Bankrådgiver Mette Larsen underviser i løn, skat og velfærdssamfund på Øster Farimagsgade Skole i København

Pengeuge om ung økonomi og samfundsøkonomi

Eleverne i 8.u har bankkonti, men sparer ikke op til noget bestemt. Én ved, hvad ATP er, og mange ved, hvad der er den største udgiftspost på statens budget. Mette Larsen er bankrådgiver og gæstelærer på Øster Farimagsgade Skole i anledning af Pengeugen – et samarbejde mellem matematiklærerforeningen og Finansrådet.

Publiceret

Pengeuge på skoler

340 skoler og over 10.000 elever i 7. og 8. klasse deltager i åri Pengeugen.

En undersøgelse viser, at hver anden ung mellem 15 og 24 år ikkeforstår privatøkonomi. Hver tredje dansker over 15 år manglerfundamentale privatøkonomiske kompetencer, hvilket kan få storepersonlige konsekvenser. 50.000 danskere mellem 18 og 30 år erregistreret som dårlige betalere.

Det er dét, Pengeugen vil forsøge at gøre noget ved.

"Resultaterne viser, at hvis man ikke ved nok om privatøkonomi,så foretager man dårlige økonomiske valg, som igen forringer enslevevilkår," siger Louise Mogensen, vicedirektør i Finansrådet.

"Derfor er det vigtigt, at vi får løftet danskernesvidensniveau, når det kommer til privatøkonomi. Særligt vigtigt erdet, at vi sikrer, at børn og unge tilføres de rette kompetencer,så de får en god økonomisk start på livet."

 22 lande holder Pengeuge på skolerne. I Danmark har 300gæstelærere fra Finansrådet været ude at undervise.

Se mere på www.pengeuge.dk

 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

8.u på Øster Farimagsgade Skole i København har i løbet af Pengeugen arbejdet nogle timer med løn, skat og velfærdssamfundet. De har endnu ikke nået emnerne investering og renters rente, men der er alligevel elever, der scorer pæne point i Pengeugens spil - Økonomi på spil, da klassen går i gang med Mette Larsen som spillets overdommer.

Det er Danmarks Matematiklærerforening, Forlaget Matematik og Finansrådet, der er gået sammen om at arrangere Pengeugen med læremidler om økonomi, gæstelærere og tværfagligt samarbejde specielt mellem matematik- og samfundsfagslærerne.

Flere elever i klassen har job med rengøring, på cafe eller som piccolo, og de er klart med da de skal spille spil om økonomi. En pige spørger Mette Larsen, hvor hun arbejder.

"Det er en aftale blandt alle, der er med i Pengeugen, at vi ikke fortæller, hvor vi arbejder. Vi må ikke gøre reklame og hapse jer, som de gode kunder I selvfølgelig er. Det eneste, jeg kan fortælle er, at jeg arbejder på Nørrebro", fortæller Mette Larsen.

 

 

Spontane klapsalver til rigtigt svar

Hvad er ATP? lyder et af spillets spørgsmål. Og det ved en af drengene. Det er noget pension - Arbejdsmarkedets Tillægspension.

"Får man rente på opsparing en gang om måneden, hvert halve år eller om året"? Det ved en gruppe, der indkasserer 20 point på svaret "årligt".

Men om man får det samme i rente det andet år, som man fik det første år, giver en del diskussioner i grupperne.

"Vi siger ja". "Vi siger nej". Men eleverne bliver bedt om at begrunde deres svar. Diskussionen bølger igen, indtil lærer Søren Lund skærer igennem.

"Vi siger nej, fordi efter et år så er beløbet, som renten tages af, steget", svarer en dreng og indhøster både point til gruppen og spontane klapsalver fra klassekammeraterne. 

Skat går til velfærdssamfund

Mette Larsen spørger eleverne om deres arbejde og om de sparer op. Hvad drømmer de om at kunne købe? Her er 8.u bemærkelsesværdigt tavse. De har penge i banken, og de bruger ind i mellem af dem, men der er ikke lige nu noget som de sparer op til eller drømmer om at kunne købe.

"Jeg gør rent to en halv time om ugen, og det giver omkring 1000 kroner på kontoen hver måned", fortæller en elev.

En anden har været oprydder på en restaurant, men er lige blevet fyret.

"Jeg gør rent og laver kaffe fire timer om ugen og får 60 kroner i timen", siger en dreng.

En pige forklarer, hvad feriepenge er. Er det ikke 12,5 procent, der bliver sat af til feriepenge? spørger hun.

Hvor ryger skatten hen, hvad får vi for de penge, vi betaler i skat?spørger Mette Larsen.

"Skoler og hospitaler er gratis for os, og så betaler vi for de folk, der ikke har et arbejde", lyder et bud.

"Og for at bygge veje".

"Ja, vi betaler vel til hele den offentlige sektor", mener en dreng.

Det koster 1000 milliarder kroner at drive det danske samfund, forklarer Mette Larsen. Eleverne får at vide, hvor lang en 100-kroneseddel er - 13,5 centimeter - og skal regne ud, hvor meget det fylder at lægge tusind milliarder kroner i 100-kronesedler i en lang række. Computere og mobiler tages frem, og klassen regner. Det bliver 1.350.000 kilometer.

Mobiler og computere skal ned i taskerne igen, formaner Søren Lund.

BLog: Penge eller ej

 

Udlånsrenten er højst

Spillet om økonomi kommer omkring skat og lønspørgsmål. De taler om disponibel indkomst, arbejdsmarkedsbidrag, frikort og renter. Flere er i tvivl om, hvorvidt udlånsrenten eller indlånsrenten er højst. Udlånsrenten som svar giver point, og Mette Larsen forklarer, at man betaler mest for at låne penge i banken, fordi banken vil tjene penge.

En gruppe indløser 50 point på et spørgsmål i noget om lån, som klassen endnu ikke har gennemgået. Der er ros og klapsalver. Drengen, der kendte svaret, understreger, at de jo havde netop om dette emne i projektopgaven sidste år. Det kunne han fint huske.

Gruppernes point tælles sammen. Alle har fået nogle point, men en gruppe topper med 270 point.

Blog: Vær med i Danmarks første Pengeuge 2014

"Det er rigtig interessant at lære noget om privatøkonomi og penge. Jeg har lært noget om renter og om lønsedler i dette forløb", fortæller Bodil. Hun sparer selv op, men har endnu ikke besluttet, hvad pengene skal gå til.

Marius mener, at det var spændende at arbejde med excel-ark, som de har prøvet en del i disse timer.

"Vi har haft om økonomi her samlet i samfundsfag og matematik. Det er vigtigt og en god måde at lære, hvordan man holder styr på sine penge", siger Magnus, der arbejder som piccolo nogle timer om ugen.