Debat

Medier i folkeskolen: Hvad gør lærerne?

Medier i folkeskolen - Hvad betyder det egentlig? For mange er det et tabu; et næsten u-diskuterbart emne, som bare skal overstås. Til trods for, at næsten alle dansklærere arbejder med medier i undervisningen i folkeskolens ældste klasser, peger det dog på, at medier bliver brugt som redskab frem for kompetence- og fokusområde; undervisningen foregår med medier og ikke i medier!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg synes, at det er kritisk, at vi i det 21. århundrede ikke har et større fokus på den ansvarsrolle, som lærerene har i dette. Undervisningen er i dag generelt ahistorisk, hermed ment, at de anvendte medietekster oftest er reklamer, avisartikler og, hvis vi er heldige, en musikvideo. Computeren bliver oftest kun anvendt til søgning af information. Undervisningen i medier tilrettelægges oftest som et temaforløb, hvor lærerene udvælger få og indsnævrede mediegenrer til brug i undervisningen.

For elever, som afslutter 9. klasse i folkeskolen gælder følgende kompetencemål:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

(Fælles Forenklede Mål, 2015)

Til trods for det eksplicitte kompetencemål for eleverne, er der mange lærere, som den dag i dag stadigvæk forholder sig kritisk til mediernes rolle i folkeskolen. Lærerene er skeptiske over for mediernes rolle! Jeg mener, at man bør forebygge i stedet for at behandle! Lærerene bør allerede i uddannelsen på lærerseminariet have et øget fokus på vigtigheden af medier og deres roller!

Lige nu har alle lærerstuderende modulet; Multimodale tekster, som skal klæde lærerene på til at undervise med medier i folkeskolen. Jeg mener dog, at lærerstuderende ligeledes mangler den praktiskorienteret dimension af mediernes rolle. Én ting er at have viden om, hvordan man analysere en musikvideo, hvordan man teoretisk klipper en film eller laver en powerpoint med lydsekvenser - men en anden ting er, at være opdateret på de nyeste værktøjer, strategier og have den tekniske viden til at anvende dem i et undervisningsmæssigt perspektiv!

Det er en diskussion i et spændingsfelt mellem det mulige og umulige, for lige netop medier er under kontinuerlig udvikling, så hvordan kan man som lærerstuderende nogensinde nå at være opdateret på alle mulighederne? Ikke desto mindre er lærerens kompetenceniveau en afgørende faktor, som påvirker medieundervisningen i folkeskolen!

Jeg mener, at medieområdet er langt mere end blot tekster, som man skal beskæftige sig med i et afgrænset forløb, men det er tværtimod ressourcer og redskaber, som kan styrke undervisningen. Medier skal integreres og være en funktionel del af undervisningen, men en sådan tilgang til medier stiller større krav til lærerenes tekniske færdigheder. Lige nu kan lærerens kompetencer dække den analytiske dimension af medier i undervisningen, men læreren mangler kompetencer til den produktive dimension.

I mange andre erhverv et det et nødvendigt krav, at man opdatere sig løbende på programmer og udvikler egne tekniske og produktive færdigheder. Bør mediekompetence for folkeskolelæreren ikke også være et område, som det er et krav, at man skal være opdateret på? Det kan vel ikke forsvares, at en lærer ikke kender Prezi, det interaktive smartboard eller nogle af de utallige applikationer, som kan bruges i undervisningen så som Popplet, Sling note eller Explain Everything?

Jeg mener, at fokus skal øges på koblingen mellem produktive og analytiske aktiviteter på lærerseminariet - og for den sags skyld som løbende efteruddannelse for de nuværende folkeskolelærer. Der bør stilles større krav til folkeskolelærerens tekniske færdigheder og kunnen, og et sted at starte er måske allerede på lærerseminariet?