Kommunerne vælger derimod den sædvanlige kujonagtige model: at skubbe andre foran.

Samtidig arbejder de målrettet på at få flere fagforeninger ind i undervisningsdelen formentlig med det mål at kunne spille flere grupper ud mod hinanden. Endelig fortsætter de effektiviseringen af folkeskolen.

Vi gør det desværre meget nemt for KL, at skubbe lærerne foran i forklaringen på hvorfor folkeskolen fejler, især når vi lægger os ned og accepterer sukkersøde ord fra KL om, at vi nu skal samarbejde! Et klart nej fra lærerne i denne situation kunne også medføre, at der var nogen i de små hjem, der begyndte at undre sig over, hvad der foregår. Kan det være rigtigt at lærerne blot er kyniske, dovne brokkerøve, eller ligger der andre bevæggrunde bag?

Personligt har jeg endnu ikke fundet ud af, hvordan jeg skal effektivisere min  undervisning, så jeg kan levere den samme service som tidligere. Jeg har meddelt min ledelse, at jeg er blevet en dårligere lærer, men det har kun medført en marginal omrokering på timernes anvendelse. Jeg mangler den røde tråd fra min leders side - KL har effektiviseret: Flere undervisningstimer og færre forberedelsestimer - men jeg har ikke fået de redskaber, der skal til for at denne markante ændring i undervisningen, som KL har ansvaret for, skal udmønte sig i verdensklasseundervisning.

Hvem er det egentlig, der skal stå med ansvaret for implementeringen af undervisningsdifferentiering, nedlæggelser af skoler, forøgede klassekvotienter, IT-udrulningen, inklusion og skolereformen?

Jeg er en almindelig lønarbejder i et system, der ikke vil tage deres ansvar på sig - det eneste jeg kan gøre er, at vise at det ikke er OK - ved at stemme nej.