Inklusion
0   353

»Vejen til hjælp er kort – men processen derfra er lang«

Når lærerne på Hærvejsskolen skal undervise en elev med særlige behov, følger der resurser med. Men hvis en elev ikke kan inkluderes, kan det være startskuddet til en opslidende proces.

Bare 800 meter fra hinanden og med Rødekro Station imellem sig ligger de to afdelinger af Hærvejsskolen.

Planen er dog, at de skal samles på en delvis nybygget skole, og det glæder skoleleder Flemming Kristoffersen sig til. Det vil betyde en masse at få samling på tropperne - også på inklusionsområdet, fortæller han, mens han viser vej ned ad de lange gange.

Artiklen fortsætter under banneret

Ét plan, røde teglsten, rødbrune mursten, tilknyttet sportshal - Hærvejsskolen ligner så mange andre danske folkeskoler, og som enhver anden dansk folkeskole har skolen skullet vænne sig til at inkludere flere elever med særlige behov i undervisningen. I modsætning til mange andre skoler følger der dog helt konkrete resurser med, når en elev flytter fra et specialtilbud til almenområdet.

Og det mærker man på skolen, fortæller lærernes tillidsrepræsentant, Maria Johannsen, da vi er ankommet til skolens kontor.

»Det betyder i princippet, at der er resurser til det enkelte barn med særlige behov. Men dermed ikke sagt, at der ikke er udfordringer såvel pædagogisk som omkostningsmæssigt«, siger hun.

Uddannelsen kommer efter børnene

Udfordringerne består ifølge Maria Johannsen i, at det ikke er sikkert, at det er den samme støtteperson, typisk en pædagog eller lærer, der er omkring barnet hver gang. Og så kunne hun godt ønske sig, at lærerne havde fået mere efteruddannelse i at undervise børn med særlige behov - inden de kom ind i klasserne.

»Det er en kilde til frustration, at man som lærer ikke føler, at man er rustet godt nok. Vi er gode til at videndele og bruge hinanden, men der er stadig et stort behov for efteruddannelse og for at blive klogere«, siger hun.

Det billede kan Flemming Kristoffersen godt genkende.

»Inklusionstankegangen er helt rigtig, men som alle andre folkeskoler kunne jeg godt tænke mig, at vi var bedre rustet med viden og resurser i forhold til mangfoldigheden og den mangefarvede palet, som er vores oplevede skolehverdag og virkelighed«, siger han.

»De nye børnetyper, vi skal inkludere, gør også, at der er et vedvarende behov for opkvalificering og dygtiggørelse. Selv om der har været foretaget såvel forvaltningsmæssige som lokale initiativer, er der ikke i første omgang givet tilstrækkelige midler i forhold til behovsforskelligheden, men karrene er så at sige forbundne, og det er det helt rigtige koncept, der skal udvikles over tid«, siger han.

Specialskole skal være kompeten­ce­center

I Aabenraa er næste skridt i udviklingen af inklusionskonceptet, at kommunens specialskole, Fjordskolen, skal fungere som et kompetencecenter, som almenområdet kan trække på. I første omgang er der iværksat fem konkrete projekter, der er udsprunget af behov udtrykt af normalområdet.

På Hærvejsskolen har man i flere år haft specialklasser og særlige resursepersoner, og derfor er behovet for hjælp udefra ikke af alt for omfattende karakter, siger skolelederen.

Mange af kompetencerne er på skolen i forvejen, er Maria Johannsen og Flemming Kristoffersen enige om.

»Men vi kommer til at bruge det mere og mere. Det er et skib, der er sat i søen af dygtige folk, og alle intentioner og overskrifter er rigtige. Vi har for eksempel et forløb med Fjordskolen omkring en enkelt elev allerede«, siger skolelederen.

Tempoet er højere på gulvet

I Aabenraa er det en vigtig del af inklusions­konceptet, at Pædagogisk Psykologisk Råd­­givning (PPR) er uafhængig af forvaltningen - PPR-lederen og skolechefen er lige i hierarkiet. Dermed er førstnævnte garant for, at der tænkes på behov, hvis sidstnævnte har for meget øje på økonomien.

»Vi har blandt andet glæde af en skole-hjælpsvejleder, som er rigtig god til at varetage de behov, der ligger ud over 8-15«, siger Flemming Kristoffersen.

Lærerne oplever generelt, at der er masser af hjælp at hente - men:

»Vejen til hjælp er kort, men processen kan være lang. Det er gerne, når man har prøvet alle redskaberne i rygsækken, at man søger hjælp. I den forbindelse føles observationer, undersøgelser, udredninger med mere som store tidsrøvere. Og i hele denne proces kan man endvidere som lærer opleve et stort pres fra forældrene«, siger Maria Johannsen.

I den periode forsøger skolen så vidt muligt at give eleven et »pusterum« for eksempel ved placering på et mindre hold »eller ved andre relevante initiativer«, fortæller Flemming Kristoffersen.

Der er også altid en plads ledig i et specialtilbud i kommunen, som dog kræver en behandling i kommunens visitationsudvalg.

»Men det er vigtigt, at et barn ikke oplever for mange skift, fordi vi ikke har været dygtige nok til at vælge rigtigt fra start«, siger Flemming Kristoffersen, som i øvrigt er enig med Maria Johannsen i, at inklusionsprocessen er udfordret af de mange andre omvæltninger på skoleområdet: For eksempel den længere skoledag, der i sommer blev hverdag med skolereformen.

»Alt i alt kan man sige, at konceptet i Aabenraa Kommune efter min mening er det helt rigtige, men ting tager tid. Og på mange punkter har vi de samme udfordringer som alle andre lige nu«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.263 andre er allerede tilmeldt