Anmeldelse PLC-skolebibliotekar
0   421

Enøjet historiefortælling med skyklap på

Kommunernes Skolebiblioteksforening har udgivet en meget ensidig bog om skolebibliotekerne.

Fra bogsamling til pædagogisk læringscenter

Fakta


Titel
Fra bogsamling til pædagogisk læringscenter

Pris
186,25

Sider
224

Forlag
Kommunernes Skolebiblioteksforening

Når man som anmelder modtager en ny udgivelse til anmeldelse, er det med en positiv forventning. Man læser med åbent sind og åbne øjne. Når man så også har et særligt kendskab til det område, som udgivelsen handler om, kan det næppe på forhånd blive bedre.

Artiklen fortsætter under banneret

Kommunernes Skolebiblioteksforening har i anledning af folkeskolens 200-års jubilæum udsendt en bog med titlen ”Fra bogsamling til pædagogisk læringscenter. Skolebiblioteket gennem 200 år”.

Det er meget længe siden, at der er udkommet en samlet fremstilling af skolebibliotekernes udvikling i Danmark. Derfor var forventningerne hos denne anmelder store. Bogen synes fyldig, men ikke vægtig, skulle det vise sig.

Allerede efter 12 sider begynder tvivlen at melde sig. Et nærmere studie af kildehenvisningerne bekræfter tvivlen. Der står: ”Som skriftlige kilder er anvendt materialer i Kommunernes Skolebiblioteksforenings arkiver samt offentligt tilgængelige kilder på internettet”.

Efter at have læst bogen færdig er skuffelsen meget stor. Det er ikke ”Skolebiblioteket gennem 200 år”, man har læst. Men et meget selektivt partsindlæg. Det er, hvad der er ytret af foreningens hovedbestyrelse, af foreningens formænd, i bladet ”Børn & Bøger”, i foreningens årbøger og på foreningens konferencer. Det er Kommunernes Skolebiblioteksforenings opfattelse af udviklingen, der er beskrevet, og de tidspunkter, hvor denne forening var uenig i skolebibliotekets udvikling gennem lovgivning, er beskrevet med listesko på. Det mest afgørende tidspunkt i historien var flytningen af skolebiblioteket fra bibliotekslov til folkeskolelov, og jeg kan garantere læserne, at det kæmpede skolebiblioteksforeningen hårdt imod. Imod al sund fornuft.

Læsningen af denne bog må give udenforstående indtryk af, at det er Kommunernes Skolebiblioteksforening og diskussionerne i dens regi, der har drevet udviklingen. Ingen andre organisationer og aktører på området kommer til orde, selvom nettet er fyldt med kilder. Mange af de afgørende tanker, ideer, betegnelser og ord har slet ikke groet i Kommunernes Skolebiblioteksforenings have.

Ellers er ideen med denne udgivelse god nok, og det er fint at krydre den historiske gennemgang med forskellige personlige fortællinger. Men det havde virkelig klædt Kommunernes Skolebiblioteksforening at kalde bogen det, den er, nemlig et partsindlæg med deres syn på udviklingen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
323 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen