Debat
36   386

Nu skal der være dialog

Hvis skolerne skal kunne tiltrække kvalificerede lærere, skal der være ordentlige vilkår rundt omkring i kommunerne. Derfor skal dialogen tilbage.

Vi har brug for at arbejde sammen og få samarbejde mellem lærerne og kommunerne tilbage. Forslaget til overenskomsten 2015, mellem Lærernes centralorganisation og Kommunernes Landsforening, er et lille skridt i den rigtige retning. Nu er tiden kommet til, at de enkelte kommuner også får lavet lokale aftaler.

Folkeskolereformen har haft en rigtig tung og svær start, mange af udfordringerne stammer fra de løbende konflikter mellem kommunerne og lærerne. Der er dog stadig mulighed for at rette op på reformens hårde start.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg arbejder selv på Skelgårdsskolen i Tårnby og har været ansat på skolen i snart tre år. Kommunikationen mellem Tårnby Kommune og lærerne er på ingen måde særlig konstruktiv. Flere af skolerne i Tårnby Kommune har oplevet stort frafald af lærere, og på flere skolerne er der store udfordringer med at tiltrække nye lærere.

 

Det må efterhånden være klart for Tårnby Kommune, og alle andre kommuner i Danmark, at ønsker man at tiltrække kvalificerede lærere, skal der gøres en indsats. Derfor er min opfordring til kommunerne: sæt jer sammen med lærerne og find løsninger. Vi har chancen for at bruge folkeskolereformen til at udvikle skolerne i en positiv retning, men det kræver en fælles indsats. Rundt omkring i landet vælger kommune efter kommune at indgå en aftale med lærerne for på den måde skabe bedre vilkår på skolerne, men der mangler stadig rigtig mange kommuner, som endnu ikke har lavet en lokal aftale.

 

Der er mange muligheder i folkeskolereformen, som med de rette rammer kan give en god skole, der tager hånd om de svageste børn og samtidig udfordrer de fagligt stærke børn. Hvis skolerne skal kunne udvikle sig i en positiv retning, er det derfor nødvendigt, at der bliver indgået en aftale mellem lærerne og alle kommunerne.

Lyt til lærerne, lyt til skolelederne og find løsninger. Børnene i Danmark har fortjent, at der bliver fundet varige løsninger nu.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen