"Målet med samarbejdsmodellen er at udover indfrielsen af målsætningerne i skolereformen, at Fredensborg Kommune gennem aftalen øger andelen ad elever, som beskæftiger sig med musik", siger musikskoleleder Carsten Østerskov, da han sammen med skoleleder Lars Rasmussen fortalte om samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler i Fredensborg.

Fredensborg systematiserer samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler

Fredensborg Kommune har lavet en model for samarbejdet mellem musikskole og folkeskoler. Modellen betyder, at samarbejdet mellem musikskolen og folkeskolerne er kommet godt fra start i den nordsjællandske kommune.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Byrådet i Fredensborg har besluttet, at 10 procent af den understøttende undervisning kan varetages af eksterne - eksempelvis musikskolen. Det betyder, at skolerne er forpligtet til at købe eksterne lærere ind på skolen. Lærerne fra musikskolen kan eksempelvis købes til at indgå i temaforløb i samarbejde med lærerteam. De kan også undervise hele klasser og hold.

"Målet med samarbejdsmodellen er at udover indfrielsen af målsætningerne i skolereformen, at Fredensborg Kommune gennem aftalen øger andelen af elever, som beskæftiger sig med musik", siger musikskoleleder Carsten Østerskov, da han sammen med daglig leder på Nivå Skole afdeling Syd i marts fortalte om Fredensborgs samarbejdsmodel på en KL-konference om samarbejdet mellem folkeskoler og musikskoler.  

"Folkeskolen og musikskolen skal indgå i et forpligtende og gensidigt samarbejde. Det er op til ledelsen på den enkelte skole at afgøre, hvordan samarbejdet skal foregå", forklarer musikskolelederen.

Advedøre: Musiksamarbejde er udfordrende og givende

Samarbejde som kvalificerer skolehverdagen

Fredensborgs udmelding har betydet store forandringer i det samarbejde, som allerede var mellem de to skoletyper. Tidligere var det mest et spørgsmål om skemalægning og ledige lokaler. Nu er indholdet i undervisningen kommet i fokus.

"For et år siden havde vi et stille samarbejde uden at dele det store faglige samarbejde. Det er gået fra at vi hilste på hinanden på gangen til at vi har et samarbejde, der kvalificerer skolen", siger Carsten Østerskov.

Idékatalog til skolerne

Modellen i Fredensborg betyder, at hver lærerteam på skolerne har omkring 8.000 - 10.000 kroner, som skal bruges på eksterne lærerkræfter. Derfor satte han gang i et katalog med en række tilbud til skolerne. 

"Samarbejdsmodellen blev politisk godkendt og det blev startskuddet", siger han. 

Derefter mødtes han med skolerne til "speeddating". 

"Det var et kort møde, hvor vi fandt ud af, hvad den enkelte skole ville købe ind. Jeg blev nødt til at sætte priser i kataloget, men også et minimumstimetal på seks lektioner på projekterne". 

Carsten Østerskov understreger, at musikskolen leverer til en række fag i skolen. 

"Det er til alle mulige fag. Eksempelvis fysik eller dansk. Det er virkelig blevet taget imod positivt", siger han. 

"Den måde, vi har valgt at gribe skolereformen an på har skabt et godt samarbejde. Vi har fået kontakter på alle skoler". 

Andre vil også gerne ind i skolerne

På Nivå Skole Syd er daglig leder Lars Rasmussen enig. 

"Vi er langt med det samarbejde". 

Men han ser også udfordringer. 

"Det der er udfordringen er de forenklede Fælles Mål, som vender op og ned på måden at tænke skole på", siger han og henviser til, at der er konkurrenter til musikskolen. I Fredenborg er der oprettet en portal med navnet 'Skolen i virkeligheden', hvor skoler kan finde tilbud fra en række virksomheder og foreninger. Og her tager tilbuddene udgangspunkt i læringsmål".

"Det er eksemplarisk i forhold til, hvordan vi gerne vil samarbejde. Musikskolen skal også til at læse på Fælles Mål", siger Lars Rasmussen, og giver et par gode råd med på vejen. 

Så lidt forberedelse som muligt

Lars Rasmussen mener, at det er vigtigt, at lærerne skal forberede så lidt som muligt, når der købes forløb udefra.

"Læreren plukker i de forskellige forløb og der skal være så lidt forberedelse som muligt". 

En anden udfordring er, at når skolerne køber 10 procent af den understøttende undervisning, så skal de eksterne undervisere overtage undervisningen uden, at læreren er til stede. 

"Det har vi udfordringer med at få til at fungere". 

Musikskoleleder Carsten Østerskov mener, at det kan musikskolen godt løfte. 

"Det her kan vi lave, hvis vi har lærere, der er kompetente til klasserumsledelse", siger han og fortæller, at han har to lærere, der er ved at efteruddanne sig netop med henblik på klasserumsledelsen.