Det er med kærlige kram og store smil, Lissi Thomsen og Klaus Bondam møder hinanden ved indgangen til Trørødskolen i Vedbæk. Selvom det er 29 år siden, Klaus Bondam gik ud af 9. klasse, ser de to jævnligt hinanden.

»Jeg har fulgt Klaus, siden han forlod skolen. Vi går på café sammen, og jeg har set flere af hans teaterstykker. Sidst, vi sås, er tre uger siden, da han spiste frokost hos mig. Jeg ser også nogle af de andre fra klassen, men Klaus er noget specielt«, fortæller Lissi Thomsen, der gik på pension for seks år siden.

Klaus Bondam er enig i, at deres forhold er særligt.

»Jeg har været i en ekstremt eksponeret rolle i mange år, og det betyder meget for mig at have kontakt til personer, jeg kender fra en helt anden tid. Det er egentlig kun Lissi og min storesøster, jeg har det forhold til. De ved, hvor jeg kommer fra, og tænker ikke så meget på alt det andet«, siger han.

Familielægen blev babysitter

Klaus Bondam kom fra »en kulsort privatskole« og ind på Trørødskolen i 6. klasse. En stor omvæltning for den unge elev.

»Lærerne var pludselig mennesker med et synligt privatliv, og det var virkelig overraskende og afgørende for mig at opleve«.

Han husker Lissi Thomsen som en åben lærer, der fortalte om sine egne børn og inviterede klassen hjem til en skøjtetur på søen.

»Arbejdet som lærer fylder en stor del af tilværelsen, og det virkede naturligt at kombinere mit privatliv og mit arbejdsliv. På den måde gik det hele op i en højere helhed«, siger Lissi Thomsen, der også fandt sin babysitter blandt eleverne.

»Ja, det var Morten. Jeg var godt nok misundelig over, at det ikke blev mig. Men han er i dag praktiserende familielæge på Fyn, så jeg synes, at Lissis valg var fornuftigt«, griner Klaus Bondam.

Ud over hendes åbenhed husker han Lissi Thomsens beskedenhed som noget afgørende, men også det faldt naturligt for hende.

»Det er vigtigt at vise som lærer, at man bare er et menneske. Der er jo ingen, der er perfekte, og hvis eleverne tror det, så får de komplekser«, fortsætter Lissi Thomsen.

Hun mener selv, at hendes ligefremme tilgang skyldtes, at hun ikke var vant til at undervise de ældre elever.

»Vil det sige, vi var den første klasse, du førte op? Gud, hvor skægt. Ja, det forklarer jo en del«, siger Klaus Bondam.

»Hvad mener du med det?« lyder det tørt, men bliver efterfulgt af et rungende grin.

Kunne også være skrap

»Klaus var en meget engageret og positiv elev. Han kunne det, han ville, og han var god til at få de andre i klassen med«, husker Lissi Thomsen, mens hun bladrer i et gammelt fotoalbum. De to peger begejstrede på en portrætserie, som hun tog af eleverne fra skoletiden og 25 år senere, og Klaus Bondam griner højlydt af et billede af Lissi Thomsen i sin lyserøde denimbuksedragt.

Men det var ikke lutter søde ord. Læreren kunne også være skrap, hvis der var behov for det. Klaus Bondam husker tydeligt, da hun en dag satte ham på plads efter en rapkæftet kommentar.

»Hun kiggede på mig og sagde: 'Klaus, du er den rareste og sødeste elev, man kan have. Men nogle gange kan du bare være så ondskabsfuld'. Det var hårdt, og der lærte jeg, at det er okay at sige fra, hvis man føler sig trådt på. Jeg tænker stadig på Lissi, hvis jeg kommer til at bitche over folk i en stresset situation. Hun har lært mig mange menneskelige egenskaber«.

Til sommer har klassen 30-års-jubilæum, og det bliver fejret med Klaus Bondam som hovedarrangør og Lissi Thomsen som æresgæst.

Min/mine favoritlærer(e) er en serie, hvor Folkeskolen har bedt forskellige personer om at kigge tilbage på deres skoletid. I nummer 2 var det Folketingspolitiker Ellen Trane Nørby. Denne gang er det borgmester Klaus Bondam. I næste nummer: Sissel-Jo Gazan.

Klaus Bondam, 45, gik på Trørødskolen i Vedbæk fra 1977 til 1979. Han er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater og har været miljø- og teknikborgmester i København siden 1. januar 2006.

Lissi Thomsen, 68, pensioneret i 2002 efter 39 års ansættelse på først Rundforbiskolen og siden Trørødskolen.