Medicin på mellemtrinnet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flere undersøgelser viser, at børn og unge mangler viden om medicin. Derfor er Københavns Universitet og Rigshospitalet gået sammen om projekt »Skole-medicin«, der skal gøre elever på mellemtrinnet klogere på smertestillende medicin. Det vil være fjerdeårsstuderende på studieophold på de lokale apoteker, der står for undervisningen af eleverne. Undervisningen vil indeholde alt lige fra PowerPoints og øvelser i at læse indlægssedler til medicinbingo.

Selve undervisningen varer cirka to timer og er et oplagt indspark i natur/teknik-faget. Tilbuddet er landsdækkende gennem de 100 uddannelses­apoteker, der er rundtomkring i landet. Kontakt dit lokale apotek for at få flere informationer om »Skole-medicin«.