Folkeskolens leder:

Folkeskole – hvad nu?

Et fjumreår. Sådan kalder tillidsrepræsentanten på Nordstjerneskolen i Frederikshavn det første år med folkeskolereform og lov 409.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nordstjerneskolen: Et fjumreår med reformen

Her har kommunen ovenikøbet valgt at toppe loven og reformen med planer om yderligere nedskæringer, en fusion og indførelse af rullende skolestart. Så på trods af et godt samarbejde med skoleledelsen, er ordet »fjumreår« vist en god gammeldags nordjysk underdrivelse!

I den anden ende af landet ligger Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Her er der loft over antallet af timer, og det er lykkedes for nogle lærere at udnytte muligheder i reformen og få tid til at skabe et godt og kreativt samarbejde med pædagogerne om en morgensamling. Forskellene er markante de to steder i landet.

Trongårdsskolen: Landets bedste læreraftale - men de mangler en TR-aftale

Nu har lærerne overalt stemt ja til Overenskomst 15-resultatet. Med en rekordhøj stemmeprocent kan ingen sige, at resultatet er tilfældigt. Det er i sig selv en sejr.

I de kommende måneder og år vil det så vise sig, om mulighederne kan omsættes til rimelige arbejdsvilkår for lærerne - og dermed en folkeskole, hvor lærerne har tid til at forberede en god undervisning og i øvrigt tage sig ordentligt af sig selv og eleverne overalt i landet.

Det kræver god vilje fra kommunerne og deres organisation KL, som skal sikre, at der kommer de nødvendige midler til folkeskolen over hele landet. Men det er også vigtigt, at lærerne selv står sammen via DLF for at udnytte de nye rammer til det yderste.

Den høje stemmeprocent vidner om lærernes kæmpestore engagement i folkeskolen. Det så offentligheden under lockouten i 2013. Det viser lærerne nu igen.

For uanset om man har trykket på ja- eller nejknappen, er de fleste enige om, at opgaven nu er at sikre stærkt tiltrængte forbedringer i lærernes muligheder for at kunne levere god undervisning. Man kan heller ikke finde mange jahatte blandt jasigerne. Så for alle gælder det: Det er nu, det lange seje træk skal til at begynde.

Overenskomstforliget løser ikke problemer i sig selv. I dette blad kan du læse om en folkeskole, som bliver mere og mere fragmenteret - med større og større forskelle fra kommune til kommune. Selv om man ved det, er de rå tal alligevel rystende: Den kommune, som bruger færrest kroner per elev, bruger 44.000 kroner, og den dyreste er helt oppe på 92.000 kroner.

Det giver nogle kæmpestore udfordringer for lærerne og for folkeskolen. Det er altså nemmere at leve op til landspolitikernes fine ønsker på Nordsjælland end i Nordjylland. At det ikke fortsætter sådan, må KL stå på mål for nu.