Det gør en forskel. Det er Hanne Nissen og Merete Jørgensen - begge lærere - enige om.

Og det, der gør en forskel, er, hvad vi her i en snæver vending kan kalde Kid-filosofien.

En filosofi, der går ud på, at lærere og skoler skal 'kvalitetsudvikle i dialog' med det omgivende samfund - politikere, offentlighed og forældre ikke mindst.

Men ikke kun det: Kid er også et fortræffeligt redskab for lærerne i det daglige arbejde, når de skal afklare målene for undervisningen, især når de arbejder i team, siger de. Kid giver et fælles sprog.

Over 50 Kid-projekter har DLF sat i gang, efter at kongressen i 1997 vedtog 'Kvalitet - i dialog' (Kid) som indsatsområdet. Med vedtagelsen fulgte en bevilling på 18 millioner kroner.

'På vej med evaluering - praktiske eksempler' er et af disse projekter og er mere præcis det, der gør en forskel for Hanne Nissen og Merete Jørgensen.

Deres tværfaglige projekt med 3.a og b om stenalderen er nemlig et af de bemeldte praktiske eksempler, 29 i alt, der ligger på projektets hjemmeside.

'Dengang jeg gik på seminariet, lærte vi om mål og evaluering, men da jeg kom ud i folkeskolen, var det ikke det, der optog debatten. Målsætningerne blev ikke skrevet ned eller diskuteret', siger Hanne Nissen.

Vi kommer selv med udspil

Det er akkurat det, der er forskellen: 'I gang med evaluering' tilbyder en systematik og et sprog at reflektere egen undervisning i. Den faglige samtale bliver sat på fælles sprog.

'Kid har gjort, at vi ikke sidder og forsvarer os. Vi kommer selv med udspil', siger Merete Jørgensen, 30 år.

'Det har måske været problemet før i tiden - at folkeskolen tit bagefter har skullet forsvare sig mod en eller anden kritik. Nu er vi blevet klar over, at vi selv skal på banen og markere os'.

Hanne Nissen er enig:

'Vi skal synliggøre, hvad det er, vi gør. Det kan ikke nytte noget, at forældrene kun hører om det, børnene nu husker at fortælle derhjemme'.

Merete Jørgensen og Hanne Nissen er lærere på Margretheskolen i Gundsø Kommune nord for Roskilde, 340 elever, 30 lærere.

For et par år siden indførte skolen såkaldte tværsuger, tre uger hvert forår og efterår, hvor skemaet bliver sat ud af kraft, og klasserne dyrker projektorienteret undervisning.

Nogle klasser gør det alene, andre slår sig sammen som Hanne Nissen og Merete Jørgensen, der er klasselærere i henholdsvis 3.a og 3.b.

De havde lavet projekterne 'Børn, der er anderledes', 'De fire elementer' og 'Stenalderen', da deres skoleleder Lars Nielsen en dag sidste efterår kom ind på lærerværelset og spurgte, om der var nogen, der havde lyst til at gå med i Lærerforeningens Kid-projekt 'På vej med evaluering - praktiske eksempler'.

Hvordan evaluerer man omgangstone

Jep, Hanne Nissen og Merete Jørgensen tog deres stenalder-projekt under armen og tog på konference med lærere fra 25 andre skoler. DLF-konsulent Birgitte Birkvad tog imod de i alt 29 undervisningsforløb med åbne arme og en såkaldt 'fælles skabelon', et system, som forløbene, der allerede da var ført ud i livet, nu blev formuleret ind i.

Der er syv punkter i skabelonen, eksempelvis: Mål for undervisningen, tegn på om målene er nået, planlægning og beskrivelse af undervisningsforløbet samt evaluering.

Målformulering og evaluering var Hanne Nissen og Merete Jørgensen allerede blevet øvet i under arbejdet i deres hidtidige tværsuge-projekter. De havde således fem mål med deres stenalder-projekt. Eksempelvis en bedre omgangstone mellem skolens to 3.-klasser og træning i læsning af fagbøger.

På konferencen blev de imidlertid præsenteret for et nyt redskab.

'På konferencen stødte vi på et nyt udtryk - tegn/indikator. Man kan sige, at der er nogle ting, det er nemt at evaluere på. Hvis målet er, at børnene skal blive bedre til at stave i 3. klasse, så laver man en prøve inden og efter sit undervisningsforløb. Så ser man, om man har nået det. Det er ikke så vanskeligt', siger Hanne Nissen.

'Men hvad hvis målet nu er, at de to 3.-klasser skal få en bedre omgangstone og skal lære at bruge hinanden som arbejdspartnere og kammerater i skole og fritid? Så kan det være vanskeligere at se, om man har nået sit mål, og dér kunne vi godt bruge det der tegn, hvor vi undervejs i forløbet holder øje med: er der egentlig noget her, der viser os, at vi er på rette vej'.

'Det kan være et tegn, at børnene leger mere sammen i frikvartererne', uddyber Merete Jørgensen. 'Eller at man ikke bliver mødt med et gå ud!, når man går ind i naboklassen. Det er sådan nogle små ting, men det er mange gange det, man skal holde øje med, når det er bløde værdier, som man godt kan opstille mål for, men ikke lave test på'.

'Ja', replicerer Hanne Nissen. 'Man må godt opstille mål, som er bløde, for de bløde værdier er en del af folkeskolens opgave. Men når de ikke kan afprøves bagefter med en test, må man have et andet redskab, så vi kan se efter, om vi er på vej'.

Eleverne skal på banen

'Skabelonen' har gjort det klarere for Hanne Nissen og Merete Jørgesen, hvad det egentlig er, de selv laver, siger de. Den er et godt redskab i teamarbejdet, og de har allerede defineret det felt inden for skabelonen, de vil udvikle, når de skal i gang med deres næste tværsuge-projekt.

'En af de ting, vi gerne vil blive bedre til, er at få eleverne mere på banen, inden projektet går i gang. Det har vi snakket om i 20 år, men det er utroligt svært at gennemføre', siger Hanne Nissen.

'Men vi skal den vej, de skal være med til at sætte målene for, hvad det er, de vil. Det betyder ikke nødvendigvis, at de skal bestemme selve emnet. Vi lærere kan godt sige: Det skal være stenalder. Men så kan de være med til at bestemme - hvad er det, vi skal finde ud af om stenalderen? Hvordan skal vi arbejde med det, hvordan skal vi afrunde projektet, fremlægge det og evaluere det?'

'Det kan de sagtens være med til. Og det skal ikke bare være en snak, det skal skrives ned, sådan at de kan se det bagefter - nåede vi det, nåede jeg det, nåede gruppen det, nåede årgangen det?'

'På vej med evaluering' med den fælles skabelon og undervisningsforløbene med mere ligger på web-adressen: www.dlf.org/evaluer.

'Det er en kæmpe fordel, at det ligger på Nettet', påpeger Merete Jørgensen. 'Det er meget nemmere at finde rundt i det dér, end hvis det var hæfter. Prøv det!'