Anmeldelse Skoleledelse
1   327

Interessant, tankevækkende - og en stor mundfuld

Endnu et input i skoleudviklingen fra skolerne i Ontario og New Zealand. Bogen kommer med sit bud på en styringsform, der kan sikre fokus på kerneopgaven i arbejdet med skoleudvikling, og på hvordan der kan arbejdes struktureret med brug af forskning.

Læringscentreret skoleledelse

Fakta


Titel
Læringscentreret skoleledelse

Forfatter
Helle Bjerg, Dorthe Staunæs

Pris
285

Sider
135

Forlag
Dafolo

Helle Bjerg og Dorthe Staunæs, der begge har en akademisk baggrund, kommer i deres bog om læringscentreret skoleledelse med et bidrag til, hvordan skoler og kommuner kan gribe bevægelsen an hen mod et konstant fokus på kerneopgaven - elevernes læring. Ikke at man i skolerne ikke før har haft fokus på, hvad eleverne skulle lære, men at have det for øje i stort set alle handlinger og tiltag er vel nyt for de fleste.

At de to forfattere er akademisk forankrede, sætter sit præg på bogen, som primært henvender sig til skoleledelser, centrale aktører, forvaltninger og uddannelsesinsitutioner, der arbejder med kompetenceudvikling af skoleledelser.

Artiklen fortsætter under banneret

De to forfattere er fortalere for, at man i ledelsesfeltet benytter sig mere struktureret af forskningsviden, og at man gennem et lokalt organisatorisk samarbejde giver sig tid til at oversætte forskningsviden til et handlingsorienteret og brugbart element i arbejdet med skoleudvikling. De kalder det forskningsinformeret skoleledelse.

Det kræver, at nogen tager ansvaret for at sætte en ramme, hvori forskning kan oversættes til den lokale praksis. Metoden hertil er et læringslaboratorium. Tanken er, at der i læringslaboratoriet skal skabes skræddersyede og brugerorienterede læringsprocesser for det pædagogiske personale, når nye tiltag skal integreres. For at sikre, at læringsprocesserne retter sig mod elevernes læring, tilbydes to tænketeknologier som struktur: læringslakmusprøven og ledelseskompasset.

Bogen kommer med eksempler på, hvordan forskellige skoler i fællesskab med de to forfattere har arbejdet i læringslaboratoriet. De to forfattere har som forberedelse interviewet ledelse og eksempelvis nogle nøglepersoner fra lærergruppen. På baggrund af de data, der her indsamles, præsenterer de to forfattere forskningsinformerede analyser af, hvordan der arbejdes på skolen i henhold til disse.

Det er på baggrund heraf, at de to tænketeknologier skal reflekteres. Begge modeller er bygget op omkring områder, som man på baggrund af forskning ved har betydning for elevernes læring. Der udformes spørgsmål til hvert område, som man i læringslaboratoriet kan reflektere egen praksis i.

Læringslakmusprøven er forfatternes oversættelse og udvikling af den newzealandske skolelederforsker Viviane Robinsons model for elevcentreret skoleledelse. Læringslakmusprøven består af fem ledelsesdimensioner, der er valgt ud, da de gennem forskning har vist sig at have signifikant effekt på elevernes læring. Hertil knyttes tre ledelseskompetencer.

Den anden model er en videreudvikling af Michael Fullans forandringsledelsesmodel med særligt fokus på udvikling af skoler i Ontario. Kompasset består af fem pejlemærker, som ledelsen kan orientere sig efter. Rundt om felterne er en energiring bestående af håb, entusiasme og energi. Det understreges, at det som leder og ledelse er nødvendigt at have opmærksomhed på stemninger og følelser med henblik på at kunne bruge dem konstruktivt i læringsprocessen.

Bogen forholder sig med en dugfrisk analyse af ledelsesopgaven på skolerne til, at det er en opgave under forandring. I bogen gives der udtryk for behovet for at tænke ledelse bredere end til den konkrete skoleledelse. Snarere skal det ses, som at distribueret ledelse i hele organisationen kan være en stabiliserende vej at vælge. En måde at sikre følgeskab og ikke mindst motivation og fremdrift på.

Bogen er interessant og tankevækkende, og der er ingen tvivl om, at det kunne være en solid og grundig måde at arbejde på, men det virker som en ordentlig mundfuld at finde tid til at gennemføre.

Der kan være en pointe i nødvendigheden af en sådan form for fordybelse og en forankring i det forskningsinformerende. Herigennem kan udspringe refleksioner og  omsættes nye praksisser, der kan være skridt mod, at skolerne nærmer sig den i skolereformen ønskede transformation.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ