Med en vis bekymring spørger mange lærere sig selv og hinanden: Hvad vil der ske, hvis vi stemmer nej? Det vel nok eneste troværdige svar på netop det spørgsmål er, at det er der ingen, der ved. Men selvom formanden og en samlet hovedstyrelser anbefaler et ja, kan man regne med DLF uanset afstemningsresultatet. Sådan hænger en fagforening nemlig sammen.

Lidt forenklet kan det beskrives således: Medlemmerne har qua kontingentet hyret DLF til at varetage deres interesser angående løn og arbejdsvilkår. Sådan er magtfordelingen. Der er tale om en politisk styret organisation, hvor formand og hovedstyrelse er valgt af medlemmerne. En urafstemning er den absolut højeste instans. Det svarer til det folkevalgte folketing og en folkeafstemning. Herfra har vi senest euro-afstemningen som eksempel på, at befolkningen mente noget andet (nej) end det, som et stort flertal i folketinget anbefalede (ja). Uenige eller ej – man tog afstemningsresultatet til efterretning og sørgede for at få tingene til at fungere.

Ligesom folketinget og det dertilhørende store embedsværk, så består DLF udover det ledende politiske organ af en stor organisation.

DLF er en landets absolut største og rigeste fagforbund med en stor organisation – der er tale om et million-milliard foretagende. Et forhold man sjældent skænker en tanke. Men lad os se lidt på tallene. Den seneste opgørelse viser (sept. 2014) , at DLF har knap 90.000 medlemmer. De betaler hver måned – år ud og år ind – lidt over 600 kr. i kontingent. Det giver på årsbasis (12 måneder) og hvert år en mega stor indtægt! Der er tale om et tal med rigtig mange nuller bagved, når 90.000 mennesker hvert år betaler ca. 7000 kr.!  648 mill. kr, altså over ½ milliard om året hvert år. Altså beløb af en størrelse man på få år kunne afbetale storebæltsbroer for – det er til sammenligning årligt dobbelt så meget som kongehuset får!

Udover konflikten i 2013 har DLF i årtier ikke haft særlige og ekstraordinære udgifter – blot faste udgifter til at opretholde sig selv som organisation. Jeg kender ingen ansatte i DLF, som er utilfredse med deres egne løn og arbejdsvilkår – de er hverken slidte, trætte eller overbelastede, men står friske og parate til at gå om bord i de opgaver, de bliver pålagt.

Summa summarum: Lærerne har et af landets største fagforbund – rig på økonomi og ressourcestærke ansatte – til at tage vare på deres løn og arbejdsvilkår. Det vil de gøre – det er ganske enkelt deres opgave – uanset hvad resultatet af urafstemningen bliver, og uanset om det går for eller imod de politisk valgtes anbefaling.

På dét punkt er der altså absolut ingen grund til bekymring. Så stem ikke af frygt, men udelukkende for hvad du mener, der tjener dig, dine kolleger og din profession bedst.

Din fagforening tager hånd om resultatet og om dig uanset hvad. Det er det,  den er til for, og som du og dine kolleger betaler den – millioner-milliarder – for at gøre.