En ekstra hånd til forældrene

Forældre skal være glade, før børnene har det godt. Sådan er skole-hjem-koordinator Marjan Ganjjous filosofi.

Publiceret Senest opdateret
»Det, jeg gør, er ikke anderledes, end hvad en klasse-lærer sagtens kan gøre. De har bare ikke tiden til det. Det har jeg«, siger Marjan Ganjjou
Folkeskolen og tv-kanalen DK4 har fulgt Marjans dag. Resultatet kan ses på folkeskolen.dk og DK4
Hver tirsdag laver skole-hjem-koordinator Marjan Ganjjou frokost sammen med Tåstrupgårds kvinder i skolens køkken
Som skole-hjem-koordinator fungerer Marjan Ganjjou som en ekstra service for forældrene og eleverne
Fagbladet Folkeskolen og DK4 sætter i den kommende tid på skole-hjemsamarbejde med tosprogede forældre. Find alle artikler i temaet www.folkeskolen.dk/foraeldremoedet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Godmorgen«.

Marjan Ganjjou står i døråbningen. Udenfor i tusmørket troner Tåstrupgårds boligblokke, og mellem bilernes mørke silhuetter dukker små farvestrålende pletter op. Med lyserøde tørklæder, dunjakker og store skoletasker slentrer skolebørnene hen mod døråbningen, hvor Selsmoseskolens skole-hjem-koordinator entusiastisk åbner døren og klapper i hænderne.

»Kom så, kom så. I kommer for sent. Klokken har ringet«.

Hendes tilråb får fødderne i gang. Børnene piler hen mod døren og ned ad gangen, inden den voksne kan nå at komme med formaninger.

En mor kommer ind med sit barn i hånden.

»Tak for pitabrødene. Det var dig, der hængte dem på min dør. De var bare så gode«, Marjan Ganjjou lægger smilende hånden på kvindens skulder.

Belastet skole

Selsmoseskolen i Tåstrup har tidligere huset 1.000 elever. I dag er der 180. 97 procent af eleverne har en anden baggrund end dansk. Tidligere var der op til 10. klasse. I dag er der kun elever til og med 6. klasse. Skolen har cirka 40 procent af de elever, der hører til skolens område.

»Det er vores byråd, der har besluttet, at når de afslutter 6. klasse, skal de til en anden skole. Man håber, at man ved at sprede dem får dem mere integreret. De fleste af os her på skolen ville gerne have, at vi kunne beholde vores 7.-klasser. For når en elev når 7.-klasse og skifter skole, trækker de søskende og fætre og kusiner med sig«, siger Marjan Ganjjou, som er ansat på Selsmoseskolen som skole-hjem-koordinator i et toårigt forsøgsforløb med støtte fra Integrationsministeriet. Til sommer udløber hendes kontrakt. Men hun håber at få mulighed for i hvert fald endnu et år på skolen. Et af hendes mål er at få flere elever til at blive på skolen.

Marjan Ganjjou fungerer som vejleder for lærere, elever og forældre. Hun er en ildsjæl, og hendes arbejdsuge strækker sig ofte længere end de 37 timer, som hun er ansat til.

I timerne holder hun til i Hjerterummet - et gammelt depotrum klos op ad den summende udsugning fra sløjdlokalet. Er hun i rummet, er døren ikke låst, så kan forældre stikke hovedet ind og få hjælp med papirer fra socialkontoret eller blot en snak. Eller ungerne kan sætte sig ned og lette hjertet for problemer i skolen eller derhjemme.

»En skole-hjem-koordinator er en ekstra service for forældrene og eleverne. Det, jeg gør, er ikke anderledes, end hvad en klasselærer sagtens kan gøre. De har bare ikke tiden til det. Det har jeg«.

Skole-familie-samarbejde

På Selsmoseskolen hedder det ikke forældresamarbejde, men skole-familie-samarbejde, for det kan lige så godt være en storebror eller bedstemor, som samarbejdet er med.

I frikvartererne er Marjan Ganjjou mest på gangene. Her møder hun lærerne og redder problemer ud for eleverne.

»Marjan, har du set mit tørklæde?« »Marjan, må jeg ikke gå til boksning?« »Marjan, har du snakket med min far?« - fra alle sider gjalder hendes navn over betongulvene.

En lærer passer hende op: »Marjan, kan du ikke huske den der klasse, vi snakkede om? Jeg har indkaldt til forældremøde. Kan du være med til mødet?«

Hun stopper, lytter og ænser tilsyneladende ikke længere børnene rundt om hende.

»Det er meget vigtigt i min funktion at have et godt samarbejde med lærerne. For det er deres elever. De skal have tillid til mig og give mig lov til, at jeg går videre med de børn og de sager, de har. Jeg bruger meget tid på at skabe relationer«.

En sort Kawasaki-sko drøner pludselig gennem luften og lander lige i øjet på Marjan Ganjjou. Med ét er hendes opmærksomhed 100 procent på afsenderen af skoen. Pigen styrter hen til Marjan og slår armene om hende:

»Undskyld, undskyld - det var ikke min mening at ramme dig«. Pigen går i 5. klasse. Hun og veninderne er enige om, at Marjan kan noget, som lærerne ikke kan. Egentlig synes de, hun er mere en veninde end en lærer. De fortæller, at der for ikke så lang tid siden var en stor slåskamp på skolen, og at Marjan var med til at løse konflikten.

»Marjan og en lærer kom hjem til mine forældre og sagde, at jeg skulle holde op med at mobbe. Jeg blev lidt chokeret, da hun sagde det til mine forældre, men så holdt jeg op med at mobbe«, fortæller pigen fra 5. klasse.

Tillid gør forskellen

Marjan Ganjjou er uddannet socialpædagog. Hun flygtede fra Iran til Danmark som 18-årig og taler farsi. Det er der ikke mange af eleverne eller forældrene, der gør. Alligevel mener hun, at det er en fordel.

»Hvis forældrene er glade og velfungerende, så er eleverne det også. Det er vigtigt at vinde forældrenes fortrolighed og tillid«.

Hver tirsdag inviterer hun kvinderne i kvarteret til at komme og lave frokost i skolens køkken.

»Det er her, man får at vide, hvis en storebror for eksempel er kommet ud i kriminalitet. Og med den viden er det lettere at forstå lillebrors opførsel på skolen«.

Kvinderne i køkkenet er ikke i tvivl om, at de vil gå til Marjan, hvis der er problemer.

Neriman Aydin har fem børn. Flere af dem har gået på Selsmoseskolen. Lige nu har hun kun en søn i børnehaveklassen.

»Jeg behøver ikke hjælp lige nu, men måske senere«, siger hun. Hun vil helst henvende sig til Marjan, hvis der opstår problemer.

»Vi kender hinanden godt. Vi laver mad sammen, så det gør det nemmere«.

Se tv på folkeskolen.dk

I samarbejde med tv-kanalen DK4 sætter fagbladet Folkeskolen fokus på de problemer, der kan opstå i mødet med tosprogede forældre, og viser eksempler fra skoler, der gør noget, der virker.

Se første afsnit af tv-magasinet »Forældremødet« når som helst på folkeskolen.dk/foraeldremoedet

Eller se det på DK4 fra den 7. marts.

Syv ud af ti lærere synes, at samarbejde med tosprogede forældre er mere udfordrende end samarbejdet med danske forældre. Et godt forældresamarbejde gør en stor forskel for eleverne. Mange skoler har valgt at yde en ekstra indsats.

DK4 viser »Forældremødet«:

Lørdag: 07 marts - 06:30

Søndag: 07 marts - 02:30

Søndag: 08 marts - 14:00

Mandag: 08 marts - 04:00

Tirsdag: 10 marts - 11:00

Tirsdag: 10 marts - 20:00

Søndag: 14 marts - 00:55

56 millioner kroner til samarbejde med nydanske forældre

Det er muligt at søge om penge til at ansætte en skole-hjem-vejleder på skolen. Skoler med over ti procent tosprogede kan søge. Desuden kan man søge penge til at afprøve nye måder at samarbejde med tosprogede forældre på.

»Det er her, man får at vide, hvis en storebror for eksempel er kommet ud i kriminalitet. Og med den viden er det lettere at forstå lillebrors opførsel på skolen«. Marjan Ganjjou