensorik, ernæring, sundhed, portionering, råvarekendskab, tilberedningsmetoder, arbejdsmetoder, kalkulation og anretning med det klare fokus at skabe det perfekt tilberedte, smukt anrettede og ernæringsrigtige måltid, der rammer plet hos en forventningsfuld børneflok.

En anden faglinje, der beskæftiger sig med ”mennesker” for at blive fx social- og sundhedsassistenter, pædagoger eller sygeplejersker, har arrangeret aktiviteter og lege for disse børn, som er inviteret til en aktiv dag på skolen. På den måde kan der arbejdes tværfagligt med en prøve.

 

Et andet eksempel på en prøve kan bestå i at tilberede og anrette en lækker fem-retters gourmet-menu til et VIP-arrangement for alle skolens praktikværter, for dem skal der passes godt på! Eller prøven kan være at lave maden til en fælles skoleudflugt, et bankoarrangement for lokale ældre eller en sammenkomst på flygtningecenteret… Mulighederne er mange.

 

Prøve som del af den pædagogiske opgave

Eleverne skal også mundtligt kunne redegøre for de valg, de har taget mht. menu og metodikker, gerne i grupper. At arbejde i grupper ligner mere den virkelighed, som eleverne vil møde på arbejdsmarkedet bagefter, så derfor er samarbejde en vigtig del af prøven. Redegørelsen kan enten foregå under fremstillingen, hvor lærer og censor går rundt og observerer, eller bagefter.

 

Det sker såmænd, at nogle helt glemmer eksamensnervøsiteten, fordi den praktiske prøveform involverer et konkret produkt, som nogle mennesker på samme tid vil få glæde og gavn af – og ikke mindst dette skærper elevernes motivation. Deres indsats betyder noget!

 

På de frie fagskoler synes vi, at vi har en pædagogisk opgave i at lære eleverne at gå til prøve og blive bedømt. Resten af deres uddannelsesforløb skal de til prøver og eksamener, så derfor vil vi inden for skolens trygge rammer lære vores elever at gå til prøve, inden den ”barske virkelighed” i prøvesituationer måske skræmmer en ellers dygtig elev væk fra sit uddannelsesforløb.

 

Nogle gange er der en ekstern censor fra en anden Fri Fagskole til stede under prøveforløbet, andre gange en censor fra den lokale erhvervsskole eller en anden velrenommeret fagperson, en kendiskok eller den lokale slagtermester. Det er vigtigt, at eleverne vænner sig til, at der kommer en udenforstående, der observerer dem arbejde og bedømmer deres indsats.

 

Som i folkeskolens prøvebekendtgørelse for faget madkundskab, såvel som fx i svendeprøven som kok på Hotel og Restaurantskolen, består vores prøve også af planlægning, udførelsen af det praktiske arbejde, fremlæggelse samt samtale og med én samlet bedømmelse. På en fri fagskole foregår det bare over længere tid og i samarbejde med andre. Og vigtigst af alt, prøven munder ud i et meningsfuldt produkt, som er et måltid op mod et tema og inden for nogle rammer, og som selvfølgelig skal skabe glæde ved at blive delt med andre.

 

Prøveformen skal afspejle pædagogikken og formålet med faget

Frie Fagskolers madlinjer er gøremålsorienterede i undervisning og pædagogik og derfor naturligvis også i vores prøveformer. Vi tager ud af huset for at købe ind, besøge fødevareproducenter og virksomheder. Vi samarbejder med andre institutioner og lokale foreninger og får besøg af inspirerende fagfolk eller sundhedsguruer – alt sammen aktiviteter, der motiverer og perspektiverer til hverdagens liv, undervisning og læring. Vi arbejder med at inddrage andre fag i tværfaglige samarbejder, og vi ender op med et produkt, der kan nydes af andre i fællesskab. For sådan giver det mening at tilberede fødevarer - at forberede et måltid, der skaber glæde. Samtidig skaber det engagerede elever!

 

Vi er ambitiøse med vores madlinjer. Vores prøve og vores linjes læringsindhold retter sig mod erhvervsskolernes kompetencemål inden for mad, hvad enten det er på grundforløbslinjen ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser” eller mod EUX ernæringsassistent.

 

Teoretisk uddannelse på den praktiske måde er fremtiden

Jeg spår den praktiske vej en lys fremtid, og jeg ser flere tegn på det.  EUX uddannelserne er et af tegnene på det - en erhvervsuddannelse kombineres med en studentereksamen. Hele 37 erhvervsuddannelser kan opnås af denne vej fra august 2015.

 

Det gør mig glad at vide, at når vores elever går videre til fx EUX ernæringsassistent på Hotel- og Restaurantskolen, så møder de også der en virkelighedsnær og tværfaglig undervisning, som uddannelseschef på skolen Mei-Li Huang Carstensen siger i ”Uddannelsesinformation” og på Hotel- og Restaurantskolens hjemmeside:

"En sauce bearnaise er ren kemi - selv om den skiller. Vi vil gerne gøre det så praktisk som muligt, og derfor vil vi fokusere på det gastronomiske i kemien, matematikken, i fysikken og så videre. Det betyder også, at de studerende har en stor fordel, hvis de vælger at læse videre”

Hun peger på, at man via den praktiske vej kan komme på videregående uddannelse inden for sundhed, ernæring eller fødevareteknologi.

Men inden de unge kommer så langt, skal svendeprøverne og eksamenerne bestås. Prøverne på erhvervsskolerne inden for hotel- og restaurantfagene har også en høj grad af praktisk orientering, og det understreger også, hvorfor flere og mere praktiske prøveformer giver god mening allerede i folkeskolen.

 

Lad os nytænke prøveformer

Så hvad nu med folkeskolens madkundskabsprøve? Kunne den ikke gøres mere anvendelsesorienteret i forhold reformens krav om den åbne skole?

De nye kompetencemål - 'mad og sundhed', 'fødevarebevidsthed', 'madlavning' og 'måltid og madkultur' som omdrejningspunkter for faget madkundskab – peger alle sammen i retning af, at den praktiske dimension, glæden ved mad og tværfagligheden er blevet opprioriteret i tråd med min spådom. Nu skal der bare åbnes for forsøg med spændende og vedkommende nye prøveformer. Vi deler gerne vores gode erfaringer fra Frie Fagskolers prøver. Når en prøveform er konkret og til gavn – også for andre end eksaminanden – skal man nok få motiverede elever, som kan se en mening med at gå til prøve.

 

Det vigtigste er dog, at unge aldrig mere risikerer at komme op i ”skriftlig leverpostej”.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
820 andre er allerede tilmeldt