kort og godt om konflikt

Denne vejledning er tænkt som et redskab til foreningens medlemmer om forskellige forhold, der gør sig gældende i tilfælde af en overenskomstmæssig konflikt. Vejledningen giver svar på en række af de spørgsmål, der kan tænkes at dukke op under en eventuel konflikt, og beskriver en række centrale problemstillinger. I dette nummer af Folkeskolen finder du også en artikel fra dlf/a om forhold vedrørende konflikt. Har du spørgsmål vedrørende blokade, strejke eller andet, som du ikke finder svar på i denne vejledning, kan du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller til den lokale kreds. Det er ikke muligt på grundlag af denne vejledning at træffe konkret afgørelse i sager, der vedrører omfanget og karakteren af tjenestemændenes forpligtelser under en konflikt. Også sådanne spørgsmål skal rettes til kredsen, der samler dem sammen og indsender dem til foreningen med henblik på en konkret vurdering. Det skal understreges, at denne vejledning ikke omfatter overenskomststridige strejker. Redaktionen er afsluttet mandag den 3. maj 1999

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Afgangsprøver

Afviklingen af de skriftlige afgangsprøver starter torsdag den 6. maj 1999. Opgaver, der skal rettes af overenskomstansatte lærere, der er i konflikt, rettes først, når konflikten er afsluttet.

De mundtlige prøver afvikles fra tirsdag den 25. maj 1999. Hvis eksaminator eller censor er overenskomstansat og omfattet af konflikten, kan prøven ikke afvikles, så længe konflikten varer. Prøverne vil blive afviklet på et senere tidspunkt.

Anciennitet

Når man er omfattet af en konflikt (strejke eller lockout), er ansættelsesforholdet formelt ophørt. Man optjener derfor hverken løn- eller ansættelsesanciennitet, så længe konflikten varer.

Arbejdsledige

Ledige medlemmer er ikke omfattet af konflikten, fordi Arbejdsformidlingen ikke må anvise ledige til det konfliktramte arbejde.

Lærernes Centralorganisation meddeler Arbejdsformidlingen og a-kassen, hvilke kommuner og skoler der er omfattet af konfliktvarslet.

Ledige medlemmer vil derfor fortsat kunne modtage arbejdsløshedsunderstøttelse.

Barselsorlov

Ansatte, som normalt får løn under fravær på grund af barsel, er ikke berettiget til løn, når de er omfattet af en arbejdskonflikt.

Er man på barselsorlov, når arbejdsnedlæggelsen træder i kraft, eller hvis man skal på barselsorlov under konflikten, er man i stedet berettiget til barselsdagpenge ifølge dagpengeloven fra sin bopælskommune (fra 4 uger før forventet fødsel). Der skal derfor ved konfliktens start rettes henvendelse til social- og sundhedsforvaltningen med anmodning om at få udbetalt dagpenge.

Foreningen vil udbetale konfliktstøtte svarende til forskellen mellem barselsdagpengene og den mistede lønindtægt.

Ifølge dagpengeloven har man ret til dagpenge 4 uger før forventet fødsel. Lærere i folkeskolen har imidlertid ret til løn under fravær på grund af barsel fra 8 uger før fødslen. Den periode (8.-5. uge før fødslen), hvor der derfor ikke er ret til dagpenge, udbetaler foreningen fuld konfliktstøtte.

Efter konfliktens ophør er man igen berettiget til løn fra arbejdsgiveren for den resterende del af barselsorlovsperioden.

Blokade

I forbindelse med konflikten er alle kommuner og amtskommuner omfattet af blokade.

Blokaden omfatter samtlige overenskomstansatte medlemmer af de organisationer, der er tilsluttet LC. Intet overenskomstansat medlem må under konflikten søge eller lade sig ansætte i ledige stillinger, som er omfattet af de opsagte overenskomster for lærere m.fl. inden for DLF's, LVU's og S-81's områder.

Konsekvenserne af blokaden er, at

- intet overenskomstansat medlem fra og med konfliktens ikrafttræden må sende ansøgninger til blokerede stillinger. Hvis ansøgningen er indsendt inden da, må medlemmerne efter denne dato ikke deltage i ansættelsessamtaler, interview med videre.

- intet overenskomstansat medlem må fra og med konfliktens start acceptere tilbud om ansættelse i en blokeret stilling.

Tilbud om ansættelse, der er modtaget og accepteret (for eksempel ved underskrift af ansættelsesbrev) før dette tidspunkt, er ikke omfattet af blokaden.

Der er enkelte stillinger, der ikke er omfattet af blokadevarslet. De er omtalt i Folkeskolen, og kredsene er informerede herom.

Det bemærkes, at tjenestemænd og stillinger, der opslås som tjenestemandsstillinger, ikke er omfattet af blokaden.

Hvis forligsmanden udsætter konflikten, udsættes blokaden også.

Deltidsansatte

Konfliktramte deltidsansatte, som før konflikten modtog supplerende dagpenge, mister retten hertil under konflikten.

I stedet vil også denne gruppe medlemmer som kompensation for de mistede dagpenge og den manglende løn modtage konfliktstøtte fra foreningen.

Efterløn

Medlemmer, som ved konfliktens start er overgået til efterløn, berøres ikke af konflikten og kan således fortsat modtage efterløn.

Beskæftigede medlemmer, som søger/har søgt om at gå på efterløn før konfliktens start, kan først gå på efterløn, når konflikten er ophørt.

Det indtægtstab, som den enkelte eventuelt påføres i den forbindelse, vil blive dækket ved udbetaling af konfliktstøtte fra foreningen.

Når a-kassen eventuelt har meddelt aktuelt beskæftigede forhåndstilsagn om godkendelse af overgang til efterløn fra et tidspunkt, der ligger efter konfliktstarten, kan efterløn først udbetales fra det tidspunkt, hvor konflikten er ophørt.

Ferie

Hvis der er aftalt og planlagt ferie til start før eller senest samtidig med, at konflikten påbegyndes, afholdes ferien som planlagt. Har man ret til løn under ferien, vil der også blive udbetalt normal løn. Skal man holde ferie med feriegodtgørelse, som er optjent hos en tidligere arbejdsgiver, bliver den udbetalt som normalt. Feriekortet skal dog ikke attesteres af arbejdsgiveren, men af socialforvaltningen i bopælskommunen.

Man kan imidlertid ikke begynde ferie - eller tage af sted på ferie - efter at strejke eller lockout er iværksat. Dette gælder under alle omstændigheder, uanset om ferien tidligere er planlagt og aftalt med arbejdsgiveren.

Der vil derfor heller ikke kunne udbetales løn eller feriegodtgørelse for den planlagte ferieperiode.

Ferien skal derfor holdes efter konfliktens afslutning.

Medlemmer, som er omfattet af konflikten, og som skal holde ferie med feriedagpenge fra a-kassen, kan kun få udbetalt feriedagpengene, hvis ferien begynder inden konfliktens start.

Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriepenge i den periode, hvor man får udbetalt konfliktstøtte. Foreningen indbetaler derfor den manglende feriepengeoptjening på feriegiro.

Forligsinstitutionen

LC har i henhold til bestemmelserne i forligsmandsloven sendt meddelelse om konfliktvarslingen til Forligsinstitutionen.

Forligsmanden forsøger ved møder med arbejdstager- og arbejdsgiverparten at opnå enighed om et mæglingsforslag.

Et eventuelt mæglingsforslag vil blive sendt til ny urafstemning blandt de berørte medlemmer.

Forligsmanden kan desuden, hvis hun vurderer, at der er udsigt til at opnå et resultat, udskyde den varslede konflikt i 14 dage.

Der er desuden en mulighed for, at forligsmanden kan beslutte at udskyde konflikten i yderligere 14 dage. Forudsætningen herfor er, enten

1. at arbejdsstandsningen vil ramme livsvigtige samfundsfunktioner eller i øvrigt have vidtrækkende samfundsmæssig betydning,

eller

2. at en iværksættelse af konflikten skønnes at øve afgørende uheldig indflydelse på mulighederne for en fredelig løsning på den samlede konfliktsituation.

Hvis den varslede strejke udsættes, vil denne udsættelse også omfatte tidspunktet for iværksættelse af blokaden.

Genoptagelse af arbejdet

Konflikten ophører, når foreningens hovedstyrelse meddeler dette.

Alle konfliktramte skal umiddelbart herefter genoptage arbejdet på de tjenestesteder, hvor de var ansat ved konfliktens start.

Det følger af hovedaftalen mellem Kommunernes Landsforening og LC, at den enkelte har ret til genindtræden i sin hidtidige stilling efter afslutningen af den overenskomstmæssige konflikt.

Hjemsendelse af elever

Det er foreningens opfattelse, at hvis strejken medfører, at skolens tilsyn med eleverne ikke længere kan varetages på betryggende vis, må kommunen beslutte, at skolen i fornødent omfang skal hjemsende elever.

Iværksættelse af konflikten

Strejken starter ved døgnets begyndelse den 20. maj 1999, medmindre forligsmanden har udsat konflikten (se: Forligsinstitutionen).

Varsling og igangsættelse af en overenskomstmæssig konflikt er et organisationsanliggende. Det betyder, at de implicerede medlemmers deltagelse ikke er et spørgsmål om den enkeltes stillingtagen, den dag konflikten eventuelt bliver en realitet.

Til gengæld kan de overenskomstansatte lærere, der deltager i konflikten, ikke pådrage sig et personligt tjenstligt ansvar for at følge foreningens anvisninger.

Skulle arbejdsgiverparterne påstå, at de arbejdsretlige regler er overtrådt, vil det være foreningen, der vil blive søgt draget til ansvar herfor i Arbejdsretten.

Kombinationsbeskæftigelse

Ansatte, der som et led i deres hovedstilling har indgået aftale om kombinationsbeskæftigelse og derfor har to arbejdsforhold (ansættelsesforhold), ophører i begge arbejdsforhold under strejken. Kombinationsbeskæftigelsesaftalen er nemlig indgået som et led i ansættelsen i den overenskomststilling, som foreningen har varslet strejke over for.

Hvis der derimod er tale om bibeskæftigelse, hvor denne er helt uafhængig af hovedbeskæftigelsen, er det kun ansættelsen i henhold til læreroverenskomsten, der er strejkeramt.

Konfliktbrud

Hvis et medlem bryder konflikten, fx ved ikke at ville nedlægge arbejdet eller ved at søge stillinger på trods af blokaden, vil vedkommende blive indberettet til foreningen. Hovedstyrelsen kan beslutte at ekskludere sådanne medlemmer pga. foreningsskadelig virksomhed.

Ikke-medlemmer, der påtager sig konfliktramt arbejde eller søger stillinger, der er omfattet af blokaden, kan risikere, at de senere nægtes optagelse i foreningen.

Danmarks Lærerforening har en legal adgang til at iværksætte en overenskomstmæssig konflikt, og arbejdsgiverne må ikke gøre denne konflikt virkningsløs ved at sætte andre, fx tjenestemænd, til at udføre arbejdet i stedet for de konfliktramte. Der er derfor grænser for, hvad tjenestemænd skal og må påtage sig under en lovlig konflikt.

Se også: Strejkeramt arbejde.

Konfliktkontingent

Hovedstyrelsen fastsætter størrelsen af det konfliktkontingent, som ved konfliktens start vil blive udskrevet for alle aktive medlemmer, det vil sige medlemmerne af fraktion 1, 2 og 3.

For medlemmer, som er bevilget kontingentnedsættelse, opkræves dog kun halvt konfliktkontingent. Medlemmer, der fuldt ud er fritaget for kontingent, betaler ikke konfliktkontingent.

Konfliktkontingentet opkræves af DLF, der fra centralt hold udsender girokort.

Konfliktkontingentet er fradragsberettiget.

Konfliktstøtte

Foreningen udbetaler konfliktstøtte til de medlemmer, hvis løn ophører på grund af deltagelse i konflikten.

Konfliktstøtten svarer til et gennemsnit af de seneste 3 mdr.s løn.

Forudsætningen for at modtage konfliktstøtte er, at

- man er medlem af DLF

- man ikke er i kontingentrestance, jævnfør vedtægternes § 5, stk. 2, eller er omfattet af karensbestemmelser i henhold til vedtægternes § 4, stk. 3

- de til formålet udarbejdede oplysningsskemaer er fyldestgørende udfyldt og indsendt til foreningen.

Konfliktstøtten udbetales månedsvis.

Kontanthjælp

Foreningen udbetaler konfliktstøtte som kompensation for den manglende løn i forbindelse med deltagelse i konflikten. Der vil derfor normalt ikke på grund af konflikten være behov for eller mulighed for at modtage kontanthjælp.

I ganske specielle tilfælde kan der dog for enkelte medlemmer opstå situationer, hvor der kortvarigt er behov for økonomisk bistand. Der er i sådanne tilfælde mulighed for, at bopælskommunen, hvis der er behov for det, kan yde økonomisk hjælp, når man deltager i kollektiv arbejdskonflikt.

En sådan hjælp gives normalt med tilbagebetalingspligt.

Kurser

Deltager man på deltidskurser, som er indregnet i arbejdstiden, vil denne virksomhed også være omfattet af konflikten. Det betyder, at der heller ikke udbetales løn fra arbejdsgiveren for kursusdeltagelsen.

Også årskurser, som er påbegyndt inden eller senest samtidig med konfliktens start, er principielt omfattet af arbejdsstandsningen, hvorfor der ikke udbetales løn fra arbejds-giveren. Kursusdeltagelsen kan kun fortsættes, hvis der indgås konkret aftale mellem foreningen og den pågældende kommune herom.

Lederne

Medlemmer, der er ansat i stillinger som skoleinspektør, viceskoleinspektør, afdelingsleder, ledende skolepsykolog samt konsulenter med ledelsesbeføjelser, er ikke omfattet af foreningens strejkevarsel, og de skal derfor under konflikten varetage deres normale arbejde.

Det er almindeligt anerkendt, at arbejdsgiveren under en konflikt har en videre dispositionsret over ledere end over an-det personale. Det er lederbeføjelserne i stillingen, der gi-ver arbejdsgiveren denne mulighed, og ikke det faktum, atden pågældende arbejder i henhold til arbejdstidsaftalen for ledere.

Iværksættelse af en konflikt i forbindelse med indgåelse af en ny overenskomst er et lovligt kampskridt. Skolelederne har derfor et særligt ansvar for at sikre, at de tilbageværende tjenestemænds arbejdskraft ikke anvendes på en sådan måde, at strejkens legale formål svækkes unødigt.

Det er imidlertid ikke helt enkelt at definere, hvad 'strejkeramt arbejde' er i forhold til tjenestemandsansattes tjenestepligter.

Der findes således ikke i den arbejdsretlige litteratur eller i retspraksis præcise angivelser på, hvor grænserne for, hvad tjenestemænd må tåle under lovlig konflikt, går.

Det er foreningens opfattelse, at skolelederne ikke bør foretage omlægninger af tjenesten, hvis omlægningen alene tjener det formål at afsvække virkningen af den lovlige konflikt.

Det skal bemærkes, at skolens tilsynsforpligtelser i forhold til eleverne skal opfyldes fuldt ud under konflikten.

Det skal desuden understreges, at skolelederen ligesom alle andre ansatte har pligt til at efterkomme en tjenstlig ordre. Eneste undtagelse herfra er, hvis den tjenstlige ordre er klart ulovlig.

Hvis en skoleleder af sin overordnede får en tjenstlig ordre om at foretage omlægninger af tjenesten, som efter skolelederens opfattelse strider mod ovennævnte hovedsynspunkter, anbefaler foreningen, at vedkommende anmoder om at få denne ordre skriftligt (blandt andet af hensyn til samarbejdsrelationerne på skolen).

Det kan ligeledes anbefales, at man i den konkrete situation kontakter den lokale kreds eller hovedforeningen for at få råd om, hvordan man bør forholde sig.

Se også: Strejkeramt arbejde og Tjenestemænd

Lejrskoler

Overenskomstansatte, der er omfattet af strejken, kan ikke deltage i lejrskoler/skolerejser, som afvikles under konflikten.

Hvis lejrskolen/skolerejsen er påbegyndt før konfliktens start, skal den overenskomstansatte senest på tidspunktet for konfliktens start afbryde sin deltagelse i lejrskolen og rejse hjem.

Skolen kan ikke omlægge mødeplanen for en tjenestemand, således at denne kan deltage i lejrskolen i stedet for den overenskomstansatte. Lejrskolen kan heller ikke gennemføres ved hjælp af forældre eller andre, som deltager i stedet for de strejkende overenskomstansatte lærere.

Lockout

Lockout er arbejdsgiverparternes modsvar til organisationernes strejkevarsel. En lockout er således en af arbejdsgiverne varslet arbejdsstandsning.

Overenskomstansatte i andre kommuner end de, der er omfattet af LC's strejkevarsel, kan derfor også blive omfattet af konflikten, idet arbejdsgiverparten har mulighed for med 4 ugers varsel at varsle lockout og således udvide konflikten.

Lærerstuderende i praktik

Foreningen og Lærerstuderendes Landskreds er enige om, at lærerstuderende, som er i praktik på konfliktramte skoler, skal følge praktiklærerne.

Hvis en praktiklærer er omfattet af konflikten, er den studerende det derfor også. Omvendt skal den studerende deltage i det normale praktikforløb på skolen, hvis praktiklæreren ikke er omfattet af konflikten.

De lærerstuderende opfordres i øvrigt til at rette henvendelse til Lærerstuderendes Landskreds, hvis der opstår spørgsmål vedrørende deres stilling under konflikten.

Lærerstuderendes Landskreds

Foreningen kan ikke udbetale konfliktstøtte til medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds. Det fremgår af foreningens vedtægter. Hvis disse medlemmer har ansættelse (vikariater) i kommuner, der er omfattet af strejke eller lockout, kan de ikke få udbetalt konfliktstøtte som kompensation for den mistede lønindtægt.

Lærerstuderende, der varetager vikariater af kortere eller længere varighed, bør derfor overflyttes til den lokale kreds.

Mødeplaner

Der kan ikke foretages ændringer i de tjenestemandsansattes mødeplaner, som indebærer, at de i stedet pålægges opgaver, der skulle have været varetaget af de overenskomstansatte, der er i konflikt.

Opsigelse

Opsigelse, der er afgivet før konfliktens start, får virkning efter sin ordlyd.

Hvis et medlem, der er omfattet af konflikten, ønsker at opsige sin stilling, mens konflikten er i gang, skal vedkommende forinden rette henvendelse til foreningen.

Orlov

Medlemmer på individuel orlov

Ansatte, som på tidspunktet, hvor konflikten træder i kraft, har orlov uden løn, er ikke omfattet af konflikten. Slutter orlovsperioden under konflikten, deltager man herefter i konflikten som alle andre.

Ansatte, der har orlov med løn, er omfattet af konflikten. Man kan ikke begynde en orlovsperiode med løn under konflikten.

Medlemmer på orlov efter Lov om orlov

Medlemmer, der før konflikten starter, begynder orlov med orlovsydelse til for eksempel børnepasning eller uddannelse, kan fortsat modtage orlovsydelsen, indtil den bevilgede periode udløber.

Medlemmer, der ved konfliktens start modtager fuld løn under orloven, mod at kommunen har modtaget orlovsydelsesbeløbet, må for selv at kunne modtage orlovsydelsen under konflikten rette henvendelse til a-kassen herom. Forskellen mellem løn og orlovsydelse vil blive kompenseret ved konfliktstøtte fra foreningen.

Udløber orloven under konflikten, kan medlemmer, der har fået orlov som lønmodtagere derimod ikke modtage dagpenge fra a-kassen. Disse vil i stedet modtage konfliktstøtte fra foreningen.

Ledige, der er bevilget orlov med orlovsydelse, vil dog som hovedregel igen kunne modtage dagpenge ved orlovens udløb.

Orlov bevilget - men ikke påbegyndt

Beskæftigede medlemmer, der har fået bevilget orlov med orlovsydelse, men ikke er påbegyndt orloven inden konfliktstart, kan ikke få orlovsydelse, så længe konflikten varer. I stedet udbetaler foreningen konfliktstøtte.

Den dag, konflikten ophører, kan orloven imidlertid påbegyndes som planlagt. Udbetaling af orlovsydelse starter så fra denne dag. I det tilfælde udløber orloven på det på forhånd aftalte tidspunkt.

Man forbruger dog kun af sin ret til uddannelsesorlov i de uger, hvor man modtager orlovsydelse. Derimod vil børnepasningsorlov, der påbegyndes under konflikten, forbruge af orlovsretten, idet forbruget her sker på baggrund af selve bevillingen.

Hvis man vælger ikke at starte på orloven på grund af konflikt, skal man selv skriftligt give meddelelse til Arbejdsformidlingen, som derpå tilbagekalder orloven. Meddelelsen kan også gives til a-kassen, der så underretter Arbejdsformidlingen.

Da meddelelsen kan gives med meget kort frist, behøver man ikke træffe sin beslutning om eventuel tilbagekaldelse af orlovsansøgningen før umiddelbart inden konfliktens start.

Medlemmer, der er fuldt ledige ved konfliktens start, kan derimod påbegynde en bevilget orlov med orlovsydelse til uddannelse og børnepasning, under forudsætning af at de i øvrigt vil være berettiget til dagpenge/sygedagpenge ved orlovens start.

Orlov ikke bevilget

Arbejdsformidlingen kan ikke bevilge orlov til et medlem, der er omfattet af en konflikt. Og der kan ikke indgås nye aftaler om orlov med orlovsydelse, før konflikten er afsluttet.

Pension

Der indbetales ikke pensionsbidrag fra kommunen for den periode, konflikten varer.

I stedet vil foreningen som en del af konfliktstøtten indbetale de mistede pensionsbidrag til Lærernes Pension.

Rådighedstimer

Hvis en tjenestemand på sin mødeplan har fastlagt rådighedstimer, vil disse kunne anvendes på samme måde som før konflikten, det vil sige i forbindelse med sygdom eller andet fravær.

Skolepædagoger

Skolepædagogerne skal under konflikten udføre deres normale arbejde, men må på ingen måde modvirke eller underløbe virkningerne af lærernes og børnehaveklasseledernes strejke og blokade.

BUPL vil udsende en vejledning om, hvordan dens medlemmer skal forholde sig under en konflikt blandt overenskomstansatte lærere og børnehaveklasseledere.

Strejkeaktiviteter

Under strejken afholder såvel foreningen centralt som de lokale kredse en række informationsmøder og igangsætter andre aktiviteter. Foreningen forventer, at også ikke-konfliktramte medlemmer deltager i sådanne aktiviteter, bl.a. for at yde moralsk opbakning til dem, der er i konflikt.

Strejkeramt arbejde

Som nævnt under afsnittet om ledere, er det ikke helt enkelt at definere, hvad 'strejkeramt arbejde' er i forhold til tjenestemandsansattes tjenestepligter.

Udgangspunktet er, at der under en overenskomstmæssig konflikt ikke kan gives undervisning i de timer, der normalt ville blive varetaget af en overenskomstansat lærer/børnehaveklasseleder.

Konflikten kan derfor ikke begrunde, at de tilbageværende tjenestemænd pålægges at varetage flere eller andre undervisningstimer end dem, de i henhold til mødeplanen er sat til at varetage. Ø-opgaver, der skulle have været varetaget af en overenskomstansat, der er i konflikt, kan heller ikke pålægges en tjenestemand. Ligeledes må arbejdsintensiteten for tjenestemændene ikke forøges systematisk på grund af den lovlige konflikt.

Det bemærkes, at skolens tilsynsforpligtelse i forhold til eleverne skal opfyldes under konflikten.

Se også: Lederne.

Sygdom

Ansatte, der normalt får løn under fravær pga. sygdom, mister retten til løn, når de er omfattet af en arbejdskonflikt. I stedet udbetales konfliktstøtte.

Medlemmer, der er sygemeldte, når konflikten ophører, skal omgående give arbejdsgiveren meddelelse om det. De vil være berettiget til normal løn under den resterende del af sygdomsperioden.

Tilsyn

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, at der etableres det fornødne tilsyn med eleverne på skolen. Skolens leder træffer de konkrete beslutninger om udøvelsen af tilsynet.

Tilsyn med flere klasser eller tilsyn med en klasse samtidig med undervisning af en anden kan under konflikten pålægges tjenestemænd i samme omfang, som det har været almindeligt på skolen inden konflikten.

En systematisk intensivering af tilsynsarbejdet, ved at lærere/børnehaveklasseledere pålægges tilsyn med flere klasser end hidtil, kan dog ikke finde sted.

Såfremt tilsynet med eleverne ikke kan varetages forsvarligt, kan kommunen blive nødsaget til at træffe beslutning om hjemsendelse af elever.

Timelønnede vikarer

Hvis man har haft løst, timelønnet vikararbejde (dag til dag) på skoler, der er omfattet af strejken, kan man få dagpenge som fuldt ledig.

Timelønnede vikarer, der bliver omfattet af konflikten, men som ikke er medlem af a-kassen og derfor ikke kan modtage arbejdsløshedsunderstøttelse, kan i stedet få udbetalt konfliktstøtte fra foreningen.

Hvis man er ansat i et tidsbegrænset vikariat/stillingved konfliktens start, vil foreningen udbetale konfliktstøttefrem til den dag, hvor vikariatet skulle være ophørt. Herefter vil man som ledig kunne modtage dagpenge fra dlf/a - under forudsætning af at man er tilmeldt Arbejdsformidlingen og i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for at modtage dagpenge.

Tjenestemænd

Foreningen kan ikke varsle strejke for de tjenestemandsansatte lærere, børnehaveklasseledere og ledere. De må derfor ikke deltage i arbejdsnedlæggelsen, men skal passe deres normale arbejde (se opslaget om Skolelederne).

De ansatte, som er holdt uden for konflikten, må være meget opmærksomme på, at de ikke medvirker til at svække strejkens legale formål.

Medlemmer, der er omfattet af konflikten, må tilsvarende have forståelse for, at de tjenestemandsansatte ikke kan og må deltage i konflikten, og at de derfor er nødt til at passe det normale arbejde. De, der er omfattet af konflikten, må ikke lægge hindringer i vejen herfor.

Foreningen forventer, at de ikke-konfliktramte yder moralsk opbakning til dem, der er i konflikt, ved at deltage i eventuelle møder og andre arrangementer, som afholdes uden for arbejdstiden.

Der vil under konflikten blive taget initiativ til en række aktiviteter både lokalt og centralt. Foreningen forudsætter, jævnfør ovenstående, at også tjenestemandsansatte medlemmer deltager i disse aktiviteter i videst muligt omfang.

Tjenstlige ordrer

Tjenestemænd skal efterkomme en tjenstlig ordre fra skolelederen. De skal ikke på egen hånd træffe beslutning om at nægte at udføre arbejdet.

Hvis det vurderes, at den tjenstlige ordre betyder, at man kommer til at udføre strejkeramt arbejde, skal tillidsrepræsentanten eller den lokale kreds hurtigst muligt informeres.

Kun hvis det sker efter direkte pålæg fra Danmarks Lærerforening, må tjenestemænd nægte at efterkomme en tjenstlig ordre.

Ø-opgaver

En tjenestemand kan ikke pålægges at varetage Ø-opgaver, der normalt varetages af en overenskomstansat, som er omfattet af konflikt.