Debat

DLF Mener: Lov til tid – tid til loven?

Med et ja til Overenskomst 2015 vil vi få trådt hegnet ned ind til kernen af lov 409 – og kommer derind, hvor man kan drøfte opgaver og indhold af lærernes arbejde.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange lokale lærerkredse og tillidsrepræsentanter har været sat ud af spillet i forhold til drøftelser af lærernes arbejdsforhold som kendt fra arbejdstidsaftalerne før. Nu kan de igen være med i det nødvendige samarbejde i kommunen, der vil kunne give lærerne rammer for at levere den professionelle kvalitet, som gavner elevernes undervisning bedst. De har nu lov til at diskutere tid til opgaverne - men giver det også tid til, at folkeskoleloven kan implementeres?

»Det er helt i orden, at kommuner og skoler prioriterer i reformens indhold og ikke indfører alt med det samme« er nyt fra undervisningsministeren. Det blev udtrykt både ved mødet i partnerskabet om folkeskolen og ved offentliggørelsen af årsberetningen fra Rådet for Børns Læring. Begge steder har foreningen i statuspapir - og jeg i min fremlæggelse - fremhævet problematikken, at der faktisk ikke var hjemmel i loven til at foretage de prioriteringer, som nogle kommuner og skoler gjorde. Vi kan se det nødvendige i at udarbejde handleplaner og prioriteringer for indførelsen af loven, hvilket vi fra starten også har anbefalet. Det ændres ikke i loven, men ministeren har lyttet og set det fornuftige i at prioritere opgaverne. Med den udmelding kan der nu drøftes fornuftige implementeringer af elementerne i kommuner og på skoler.

Næste skridt i påvirkningen fra foreningen er at få ændret synet på, at målstyring og test skal gennemsyre skolen, så formålsparagraffens ord om dannelse og demokrati ikke får plads. Det er nok en sværere kamp, men vi vil prøve.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Rådet peger i sin beretning på mange problemer med implementeringen af elementer af reformen - lektiehjælpen og (manglende) faglig fordybelse, den understøttende undervisning med mere. Men det er især et resultat af en underfinansieret folkeskolelov, som vil medføre problemer i kommunerne i forhold til at få gennemført reformens indhold og intentioner.

Kommunernes økonomi er presset. Her er det op til KL, at fortsætte kampen for en folkeskole, der kan levere undervisning, der vil gavne alle elever, og herunder få ordentlige forhold for den øgede inklusion også.

Det arbejde må KL gøre færdigt ved de kommende forhandlinger med regeringen om aftalen for udviklingen af den kommunale økonomi.

Overenskomsten kan ikke ændre ved økonomien, men give muligheder for tid og prioritering af lærernes opgaver.