Blog
0   566

Vild med gambitter!

Abonner på nyt om Tysk og fransk i skolen i dit personlige nyhedsbrev.


Jeg er vild med gambitter, og det er eleverne i 8. og 9. klasse også, når de først kommer i gang med brugen af dem. Gambitter er ord eller fraser, der muliggør en sproglig variation. De regulerer samtalen og er med til at holde en samtale i gang. De kan være særdeles nyttige, når der samtales om en given tekst, men først skal de læres og dernæst udnyttes. Det er det, denne blog giver forslag til.

Eleverne lærer bedst og mest, når de selv er aktive, og derfor skal alle være aktive så meget som muligt i så lang tid som muligt i løbet af undervisningen. Således udtrykkes det i vejledning i faget tysk, hvor der også kan findes ideer til arbejdet med at udtrykke sig mundtligt: www.emu.dk/modul/vejledning-faget-tysk#cookieaccepted

Hvad er mundtlig kommunikation?

Artiklen fortsætter under banneret

I ovenstående publikation omtales den mundtlige udtryksfærdighed bl.a. således: Mundtligt sprog er karakteriseret ved at være mindre komplekst end skriftligt sprog. Det indeholder gentagelser og omformuleringer, fordi vi i situationen reagerer på, at vores samtalepartner ikke forstår, hvad vi siger.

A: „Hallo. Wie geht’s?” B: „Danke, gut. Und dir?”

Så er kommunikationen i gang, men for at en mundtlig kommunikation kan lykkes, skal færdigheder og viden arbejde sammen. Man skal

•    kunne forstå, hvad den anden siger

•    overveje, hvordan man vil sige det

•    vide om det, man vil sige, er passende i situationen

•    mobilisere ordforråd til at svare med

•    vide, hvordan man bruger kommunikationsstrategier

•    anstille overvejelser om sproglig korrekthed

•    tænke på udtalen og sprogmelodien

Det er her, gambitterne kommer ind i billedet.

Kombinationsopgave

Indlæringen kan bl.a. gennemføres på følgende måde. Eleverne arbejder sammen i par eller mindre grupper og koordinerer det tyske og det danske udtryk. Der kan skabes lidt konkurrence ved at sige ”hvem bliver først færdig med flest mulige rigtige kombinationer?”

Eleverne får udleveret et A4 papir med følgende udtryk:

Na, und?                               Sig mig lige

Hör mal                                 Nå, hvad så?

Sag mal                                 For øvrigt

Übrigens                               Ja, det er rigtigt

Ja, das ist wahr                     NetopJa, det er rigtigt

Da hast du eben recht           Men altså

Eben                                      Ja, men …

Ja, aber                                  Lige netop

Aber                                         Netop

Also                                          Alt i alt

Das heißt                                  Men altså

Kurz und gut                              Det vil sige

Unter allen Umständen             Jeg mener, at …

Alles in Allem                             Kort sagt

Ich meine                                   Under alle omstændigheder

Das meine ich auch                   Det synes som om …

Ich meine, dass                          Det mener jeg også

Es sieht aus als ob                     Jeg mener, at ...

Es scheint als ob                        Det ser ud som om …

Find en makker

Udtrykkene kan også noteres på små kort, der kopieres i to eksemplarer.

Kortene blandes og fordeles mellem eleverne. De går nu rundt i klassen og skal finde en makker, der har det samme kort som dem. Følgende kan noteres på tavlen:

Elev A siger til en kammerat: Da hast du eben recht!

Har kammerat B det tilsvarende kort, siger han:  Oh ja, da hast du eben recht – hvorpå parret går til siden.

Har kammerat B ikke parallelkortet, siger han: ”Tut mir leid – ich habe … (Unter allen Umständen)

Når alle har fundet deres makker er, legen slut.

Memory

Kortene kopieres i to farver. På det ene kort er den tyske betegnelse og på det andet den danske. Der kan nu spilles memory to og to.

Man kan give eleverne en række udtryk, der er kopieret på kort, hvor den ene elev har udtrykkene:

Im Gegensatz zu dem, was man glaubt

I modsætning til det, som man tror

Inzwischen

I mellemtiden

Aber…

Men …

Im Gegenteil …

I modsætning til …

 

Den anden elev har udtrykkene:

Wogegen …

Hvorimod …

Trotzdem …

På trods af …

Stattdessen …

I stedet for…

So wie ich das sehe …

Sådan som jeg ser på det …

Det er nu hver elevs opgave i en dialog – det kan eventuelt være om det tema, eller den tekst, man netop har arbejdet med, at bruge sine udtryk i samtalesammenhængen.

Den elev, der først har benyttet sine udtryk mest hensigtsmæssigt har ”vundet” samtalen.

Der kan ikke være tvivl om, at sådanne små samtalelege virker som motiverende i samtalen og dermed i elevernes sprogtilegnelse.

Der kan findes yderligere inspiration til gambitter ved at google ”Gambitter på tysk”.

På Emuen kan øvelserne begrundes og uddybes gennem vejledende eksempler på læringsmål, tegn på læring og udfordringsopgave: www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/tysk/8-9-klasse/mundtlig-kommunikation/samtale/fase-2 - cookieaccepted

Go’ fornøjelse – dine elever bliver med sikkerhed også bidt af gambitter!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.827 andre er allerede tilmeldt