Et skal-tillæg sikrer lønnen

Fra 2010 skal alle lærere, der ikke har en læreruddannelse, have et løntillæg efter fire, otte og tolv år i folkeskolen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Håndværkere, akademikere og kunstnere. Mange lærere har anden baggrund end en læreruddannelse fra et seminarium bag sig. Indtil nu er de blevet ansat i folkeskolen til den samme løn som en nyuddannet lærer, men de har ikke været sikret anciennitetsbestemte lønstigninger som deres læreruddannede kolleger.

Det bliver der nu lavet om på. Ved overenskomsten i foråret 2008 blev det bestemt, at de ikke-læreruddannede ligesom de læreruddannede skal have et tillæg efter fire, otte og tolv år. DLF havde stillet krav om en central aftale, men parterne kunne ikke blive enige, og derfor er der tale om et skal-tillæg, hvor de enkelte kredse og kommuner skal blive enige om, hvor meget tillægget skal være på.

DLF's formand Anders Bondo Christensen mener, at skal-tillægget gør en forskel for de medlemmer af DLF, som ikke har en læreruddannelse.

»Det er da en klar forbedring. Nu er der sikkerhed for, at der ikke er nogen, der falder igennem. Alle medlemmers løn bliver taget op til overvejelse. Det var der ikke sikkerhed for før. Med et skal-tillæg er der garanti for, at det bliver drøftet lokalt. Men vi havde selvfølgelig helst set, at vi havde en central aftale«, siger Anders Bondo.

Hvis der er midler til tillæg, kan kommune og kreds godt blive enige om at give tillægget allerede nu, men fra 2010 skal alle ikke-læreruddannede med mere end fire års erfaring have et tillæg.

Regitze Flannov er formand for Fjordkredsen i Frederikssund. Her er der endnu ikke givet kvalifikationstillæg til lærere uden læreruddannelse. Men man har indført en ordning, der betyder, at lærere uden læreruddannelse stiger med to løntrin, i det øjeblik de begynder på en lærer- eller en meritlæreruddannelse. Desuden tæller lærernes anciennitet, så snart de begynder på en af uddannelserne.

»Vi er sikre på, at grunden til, at der er taget mange merituddannelser i vores område, handler om det. Vi vil meget gerne understøtte, at lærere, der gerne vil blive i folkeskolen, får en læreruddannelse«, siger Regitze Flannov.

mbt@dlf.org