Jane Johansen husker Sissel-Jo Gazan som en elev, der altid kastede sig ind i diskussioner om retfærdighed. »Jeg havde måske troet, at hun ville blive advokat med den veludviklede retfærdighedssans, hun har. Eller måske journalist, hvor hun kunne få lov til at skrive«, siger hun.

Hun blev opmuntret til at skrive

I 7. klasse fik forfatter Sissel-Jo Gazan sit »gennembrud«, da dansklæreren fremhævede hendes evne til at skrive. Hun skrev nogle fantastiske historier, fortæller hendes lærer dengang, Jane Johansen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forfatter Sissel-Jo Gazan elsker at fortælle historier. Det gjorde hun også i 7. klasse, da hendes dansklærer Jane Johansen fortalte hende, at hun var virkelig god til at skrive dem.

»Jane var den første voksne, der sagde til mig, at jeg var god til at skrive. Det var et kæmpe selvtillidsboost. Jeg var 12 år, og hvad ved man i den alder om, hvad man kan finde ud af?« spørger Sissel-Jo Gazan.

De to genser hinanden på BogForum i København, og på det tidspunkt ligger Sissel-Jo Gazans nyeste bog »Dinosaurens Fjer« på bestsellerlisten.

Som barn skiftede hun skole flere gange og gik kun lidt over et år i den klasse på Skolen på Jernbanegade i Næstved, hvor Jane Johansen var dansk- og klasselærer. Alligevel har lærerens opbakning gjort indtryk på Sissel-Jo, og begge husker den dag, hvor det blev tydeligt, at Jane havde bemærket Sissel-Jos evner for at skrive.

»Jeg var syg, og en af kammeraterne fra klassen kom hjem til mig og fortalte, at Jane havde læst min stil højt for de andre«, fortæller Sissel-Jo.

»Du skrev allerede nogle helt fantastiske historier dengang«, svarer Jane.

»Det var noget med to drenge og en nazist, der sprang ud af vinduet«, husker Sissel-Jo om stilen.

»Ja, det var en opgave fra et stiloplæg, som jeg brugte for at skabe sammenhæng i tingene. Det passede ind i det tidstema, som vi arbejdede med på det tidspunkt«, supplerer læreren.

I dag er Jane vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning Lolland/Falster og arbejder ikke længere som lærer. Hun elsker stadig at undervise, men søgte nye udfordringer inden for samme fagområde. Hun valgte jobskiftet for at komme til at beskæftige sig endnu mere med at rådgive og vejlede unge i folkeskolen.

Begge kæmper mod mobning

Gensynet mellem lærer og elev er glædeligt, og de taler næsten i munden på hinanden for at fortælle, hvem fra klassen de har kontakt med på Facebook eller i den fysiske verden, og hvad de forskellige har uddannet sig til. Det var en god klasse, som gerne ville diskutere, husker de begge.

»Sissel var klassens Pippi Langstrømpe«, siger Jane.

»Ja, jeg har altid gået meget mod strømmen«, svarer Sissel-Jo.

Hun har også altid taget et stort ansvar for det sociale, er de enige om, og i fællesskab graver de erindringerne frem om en ny pige i klassen, som blev udsat for overgreb, og som derfor havde det rigtig dårligt. Hun fortalte om overgrebene til Sissel-Jo, som fortalte det videre til Jane.

»Ja, det var tit dig, der tog sig af den slags«, siger Jane.

Hun husker sin tidligere elev som en pige, der altid kastede sig ind i diskussioner om retfærdighed.

»Jeg havde måske troet, at hun ville blive advokat med den veludviklede retfærdighedssans, hun har. Eller måske journalist, hvor hun kunne få lov til at skrive«, siger hun. Men det kommer heller ikke helt bag på hende, at hun er blevet forfatter.

»Det har altid ligget i kortene, at jeg skulle skrive«, siger Sissel-Jo. Alligevel har hun en kandidatuddannelse i biologi, og inspirationen til sin bog har hun hentet fra studiet.

»Jeg følte mig som en humanistisk spion på det naturvidenskabelige fakultet. Jeg kan godt lide at afdække de dramaer, der udspiller sig under overfladen, hemmeligheder er fascinerende, og jeg kan godt lide at lede efter menneskers motivationer for at gøre, som de gør«, siger hun.

Kunne du også godt lide at afdække dramaer, da du gik i skole?

»Der har aldrig været så meget fnidder i de klasser, hvor jeg har gået, og en stor del af æren for det tror jeg faktisk, jeg kan tage på min kappe. Jeg var selv en af de populære, og jeg tog mig meget af outsiderne. Jeg har aldrig kunnet tåle mobning, men kunne i stedet bakke den svage op til at blive elevrådsformand«, siger hun.

»På det punkt ligner vi hinanden. Jeg har heller aldrig kunnet tolerere mobning«, siger Jane.

Da interviewet er forbi, fortsætter de snakken om klassen og skoletiden.

»Det var for øvrigt rigtig smart af dig at læse min stil højt, mens jeg ikke var der«, siger Sissel-Jo.

»Du ville aldrig have givet mig lov til det, hvis du havde været der«, griner Jane. Og så går de hen for at blive fotograferet.

Min favorit

Folkeskolen har bedt forskellige personer om at kigge tilbage på deres skoletid. I denne uge er det forfatter Sissel-Jo Gazan. I sidste nummer var det folketingspolitiker Ellen Trane Nørby. I næste nummer er det politiker i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation Manu Sareen.