Kronik

Lige meget hvordan man stiller spørgsmålet, er iPad’en ikke svaret!

En evaluering af Sorø Kommunes it-strategi viser, at det afgørende i forbindelse med implementering af it i undervisningen er at fokusere på udvikling af lærernes didaktiske kompetencer. IPad’en kan i nogle henseender bidrage til en effektivisering af undervisningen, men evalueringen har vist, at det er vigtigt at være opmærksom på, at brugen af teknologi kan fjerne den fælles dialog i klasseværelset.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aktiviteter for aktivitetens egen skyld …

Sorø Kommune har i sin it-strategi indskrevet en forestilling om, at eleverne bliver mere aktive og producerende ved at anvende iPad i undervisningen. Denne forestilling blev til en vis grad bekræftet under vores observationer af danskundervisning på skoler i kommunen, hvor læreren i høj grad fungerede som vejleder, og hvor eleverne arbejdede både selvstændigt og i grupper. På skolerne var der stor forskel på, hvilke aktiviteter vi blev præsenteret for. Eleverne brugte iPad'en som et multimodalt værktøj til film- og billedproduktion, brugte den som en bog og spillede spil på den, for eksempel Wordfeud. Det var altså muligt at se stor forskel på, hvordan de forskellige lærere opfattede og arbejdede med eleven som aktiv og producerende. Der ligger umiddelbart tilgængeligt på iPad'en et væld af træningsopgaver, multiple choice-opgaver og selvstudieforløb, som nemt kan føre til individualiseret aktivisme og aktiviteter for aktivitetens skyld, hvis ikke læreren er meget opmærksom på, hvad man kan bruge disse forløb til. I forlængelse af ovenstående finder vi det derfor problematisk, når Sorø Kommune i beskrivelsen af et fælleskommunalt læringssyn,

»Den, som laver noget, lærer noget«, sætter lighedstegn mellem elevaktivitet og læring. Helt så enkelt er det ikke. En øget grad af elevaktivitet og elevproduktivitet på grund af iPad'en er ikke nødvendigvis lig med kompetencemæssig udvikling, hvis lærerne ikke samtidig arbejder med en fagdidaktisk teori og praksis, der udvikler elevernes dansk- og almenfaglige kompetencer.

Kompenserende differentiering

Et stort fokusområde i it-strategien er en forestilling om, at brugen af iPads vil bidrage til øget undervisningsdifferentiering og inklusion. Vores empiri viser, at iPad'en understøtter bestemte former for differentiering. Samtlige lærere i vores undersøgelse så det som en stor fordel, at adgangen til digitale kompenserende læse- og staveprogrammer nu er åben for alle og ikke kun for diagnosticerede dyslektikere. Derudover gjorde lærerne stor brug af uddelingen af digitale ekstraopgaver til især de fagligt stærke og de hurtige elever. Disse former for differentiering er uhensigtsmæssige, fordi det blot er mere af det samme og dermed ikke fagligt udviklende, hvis det står alene. Andre former for differentiering som for eksempel på metode, stilladsering og organisering af aktiviteter så vi kun et enkelt eksempel på. Igen blev vi bekræftet i, at en ensidig satsning på iPad til alle elever ikke nødvendigvis er sammenhængende med udvikling af kompetencegivende undervisning.

Nu er »knaldperlerne« rolige

Kommunens forståelse af inklusion er defineret ved, at alle elever indgår som deltagere i accepterende og anerkendende fællesskaber. Under interview med såvel elever som lærere fik vi flere eksempler på, at det var blevet nemmere at rumme urolige elever i den almindelige undervisning, men at disse elever ikke er engagerede og deltagende i undervisningen, men blot er til stede og aktiveret ved hjælp af spil og sociale medier på iPad'en. Eleverne fortalte blandt andet, at: »… de der knaldperler, som virkelig har meget energi, som larmer meget i timen, er begyndt at være stille, men så sidder de og spiller i stedet for«. På denne måde er eleverne ikke inkluderet i undervisningen, men udelukkende opbevaret i skoletiden. iPad'en gør det således lettere for nogle elever at være til stede uden at skulle involvere sig hverken fagligt eller socialt, hvilket må anses for at være meget problematisk i en undervisnings- og læringsmæssig sammenhæng.

Lærerkurser i apps

Som led i it-strategien har kommunen iværksat kurser målrettet det pædagogiske personale. Lærerne giver samstemmende udtryk for, at kurserne har haft alt for meget fokus på teknik frem for didaktik. Kurserne har i meget lille grad fokuseret på fag og på lærernes faglighed. Lærerne har savnet at samtale og sparre i faglige fællesskaber.

Det har været op til den enkelte lærer at skulle gøre sine egne erfaringer. En af lærerne udtrykker det således: »Vi er tværtimod blevet præsenteret for 2.000 forskellige man-kan-også-apps, og så kan man huske eller glemme, men man er ikke blevet hjulpet til at få lyst eller mod til at bruge det«.

Fokus på lærerne


Opsummerende konkluderer vi, at man ikke løser undervisningens udfordring ved at udlevere iPads til alle lærere og elever. Vores resultater peger på, hvor afgørende det er at udvikle lærernes didaktiske tilgang til danskfaget, idet det er dansklærernes forberedelse, organisering og evaluering af undervisningen, der er afgørende for elevernes kompetenceudvikling. Vores anbefaling til kommuner og skoler, der overvejer lignende satsninger med indkøb og udlevering af for eksempel iPads til alle elever og lærere, er derfor, at de tænker sig om en ekstra gang med henblik på at vurdere, hvorfor og hvordan denne it-indsats skal igangsættes og implementeres!

Helle Visti Jensen og Lise Aaes Jakobsen er begge kandidater i pædagogisk didaktik, dansk, fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Begge forfattere er tidligere uddannet folkeskolelærere. Helle arbejder som lærer på Frederiksberg Skole i Sorø og på Nyborg Gymnasium. Lise er på barsel. Evalueringen er udført som en del af forfatternes kandidatspeciale.

Specialet kan findes på www.detvirtuellegalleri.dk