I Dagbladet d. 29.01 kunne man læse, at hver 10’ende lærer på landsplan har forladt folkeskolen efter at skolereformen er blevet indført med forringede vilkår for lærerarbejdet til følge. Samtidig er søgningen til læreruddannelsen faldet mærkbart, og alt tyder på, at vi i Danmark får en udvikling magen til den, der har fundet sted i Sverige, hvis ikke politikerne besinder sig. Modellen til såvel lærernes arbejdstidsregler som selve skolereformen er nemlig hentet hinsidan. Her er lærerne siden vedtagelsen flygtet fra arbejdsforhold, der er meget lig de danske i et sådan omfang, at næsten 35.000 lærerstillinger læses vakant dvs. af studerende, husmødre og andet godtfolk uden en læreruddannelse, fordi vilkårene for lærernes mulighed for at udføre arbejdet blev stærkt forringede. Endvidere har det medført, at de svenske elever - ikke uforudsigeligt - fra tidligere at have ligget i top i PISA undersøgelserne er rutsjet langt ned af rangstigen. Det er derfor stærkt bekymrende, at vi nu er på vej til svenske tilstande som konsekvens af den model, danske politikere enerådigt besluttede at indføre i Danmark fra dette skoleår!

De ændrede vilkår har også sat sit præg på Roskildes skoler, hvor sygefraværet blandt lærerne er steget til over det dobbelte, nemlig fra 7 til 15. pct. efter indførelsen af de nye arbejdstidsregler, hovedsagelig pga. arbejdsbetinget stress. En undersøgelse viser, at omkring 85 pct. af lærerne i Roskilde ikke føler, at de har tid til at forberede og efterbehandle undervisningen. Det er indlysende, at sådanne arbejdsbetingelser fremkalder stress hos engagerede medarbejdere, der gerne vil gøre deres arbejde så godt som muligt. Som det er i dag, er lærerne frustrerede over på de givne arbejdsvilkår ikke at kunne yde den helhjertede professionelle arbejdsindsats, som de ønsker -, og vore elever fortjener - men må gå på kompromis, og det er svært, når man er engageret og passioneret, som langt de fleste af Roskildes lærere trods alt er.

Det er derfor glædeligt, at såvel borgmester som skolechef udtrykker nødvendigheden af, at der sker ændringer, der forbedrer lærernes mulighed for at levere den undervisning, der skal til, for at målsætninger og visioner for skolereformen kan opfyldes. Et fornuftigt forslag til justering af skolereformen er derfor at give eleverne lidt færre timer og i stedet give de sparede timer som forberedelsestid og uddannelsestid til lærerne – hvis ikke, der er råd til det hele! Det er kvaliteten af elevernes skolegang og ikke kvantiteten, der tæller

Til gengæld kan man godt blive lidt bekymret, når formanden for skole- og børneudvalget vil ”søge løsninger ud fra de nuværende rammer,” for det er ikke godt nok. Politikerne i Roskilde er nødt til at se fordomsfrit på skolereform og lov 409, som angiver rammerne for lærernes arbejdsvilkår.

Omkring 1/3 af de danske kommuner (35) har allerede indset, at KL’s holdning til lærerarbejdet ikke er konstruktiv, for så vidt skolereformen skal føre til en bedre folkeskole med dygtigere elever. De fremsynede kommuner har på forskellig vis indgået aftaler med deres lærere om vilkår, der forbedrer forberedelsestiden og mere eller mindre afskaffer tilstedeværelsespligten, som er helt ude af trit med moderne virksomhedsledelse. Det drejer sig jo ikke om arbejdstid og sted, men om kvaliteten af arbejdsindsatsen. Bliver stilene eller matematikopgaverne rettet bedre af, at de bliver rettet på skolen? Innovative virksomheder med succes giver deres medarbejdere frihed under ansvar. Kan en medarbejder ikke leve op til forventningerne, må han til gengæld vige pladsen.

Folkeskolens tilbud må have en vist ensartethed, i særdeleshed inden for den enkelte kommune, ellers er det ikke en folkeskole længere. Det gælder også lærernes arbejdsvilkår fx mht. tilstedeværelsespligten. De skoler i Roskilde, hvor skoleledelsen ved, hvor meget arbejdsglæden afhænger af den tillid og det ansvar, der vises lærerne, får også de bedste lærere, og dermed de bedste skoler. Det blev illustreret, da der var ledige stillinger på 2 af kommunens skoler. Den ene skole fik omkring 100 ansøgninger, den anden 5! Hvis ikke skolelederne kan finde ud af det sammen, må politikere og forvaltning sørge for, at tilstedeværelsespligten samordnes og minimeres.

Nøglen til en lykkelig skolereform begynder hos lærerne.

Så kære borgmester Joy Mogensen, skolechef Holger Bloch Olsen og lokalpolitikere; vi er mange forældre og bedsteforældre i Roskilde, der ønsker den bedste skole for vore børn og børnebørn. Derfor; vis vore lærere tillid og giv dem de arbejdsvilkår og den frihed, der skal til for at de kan udføre deres samfundsvigtige arbejde og opfylde skolereformens visioner om en bedre skole. Sådan vinder Roskildes skoler ”den gule førertrøje.”

.