Fysik/kemi
0   354

Elever prøver kræfter med de fysiske love

»Åhhh my God, jeg har lige lavet en bil«, udbryder en pige under en lektion i fysik på legolæringscenter. Eleverne opstiller hypoteser og afprøver dem. Ligesom videnskabsfolk arbejder.

»Når bilen er halvvejs nede ad rampen, har den så potentiel energi eller kinetisk energi?« lyder spørgsmålet fra en dreng.

»Den har vel en blanding«, mener en pige fra 8.b, og fysiklæreren giver hende ret, mens han glæder sig over, at eleverne kan debattere den slags spørgsmål.

Klassen har brugt formiddagen på at bygge biler, afprøve dem, opstille hypoteser om fart, prøve igen, bygge om, og det hele slutter med en konkurrence om at bygge den bil, der triller længst væk fra faldrampen.

Eleverne er i legolæringscentret på Dronninggårdskolen i Holte. Det er første gang, de prøver at være der, men deres fysiklærer Peter Olesen har prøvet det flere gange. 8.b går på skolen, men centret er ret nyt. En af skolens superbrugere Birgitte Madsen er også med.

Artiklen fortsætter under banneret

Legolæringscentret består af tre hovedområder: Mekanik, energi og robotprogrammering. Inden for hvert område er der mange emner og undervisningsmuligheder til alle klassetrin.

Biler med sejl

I 8.b sidder eleverne to og to ved bordene. De skal bygge en bil af legoklodser, og denne del er meget styret. Den ene bygger bilens underdel, den anden overdelen, og de skal følge tegningen minutiøst. De må ikke tage klodser eller andre dele med hen til de andre borde, for kasserne med byggedele må ikke blive blandet. Det understreger lærerne flere gange.

»Er det en konkurrence om at bygge hurtigst?« spørger en dreng. Men det er det ikke. Det vigtigste er, at bilen er bygget præcis efter arbejdstegningen.

Eleverne går i gang, og efter 20-25 minutter står der en bil på hvert bord. Mange har helt styr på klodserne og arbejder hjemmevant, mens enkelte ikke har bygget med lego i mange år.

Birgitte Madsen sætter gang i en lille animeret film på lokalets elektroniske tavle. Filmen handler om nogle børn, der bygger en sæbekassebil. Den ruller ned ad en bakke, men når ikke over målstregen. En hund hopper op på bilen, og næste gang kommer den over målstregen.

Så er det 8.b's tur til at afprøve bilerne på to ramper i lokalet.

»Åhhh my God, jeg har lige lavet en bil«, udbryder en pige, da hun står ved rampen for at prøvekøre den.

Nu handler det om energi og om at sofistikere og justere fald-bilen, så den får mest fart på ned ad rampen og kører længst. Og nu kommer der gang i elevernes kreativitet. Nogle prøver at gøre bilen tung, andre sætter sejl på, mens de tæller, hvor mange gange måleskiven på bilen kører rundt.

Er tynde eller brede hjul bedst?

Eleverne skal opstille hypoteser, afprøve dem, opstille nye og så videre. Ligesom videnskabsfolk arbejder, som fysiklærer Peter Olesen siger.

De drøner rundt efter bilerne, undrer sig, kigger på de andres biler, diskuterer med makkeren og prøver igen.

»Hvorfor kører hendes bil længere end min?« spørger en dreng smilende, mens pigen løfter armene i jubel.

Større hjul foran eller bagpå eller fire store hjul er buddet fra nogle, tynde eller brede hjul, elastikker af eller på. Eleverne flytter bordene længere væk, arbejdsstøjen stiger, iveren ligeså. Kun to af pigerne skal skubbes lidt i gang med forsøgene. Andre griner og prøver lige med en trehjulet bil for sjov.

Peter Olesen beder dem om at lade bilerne stå på bordene og sætte sig midt i rummet med deres papirer. Teorien skal også lige på plads. Han fortæller om kinetisk energi - bevægelsesenergi - og sætter formler på.

De taler om bilens vægt og højde. Om vindmodstanden og om rampens stejlhed. Læreren fortæller, at der ofte er et spørgsmål om energi i test og afgangsprøver.

Birgitte Madsen tager over og introducerer en konkurrence efter frokost. De må bygge en helt anden bil eller bygge den nuværende om, for det handler om at bygge den bil, der kan køre længst, når den forlader rampen. Hun må næsten smide fem elever ud af lokalet til frokost.

Eleverne diskuterer allerede. Nogle vil bygge en mega-lang bus, andre taler om, at bilen skal have vægten foran, eller hvordan de kan formindske vindmodstanden.

Bilbyggeri på tid

21 minutter til at bygge en bil. Konkurrencen er i gang. Nu gælder det om at bruge erfaringerne fra dagens forsøg. To piger vil hellere bygge det, de kalder en »rigtig bil« - en høj én med døre, reservehjul bagpå og en fører ved rattet.

»Vi satser på at bygge den sygeste bil - ikke på at vinde«, siger de.

To drenge prøver et system med sejl på bilen.

»This is a small step for one legoklods, men a big step for legoklassen«, griner de, mens fingrene arbejder hurtigt.

Birgitte Madsen tæller ned. Der er halvandet minut tilbage, og et par drenge fortæller, at de stiller op til konkurrencen med tre biler. Helt okay.

Læreren placerer rampen ude på gangen, så der er plads til, at bilerne kan køre langt. Så starter konkurrencen. Enkelte biler når knap slutningen af rampen, andre drøner af sted hen ad det grå linoleumsgulv.

»Endeløse timer med min lillebror og lego fører til dette«, udbryder Louise, mens bilen kører langt derudad.

Den høje »rigtige bil« kommer faktisk også ret langt. En lang leddelt sag går fra hinanden, men der er en klar vinder af konkurrencen.

Lærere og elever skal lige samle op og rydde op.

»Der var mange ubesvarede spørgsmål ude på gangen, men prøv lige at se på de biler, der kørte længst. Hvorfor tror I?« spørger fysiklæreren.

Eleverne kommer med nogle bud, og Peter Olesen fortæller, at virkeligheden er mere indviklet, end man lige kan se i de fysiske love. Men ved fald ned ad en rampe er vægt bagpå lidt bedre end vægt foran. Derudover handler det også om lejerne, om hvor godt de glider.

Han aftaler med eleverne, at han booker tid til legolæringscentret igen. Det vil de gerne. Næste gang skal de arbejde med robotter og programmering.

Science-kommune

Rudersdal Kommune er blevet science-kommune. Det betyder, at kommunens skoler, andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder samarbejder for at sætte fokus på naturfag og udarbejder en strategi på området. En science-kommune har en medarbejder, der er naturfagskoordinator.

Der er i alt 23 science-kommuner i landet, og endnu flere har vist interesse. Støtten kommer fra Undervisningsministeriet. Projektet fortsætter til 2011.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.515 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om naturfag

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk om naturfag?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.