Debat

Jeg anbefaler at stemme ja til overenskomstresultatet.

Jeg vurderer resultatet som tilfredsstillende under den givne politiske virkelighed. Ikke prangende - men tilfredsstillende og et skridt i den rigtige retning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg havde, som de fleste andre, gerne set en ny central arbejdstidsaftale. Men, set i lyset af den politiske virkelighed, havde jeg ikke forventet det. En arbejdstidsaftale, der understøtter den undervisning vi gerne vil levere, kræver en ændring af finansloven. Der bør tilføres kommunerne omkring 5 mia. Et stort flertal af folketinget står bag den nuværende folkeskolereform, som er finansieret af lærerne. En sådan udfordring kan ikke løses ved overenskomstbordet og jeg tror ikke på, at vi kan konflikte os til et bedre resultat.

Derfor vurderer jeg resultatet som tilfredsstillende under den givne politiske virkelighed. Ikke prangende – men tilfredsstillende og et skridt i den rigtige retning.

Jeg er tilfreds med, at..

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

  • vi ikke siger ja til Lov 409
  • der er enighed om, at vurdere muligheden for lokale aftaler
  • der i forbindelse med opgaveoversigten, skal drøftes det forventede tidsforbrug til forberedelse
  • der skal sikres fastlagt, sammenhængende og effektiv tid til forberedelse samt reel mulighed for at mødes med kollegerne
  • forberedelsestiden som udgangspunkt ikke kan anvendes til andre formål
  • tillidsrepræsentanterne skal sikres nødvendige rammer
  • parterne i skoleåret 15/16 forpligter sig til at vurdere initiativerne og følge op
  • reallønnen sikres
  • vi løftes et løntrin
  • undervisningstillægget over 750 timer forhøjes