”Jeg frygter, at den nye overenskomstaftale bliver et skalkeskjul for ikke at lave lokalaftaler, men at kommunerne blindt læner sig op ad arbejdstidsloven. Men det er min klare opfattelse, at reformen ikke kan hænge sammen uden lokalaftaler, der sikrer lærerne tålelige forhold”, siger Simon Pihl Sørensen, viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune.

”Reformen hænger ikke sammen uden lokal arbejdstidsaftale”

Arbejdstidsaftalen i Lyngby-Taarbæk har sikret lærerne et loft på 26 timers undervisning om ugen, og her forventes lærerne kun at være på skolen 32 timer om ugen. Kommunen har netop evalueret lokalaftalen og implementeringen af reformen. Viceborgmester Simon Pihl Sørensen mener, aftalen er essentiel for at få folkeskolereformen til at fungere.

Publiceret

Evaluering af lokalaftale ogskolereform i Lyngby-taarbæk

Evalueringen af lokalaftalen samt implementeringen afskolereformen i Lyngby-Taarbæk Kommune er en bestilling frakommunalbestyrelsen, som skal give indspark til den fremtidigeudmøntning af disse.

Rapportens evaluering er blevet udarbejdet på baggrund af enfokusgruppe bestående af fem skoleledere, 12 lærere og 12pædagoger.

Den er udarbejdet i januar 2015 med henblik på politiskbehandling i februar måned.

Rapporten kredser om fem temaer: Den sammenhængende og varieredeskoledag; arbejdstid; arbejdssted; SFO/klub samt øvrigeperspektiver.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Den her evaluering slår syvtommersøm i, at uden vores lokale arbejdstidsaftale havde reformen været en katastrofe. Uden den tør jeg ikke tænke på, hvor vi havde stået i dag. Vi har jo stadig mange udfordringer, der skal løses", siger Simon Pihl Sørensen (Socialdemokratiet).

Evalueringen viser, at både skoleledere og lærere er tilfredse med lokalaftalen.

"Den ramme som Lyngby-Taarbæk Kommune har lagt, er rigtig klog. Den gør, at vi kan fortsætte med at lave en god skole", siger en skoleleder i rapporten.

 

Aftale: Loft over undervisningstiden i Lyngby-Taarbæk

Lærere vil have færre timer - ledere flere Evalueringen viser også, at lærerne ønsker at sænke loftet på den ugentlige undervisningstid til 24 eller 25 for at få mere kvalitet ind undervisningen. De fleste skoleledere ønsker derimod at hæve antallet af undervisningstimer til 28, fordi de finder den nuværende ordning for ufleksibel.

Det gælder dog ikke alle skoleledere: 

"Jeg er bekymret for, hvis lærerne skal have flere lektioner. Så vil de lægge sig med stress… Vi balancerer på en snor i øjeblikket, der skal ikke ret meget til, før nogen ryger ud over kanten", siger en skoleleder i rapporten.

Simon Pihl Sørensen så også helst, at lærerne fik færre undervisningstimer.

"Det er den rigide arbejdstidslov, der har skabt den virkelighed ude på skolerne. Jeg enig med lærerne i, at det nuværende loft på 26 undervisningstimer er højt. God undervisning kræver god forberedelse", fastslår Simon Pihl Sørensen.

En anden skoleleder pointerer, at de 32 timers tilstedeværelse har betydning for kvaliteten af ansøgere til ledige stillinger.

Lærerforliget: Et ekstra løntrin og fokus på forberedelsen

Ikke et universalmiddel Rapporten skal nu gennemgås på udvalgsmøder i børn- og ungeudvalget samt økonomiudvalget. Og det er slet ikke utænkeligt, at det ender på kommunalbestyrelsens bord, fortæller Simon Pihl Sørensen.

Selvom der er mange ting, Simon Pihl gerne så ændret til lærernes fordel, ligger hans fokus til de kommende forhandlinger på som minimum at lade lærerne beholde den nuværende aftale.

"Vi har kun klaret os igennem så godt, fordi vi har haft den", understeger han endnu en gang. Men han mener heller ikke, at lokaftaler kan løse alt.

"Man skal jo ikke tro, at en lokalaftale er et universalmiddel. Den er minimumsgrænsen for, hvad vi kan byde lærerne. Og så er lokalaftaler altså aftaler, der skal overholdes. Der er ikke bløde formuleringer eller hensigtserklæringer", siger han og sender en stikpille i retning af det nye lærerforlig, som KL's og lærernes forhandlere underskrev i søndags, som Simon Pihl hellere så var formuleret som en forpligtende aftale.

"Jeg frygter, at den nye overenskomstaftale bliver et skalkeskjul for ikke at lave lokalaftaler, men at kommunerne blindt læner sig op ad arbejdstidsloven. Men det er min klare opfattelse, at reformen ikke kan hænge sammen uden lokalaftaler, der sikrer lærerne tålelige forhold", siger Simon Pihl.

"Det bedste KL kan gøre er derfor at gå ud nu at sige, at man har afblæst fatwaen mod lokalaftaler i kommunerne. Det vil så vise, at man har taget lærernes bekymring alvorligt og vil gøre noget aktivt for at man lokalt kan aftale forholdene", siger Simon Pihl Sørensen.

Kredsformænd ser muligheder i forlig om arbejdstid

Kredsformand: God aftale Kredsformand i Lyngby-Taarbæk Lærerforening, Ole Porsgaard er enig i, at kommune og kreds har indgået en god arbejdstidsaftale.

"Det er ikke en perfekt aftale, men jeg er enig med Simon Pihl Sørensen i, at vi har en meget god lokalaftale. Der har været meget mere ro i Lyngby-Taarbæk Kommune, end der har været mange andre steder. Det skyldes i høj grad aftalen", siger Ole Porsgaard.

Han mener, ligesom Simon Pihl og lærerne i undersøgelsen, at undervisningstimetallet er for højt til at fastholde undervisningskvaliteten.

"Jeg drømmer om, at den her evaluering fører til, at loftet på undervisningstiden sættes ned", siger han. Ole Porsgaard håber, at den generelle normering kan blive ændret, så der skal mindre end de nuværende 760 timer til at udløse en lærerstilling. "Det vil også give skolelederne den fleksibilitet, de efterlyser".

Selvom Ole Porsgaard er enig med Simon Pihl Sørensen i, at lokalaftalen er vigtig for reformens implementering, understreger han, at han ikke mener, at rapporten giver et retvisende billede af lærernes situation ude på skolerne.

"Jeg har talt med lærerne på skolerne omkring evalueringspunkterne, og de kan ikke genkende sig selv i besvarelserne. Jeg mener, at der desværre er udeladt læreres citater og holdninger på en lang række punkter. Derfor mener jeg heller ikke, at rapporten viser den fulde udstrækning af de problemer, lærerne har ude på skolerne", slutter Ole Porsgaard.