Blog
0   798

Drama i matematik?

Abonner på nyt om Jannie Hoffmann i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvordan kan man understøtte elevernes forståelse og hukommelse i matematikundervisningen ved at dramatisere? Dette blogindlæg, handler om at dramatisere i matematik, og giver enkle eksempler på hvordan man kan afprøve det i egen undervisning, samt en lille model til hjælp.

Ideen med drama i matematik opstod engang i et udviklingssamarbejde med Bent Lindhardt. Vi var nysgerrige på dramaturgiens virkemidler, og om disse virkemidler kunne anvendes struktureret i matematikundervisningen, for at opnå flow i elevernes læring. Vi afprøvede et par hypoteser i undervisningen, og kom blandt andet frem til, at det havde en særlig betydning, hvis læreren havde konkrete genstande ”fra det virkelige liv” med ind i lokalet. Herefter beskrev læreren et hverdagsproblem, som matematikken kunne løse ud fra en virkelighedsnær historie om sig selv, f.eks. lægge tagplader på et brændeskur.

Jeg har tænkt videre og afprøvet en model, som tager udgangspunkt i en improvisatorisk tilgang til at dramatisere, hvor eleverne selv er i centrum – eleverne optræder for hinanden i korte sekvenser.

Ring til pizzamanden

I et forløb omkring brøker, arbejdede vi traditionelt med pizzategninger og kagestykker, for at underbygge ”en del af helheden”, ”ud af” og tæller /nævner. I forsøget på at præsentere flere veje til læring, dramatiserede vi forskellige situationer, hvor brøker var omdrejningspunktet. En af opgaverne var at dramatisere en situation, hvor en besværlig kunde vil bestille en familiepizza hos den lokale pizzamand, som opfylder hele familiens ønsker til fyld. Her blev brøkdele en nødvendighed, som gav anledning til relevante diskussioner.

Artiklen fortsætter under banneret

Der var fokus på kommunikationen mellem pizzamanden og kunden, idet kunden ikke måtte komme hjem med det forkerte. Udfordringen lå i, at stykkerne ikke skulle være lige store. Farmand skulle have halvdelen, mor en kvart og børnene ottendedele. Det krævede en overensstemmelse mellem de to, og kunden måtte ”overforklare” især hvordan man lavede ottendedele: Først deler du pizzaen i to halve. Den ene halvdel, skal deles så der bliver to fjerdedele. Til sidst deler du den ene fjerdedel, så de bliver til to ottendedele.

En anden gruppe spillede 4 venner, der fik til opgave at finde ud af hvad hver stykke skulle koste, hvis de kendte prisen for hele pizzaen. Og så kom alt det sjove, med alt det fyld de kunne finde på. Vi lavede forskellige pizzadele med fyld i karton, og jeg medbragte en rigtig pizza og delte op. En anden mulighed, havde været at modellere i Silk Clay (se link). Vi overvejede at bage med eleverne, men valgte at vente til næste gang vi har brøker.

http://www.cchobby.dk/silk-clay/?gclid=CPKCyvrh1MQCFQsEwwody68Ayg

Jeg har fået lønforhøjelse

I en 6.klasse dramatiserede vi omkring procent. Målet var at få styr på ”procent af”, stigning/ fald. Eleverne har tit travlt med at regne med procenter, og overser hvad de bliver spurgt om i en opgave. F.eks. Peter får 200 kr. i timen, men får 10% i lønforhøjelse til januar. Her kan man spørge om 1) hvor meget stiger Peter i løn i timen og 2) hvad får han i timen til januar.

En gruppe fremlagde det således: en far kommer glad hjem fra arbejde og brummer at han har fået 10% i lønforhøjelse. Mor bliver glad og vil straks vide hvor mange penge det helt præcist handler om, mens hun tager shoppetasken under armen. Faren begynder at forklare det matematisk, og tilføjer faktisk både ugeløn og månedsløn, mens mor jubler og overvejer alle de nye ting de kan købe. Til slut løber hun ud af døren mens far råber, at det først gælder fra januar.

Det var meget morsomt og kønsrollerne var tydeligt karikeret. Den matematiske udredning blev formidlet troværdigt og forståligt.

Fortaber matematikken sig i kostumer?

Kan man sikre sig at matematikken og de læringsmæssige mål ikke fortaber sig i udklædning og sjove parodier, når man dramatiserer i undervisningen? Her må svaret være nej, det kan man jo ikke sikre sig, som så meget andet der har med læring, hukommelse og mennesker at gøre. Men det er en mulig vej for nogle elever at opleve at matematikken bliver virkelighedsnær, troværdig og afmystificeret. Elever der hænger fast i tidslommer med tidligere matematiklærere, der engang gav dem en dårlig oplevelse, og elever som er umotiveret og opgivende af forskellige årsager, kan få en oplevelse, som måske kan rykke dem ud af den negative forestilling om matematik. Og alle andre kan have en oplevelse af, at matematik ganske enkelt er sjovt!

Hertil skal det lige nævnes, at det langt fra behøver at være alle elever der deltager i dramatisering. Man behøver ikke være den udøvende part, for at opnå en gevinst ved denne form for læring. De modtagende elever får det matematiske budskab leveret visuelt og auditivt på en underholdende måde, og gevinsten er bedre mulighed for at formulere eksempler efterfølgende, fordi de husker konteksten. De fleste elever i en klasse har respekt for deres kammerater, som stiller sig op ved tavlen. Der bliver lyttet, man følger nysgerrigt med og afventer det næste.

En model

Hvis du får lyst til at afprøve drama i matematik, må man være indstillet på at slippe kontrollen lidt, idet improvisationen fra elevernes side, kan løbe løbsk med hensyn til det matematiske budskab. Men som med så mange andre tiltag, skal eleverne lære at agere indenfor den ramme læreren sætter, og det kan være at første gang ikke lykkes efter hensigten. Ligesom gruppearbejde ikke er en medfødt evne, men som skal opøves med kyndig vejledning i, hvad der er gode eksempler og hvad der er dårlige eksempler. Herunder er en lille model, som kan støtte igangsættelsen af dramatisering i matematikundervisningen:

1)    Diskutér hvilke situationer fra virkeligheden, hvor det faglige område er relevant. F.eks. procent – de voksne kan få lønforhøjelse, betaler skat, elevtallet falder.

2)    Diskutér hvilke typer personer/ jobs, der skal involveres. F.eks. en familie, en chef/ en ansat, en borgmester/ byens borgere, en skoleleder/ elever.

3)    Diskutér hvad der er vigtigt at få med af ord og begreber, som understreger matematikken i det faglige område, og lav en liste. F.eks. stigning/ fald, procent af.

4)    Aftal rammen for en dramatisering: Hvem er hvem, start/ slut m.m., publikum

I dramatisering kan man sagtens aftale, at holdene spiller stykket for dig inden, så du kan godkende – alt afhængig af hvor godt du kender dine elever, og hvad de er tryggest ved. Opstår der fejl i de matematiske udlægninger fra eleverne i dramatiseringen, er det oplagt at inddrage publikum. Sæt derfor rammen for både skuespillere og publikum, og hvordan du ønsker kommunikationen. God fornøjelse ;-)


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.015 andre er allerede tilmeldt