Jeg har været meget tæt på de muslimske miljøer siden 1990. Dels som lærer og dels som marskandiser. Og jeg har også været og er, ven af  Israel og jøderne i Danmark. Så jeg har været tæt på den negative udvikling, som altså nu er endt med en konkret angst for muslimske terrorister.

En enkelt iagttagelse er, at muslimerne med deres betonreligion måske nok er ”danskere”, men at det kniber gevaldigt med at være ”danske”.På alle mulige og umulige områder giver vi efter for deres vaner og traditioner og kalder det integration. Og alene Koranen med den ubønhørlige forbud og påbud gør jo, at ”de” ikke kan integreres.

(Jeg blev godt arrig, da der til en fodboldkamp mellem Tyrkiet og Danmark sad tyrkiske indvandrere og heppede på – Tyrkiet)

Men måske kunne man fra lærernes side gøre situationen lidt mere tålelig ved at arbejde på at gøre børnene lidt mere ”danske”.

Indfør morgensang som en fast del del af dagen. Der findes så mange vidunderlige sange, også fædrelandssange, som vel ikke kan genere nogen andre religioner.Jeg  taler ikke om ” De små synger”, men om ”Som en rejselysten flåde” eller ”Jens Vejmand”, ”I østen stiger solen op” o. s. v.Min aldersgruppe sang dem både i skolen og f. eks FDF allerede fra vi var otte år.

Jeg dyrkede det med første  og andenklasserne  på min sidste skole inden pensionen. 

Skolen havde 70 % muslimer, men det gik fint, selv om de første gange mere hed disharmoni end sang.

Hvis det kniber med for de yngre lærere at kende sangene, så inviter dog de tussegamle på en kop kaffe og lad dem lære jer det.

En anden ting, som nok er fremmed for mange, også danske elever, er ren danmarkshistorie.  Vi har jo en spændende fortid med i flæng Kong Dan, Rolf Krake, Thor og Odin, Stenalderen. Hekse og trolde og nisser. Vikingerne foruden de forskellige konger og dronninger, som alle udgør en del af vores fælles historie.

Og julen er jo ikke nødvendigvis en kristen fest.

Vi skal sammen skabe et fælles Danmark, men ikke med den ubalance, der hersker for tiden.

Vi skal alle sammen være ”Danske”.