August går tur med sin plasticpose i en snor. Plasticposen er et lille uhyre, der følger August i tykt og tyndt, lidt på Steen og Stoffer-måden.

August har helt sikkert en diagnose. Det har de andre børn opdaget. De råber ad ham. August ved godt, han er anderledes. Idiot. Åndssvag.

Men han har sin mor. Og sit uhyre. Og god kontakt med Gud, der nådigt lader sig overtale til en gang finere håndarbejde, når en engel kommer til skade med sine vinger.

At følge med i Augusts stream of consciousness er ikke helt nemt. Men meget, meget morsomt. For ordmageren Oscar K har udstyret ham med en vidunderlig evne til at nyfortolke rim og remser og talemåder: "En vintergæk! Et gættebrev! En engel uden vinger. En lille ven, som har dig kær, en kærlig hilsen bringer. Postkasse! Rød! Gud bli'r så glad for brev. Og fordi et påskud er min ven", for nu at citere et af dem.

Forfatter og illustrator har skabt en glaslåge ind til et univers, det ikke er enhver beskåret at kigge ind i. Ikke specielt politisk korrekt, men solidarisk med August, hans tålmodige mor, hans plasticpose og hans engle.

Smuk bog om det anderledes.