Et udvidet forpligtende samarbejde

I teamet forholder man sig til sin kollegas arbejdsmetode og til, hvordan man fungerer sammen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Teamsamarbejde, teamarbejde, teambuilding, teamlæring, det lærende team, et lærerteam . . . ja, fortsæt selv. Der er gang i teamtanken i undervisningsverdenen. Men hvad er et teamsamarbejde egentlig?

'Et udvidet forpligtende samarbejde' er det første, Per Bøjlund vil putte i en definition. Han er uddannet lærer og cand.pæd.psych. og driver desuden et konsulentfirma. I kraft af firmaet holder han ofte kurser for folk, der oplever, at teamsamarbejdet ikke har fungeret.

En definition indeholder også begreber som struktur, disciplin og selvdisciplin.

'Det er vigtige ingredienser, når man skal arbejde i team. For eksempel er en ufleksibel skemalægning ofte årsag til, at et teamsamarbejde ikke lykkes', siger Per Bøjlund.

'Det handler om at finde gunstige tidspunkter, hvor teamet kan mødes. Jeg har et eksempel på en lærergruppe, der havde bedt om en fleksibel skemalægning, så de kunne finde tider at mødes på. De fik at vide, at klokken halv tre fredag eftermiddag kunne det lade sig gøre. Men det kunne de ikke få til at hænge sammen. Der er ingen kulturer, hvor fredag eftermiddag er et gunstigt tidspunkt for teamsamarbejde'.

Konstruktiv kritik

At arbejde i team er ikke bare et andet ord for gruppearbejde eller samarbejde. Det er mere forpligtende, mere struktureret, og det kræver mere af den enkelte. Blandt andet kræver det en vilje til at give og modtage konstruktiv kritik, hvis teamsamarbejdet skal lykkes. Og det kræver tid.

Men allerførst kræver det en diskussion om, hvilket lag man ønsker at arbejde i. Hvad skal dette team samarbejde om? Hvorfor skal vi løse denne opgave? Hvem kunne erstatte os i det arbejde?

'Teamet skal beskrive opgaven i hovedtræk. Der er to diskussioner - hvad er det for en opgave, jeg vil prioritere, og hvor er min autonomi? Det vil sige, hvad vil jeg ikke have, at andre blander sig i? Hvilke opgaver eller arbejdsmåder vil jeg ikke have indblanding i. De, der kan tale om dét, når længst med teamsamarbejde', siger Per Bøjlund.

'Begyndelsen til teamarbejdet er diskussionen, der skal være afklarende for teamet. Man kan lægge niveauet højt eller lavt, bare man er enige om det. Yderpunkterne er, at man siger, at enten kan dette team tale om alt, eller dette team kan tale om intet. Ingen af disse to team tror jeg på'.

Forståelig skepsis

Et team består af mellem fire og ti personer, der har komplimentære kvalifikationer. Det vil sige, at de kan dække hinanden ind, og de skulle kunne diskutere sig frem til en fælles løsning. Desuden kan de organisere sig, de kan skifte form på gruppen, omorganisere, hvis der er behov for dét. Det er en gruppe, der er i stand til at have overblik, styre ressourcer og udvikle kvalifikationer i det omfang, gruppen ikke allerede har de ønskede kvalifikationer.

'Der er en række diskussioner, der skal tages, når man begynder. Og det er løbende diskussioner, der til enhver tid kan tages op igen. Hvor skal vi hen? Har vi trådt hinanden over tæerne?'

'Strukturen medfører, at man mødes jævnligt. Det er også fint, hvis man har noget socialt sammen, men det er selvfølgelig ikke noget krav'.

Per Bøjlund oplever, at det går stærkt inden for teamsamarbejdet lige nu. Der er en god positiv udvikling.

'Men jeg har dyb respekt for nogle læreres skepsis over for teamsamarbejde. Der skal være tid til forberedelse, et tilbud om uddannelse i teamsamarbejde. Det er heller ikke sikkert, at et lærerværelse skal begynde på én gang. Det er godt at begynde samtidig, hvis man kan, men hvis der er skepsis fra nogles side, så kan man begynde med en gruppe eller to. Kollegerne kan iagttage og stille spørgsmål og så komme med senere', mener han.

Forberedelsen til teamsamarbejde er kurser i kommunikation især fra voksen til voksen. Det er oftest her, der er problemer for lærere. Desuden kurser i at håndtere konflikter.

'Dette vil også kunne bruges i supervision, hvor det faktisk er væsentlige elementer. Samtidig vil både træning i kommunikation og i konflikthåndtering kunne bruges med fordel over for både forældre og elever', siger Per Bøjlund.

Et forpligtende samarbejde i et team kan også være animerende for det psykiske arbejdsmiljø. Ved at forpligte sig over for hinanden i en gruppe kan man undgå nogle af de ubehagelige situationer, man kan komme i som lærer.

Hvor langt går teamet

Eksempelvis beskæftiger en arbejdsgruppe sig med et emne, en klasse skal arbejde med. Måske uddeler de opgaver til hinanden eller aftaler, hvem der laver hvad. Men det gør hverken gruppen til et team eller samarbejdet til et teamsamarbejde. Der skal mere til, ifølge Per Bøjlund.

'I et teamsamarbejde forholder man sig for eksempel også til sin kollegas sociale kompetence. Hvis man kan tale om, at man ikke brød sig om den måde, kollegaen i går talte med Peters forældre på. Hvis man kan tale om den slags emner og modtage hinandens kritik uden at gå i forsvar, så kan man begynde at tale om teamsamarbejde', mener Per Bøjlund.

Men diskussionen om, hvor langt man går i gruppen, skal være taget inden. For det nytter ikke noget, at én i gruppen er parat til at give kritik, hvis en anden ikke er parat.

'Teamsamarbejde fokuserer også på processen, og at man kan tale om, hvordan man eksempelvis dominerer hinanden eller fungerer sammen. Derimod er det private ikke med. Hvis én i gruppen begynder at tale om sin barndom eller relatere noget til private problemer, skal gruppen ikke opmuntre det. Det er en anden samtale. Det er ikke teamsamarbejde'.

'På mange lærerværelser reducerer man begrebet teamsamarbejde til noget rent fagligt, men det er altså mere end dét'.

'Nogle lærere har let ved at indgå i et teamsamarbejde med den sociale, psykiske modenhed, der kræves, og så er der andre, der er bange for at udlevere sig selv. De skal trænes til det, have kurser og opleve andre gøre det. De skal have en blød indgang, pres virker sjældent'.

Per Bøjlund siger, at der er en risiko for, at disse lærere ikke melder fra. Der er nogle, der ikke vil tage opgøret og sige, at de ikke vil være med. I stedet bliver de apatiske. De sidder stadig i gruppen, men de har meldt sig ud og kører på frihjul. Og det får de desværre mange steder lov til at gøre, uden at deres kolleger griber ind.

I det hele taget er det godt at kunne tale om det, hvis man løber træt i noget, hvis noget berører én specielt, eller hvis man ikke har overskud til en opgave.

'Er der én i gruppen, der ikke har overskud til en arbejdsopgave, kan man jo aftale, at vedkommende er 'sovende' partner på opgaven, mens resten af gruppen udfører den. Den omsorg er vigtig at give hinanden. Ligesom det er vigtigt at sige fra eller bede om en pause, hvis man er løbet træt i noget. Måske har andre også brug for en pause. Bliver man ked af noget, kan det godt være, at man ikke skal sige det lige i situationen, men så skal man i hvert fald tage det op senere og sige, at jeg blev ked af det, fordi . . .'

Inden man går i gang med et teamsamarbejde, skal man i øvrigt også diskutere, hvor længe teamet skal fungere.

'Skolens helhed har godt af, at der sker nye teamdannelser. Selvfølgelig skal man ikke bryde gode team ned bare uden videre, for man skal begynde forfra, hver gang man danner et team, og det tager tid. Der er ingen gode svar på, hvornår et team skal brydes op, men måske efter omkring tre år', siger Per Bøjlund.

Nye mødeformer

Er man først kommet godt i gang med teamsamarbejdet, kan det være en god ide at forsøge sig med nye mødeformer. Man kan debattere to og to, og koble to grupper sammen senere, indtil hele gruppen mødes, eller man kan oprette reflekterende team om et konkret emne, man kan gå en tur, mens man samtaler to personer, eller mødes under andre former end normalt. Det kan være med til at udvikle samarbejdet, mener Per Bøjlund.

'Supervision, konfliktløsning og teamsamarbejde er tre redskaber, der supplerer hinanden godt. Hvis man i en gruppe har problemer med at kunne forstå en anden persons udviklingstempo, kan det måske være en god ide at begynde med supervision. For disse tre ting hænger sammen'.

Supervision, konfliktløsning og teamsamarbejde supplerer hinanden godt