Skolebørnene efter 2013-skolereformen

Af Hugo Hørlych Karlsen

Frit efter Tove Ditlevsens digt ”Skolebørnene”

De kommer pressede, i tætte hære,

igennem al slags vejr, på livets bund,

bestandig små, hver dag så blindt på færde

i morgenjag til deres skolestund.

Vi kender dem på deres stive blikke,

nu dagens frygt i deres øjne står,

og de har altid travlt, men ser os kigge:

vi er en tidstyv, som dem altid når.

De ængstes for et vidløst regnestykke,

de hærges af en slåfejl i en test

og frygter kun så alt for sent at rykke

fra det at være ”sidst” og frem mod ”bedst”.

Ved synet af dem sander vi, hvor ene

de er i denne morgens mangeltid,

hvor alle voksne må til jobbet bene,

da KL’s voldslogik er plat stupid.

Den tomme seng, og lampens skarpe pære,

et barneliv kørt træt af stræb! og stræb!

altid for lille, alt for sent på færde,

og fuld af ulæst lektieefterslæb.