Anmeldelse Arbejdsliv
0   532

Læs den - selvom du ikke har tid!

For de fleste lærere er tid blevet en mangelvare. Dette stilles der skarpt på i singlen: ”Har du lige tid?”, der bestemt er værd at bruge læsetid på.

Har du lige tid?

Fakta


Titel
Har du lige tid?

Forfatter
Peter Garde

Illustrator
Peter Garde


Gratis. Find singlen på http://www.klfnet.dk/singler/

Forlag
Københavns Lærerforening

Jeg har lige læst min første single – gratis og online. Det tog kun en halv time, men jeg er også vant til at være oppe i gear i mit arbejde som lærer. Så i et stille og roligt læsetempo med tid til eftertænksomhed vil de af forfatteren angivne 50 minutter nok være mere passende. Selve "singlen" er en amerikansk opfindelse og en mellemting mellem en artikel og en bog: journalistik i novellelængde.

Artiklen fortsætter under banneret

I singlen ”Har du lige tid?” inviteres læseren indenfor på Kirsebærhavens Skole, hvor forfatteren ser nærmere på, ”hvad lærerne bruger tiden til, og hvad de ikke har tid til”. Vi møder blandt andet den garvede indskolingslærer, tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten, læreren i udskolingen, skolelederen, inklusionspædagogen og læreren, der valgte at afslutte sit lærerliv to uger inde i skoleåret. Vi er med i klasseværelset hos 2.u og til afdelingsmøde hos udskolingen. Vi oplever nogle professionelle, reflekterende og engagerede medarbejdere, der meget gerne vil udføre spændende undervisning og drage omsorg for deres elever, men som har svært ved at få tiden til at slå til. Vi får også indblik i de mere personlige refleksioner og dårlig samvittighed over ikke at have tid nok til familien derhjemme.

Singlen er inddelt i underafsnit med billeder af de repræsenterede medarbejdere. Den er velskrevet og tegner et nøgternt, nuanceret og realistisk billede af hverdagen på en folkeskole, hvor alle er pressede af en skolereform og nye arbejdstidsregler.

”Har du lige tid?” skabte umiddelbart identifikation hos mig: Jeg var med i klasseværelset, og lærerne kunne lige så godt være mine kolleger. Efter min mening giver singlen et helt reelt billede af lærerjobbet anno 2015 og bør derfor læses af alle – også dem, der har en holdning, men mangler kendskab til de faktiske forhold i folkeskolen. Dette kunne måske nuancere debatten om tiden: Det er der hårdt brug for.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ