»Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg gik efter en arbejdstidsaftale, der kan erstatte den nuværende lov. Det er ikke lykkedes«, sagde Anders Bondo sent søndag aften efter mange dages intense forhandlinger.

»Jeg ser det her som et stemningsskifte mellem KL og Lærernes Centralorganisation«, lød det fra forhandlingsmodparten, borgmester Michael Ziegler, KL.

Med den fælles tekst (se den på dlf.org) får skolelederne ansvar for at sikre, at lærerne har en sammenhængende forberedelsestid, som ikke hele tiden kan blive inddraget til andre formål. Og så skal kommunerne og DLF sammen evaluere, hvordan det går med lærernes mulighed for at leve op til folkeskolelovens krav. Det er nogle af de centrale punkter i det nye papir om lærernes arbejdstid, som Ziegler og Bondo har skrevet under på som led i aftalen mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC).

Slut med KL-fatwa mod lokale arbejdstidsaftaler

Papiret er en del af overenskomstforliget på lærerområdet, som efterfølgende skal til urafstemning.

Men der er ikke tale om en »arbejdstidsaftale«, for der står faktisk i starten af papiret, at »parterne er enige om, at det ikke er lykkedes at opnå enighed om en ny arbejdstidsaftale. Derfor reguleres arbejdstiden for lærere med flere ansat i kommunerne fortsat ved lov nummer 409«.

Med papiret fastlægger KL og LC imidlertid en række nye rammer for planlægningen af lærernes arbejdstid med særligt fokus på forberedelsestiden. Lokale aftaler, der supplerer og fraviger lov 409's bestemmelser, står nu som en fælles mulighed i papiret.

Kommunalbestyrelsen får ansvar

Papiret lægger op til, at både kommuner og skoleledere skal tage ansvar for, at lærerne kan lykkes med deres opgave: Når kommunalpolitikerne fremover beslutter, hvor mange penge der skal afsættes til folkeskolen, forpligtes de til at forholde sig til, at ledelsen på skolen kan leve op til folkeskoleloven.

Dernæst skal skolelederne tage højde for, at lærerne skal kunne leve op til folkeskolelovens krav, og de skal sætte tid på opgaverne, når opgaveoversigten gennemgås. Planlægningen skal sikre effektiv og sammenhængende tid til forberedelse. Og der skal være tid til rådighed, så det er muligt at følge op på undervisningen. Der skal også være sammenhængende blokke til langsigtet planlægning og evaluering.

Forberedelsestiden må som udgangspunkt ikke anvendes til andre formål. Hvis det alligevel er nødvendigt at inddrage en lærers forberedelsestid, skal skoleledelsen forholde sig til, hvordan læreren så får mulighed for at forberede sig.

Der lægges op til, at lærerne hver måned kan få en opgørelse over deres arbejdstid, og på baggrund af den kan der ske justering af opgaverne, så man hele tiden sikrer, at lærerne kan løse deres opgaver kvalificeret.

Fælles evaluering

Samtidig forpligter KL sig til at være med til at evaluere, hvordan det så går. Papiret slår fast, at der skal ske en fælles evaluering både mellem LC og KL, mellem kreds og kommune lokalt og mellem tillidsrepræsentant og skoleledelse på hver skole, så man kan se, om det lykkes at leve op til intentionerne, og med henblik på at justere, så målene kan nås.

Undervisningstillæg og sjette ferieuge

Alle lærere på løntrin 44 og derunder stiger et løntrin næste år, mens de på trin 45 og derover får en lønstigning på 7.000 kroner. Børnehaveklasseledere på anciennitetsløn får yderligere knap 500 kroner om måneden.

Et af KL's krav var en afskaffelse af undervisningstillægget. Her er man landet på, at det lave undervisningstillæg afskaffes og erstattes af et tillæg til alle på 1.400 kroner om måneden, mens tillægget for undervisningstimer over 750 per lærer bliver hævet til 116,37 kroner i timen, så det altså bliver endnu dyrere for kommunerne at planlægge med så høje undervisningstimetal til lærerne. Og så er lærerne blevet endnu mere »normaliseret« - de får nemlig ret til at lægge den sjette ferieuge på skoledage.

Det fremgår i øvrigt af det aftalte papir, at der ikke med det er taget stilling til de økonomiske konsekvenser af lovindgrebet i 2013. DLF har siden indgrebet gjort opmærksom på, at lærerne blev snydt for flere hundrede millioner overenskomstkroner, og det krav tager det nye forlig altså ikke stilling til.