Besparelser
0   242

De yngste har fået firedagesuge

Besparelser på timetallet tvang skole til at tænke nyt. Løsningen blev 20 sfo-dage i stedet for undervisning. Forældre, elever og medarbejdere er forholdsvis tilfredse

At en besparelse kan opleves som en mulig pædagogisk gevinst, vil nok overraske nogen. Men det er meldingen på Kongevejens Skole i Virum fra både ledelse, medarbejdere og forældre.

2,5 færre lektioner om ugen i både børnehaveklasse og 1. klasse lød nedskæringsordren fra kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk for to år siden, og skolerne skulle selv bestemme, hvordan besparelsen blev ført ud i praksis. På Kongevejens Skole valgte man - efter et mislykket forsøg med senere mødetid for børnene - en utraditionel løsning, nemlig undervisningsfrie dage:

Artiklen fortsætter under banneret

Hver anden fredag året rundt skal 1.-klasserne ikke gå i skole, men derimod i skolefritidsordningen (sfo) fra morgenstunden. I børnehaveklassen er de 20 årlige skolefri dage fordelt på hver fjerde fredag og tre perioder med flere sammenhængende dage. Det betyder, at børnene skal tilbringe mere tid i skolefritidsordningen.

»Firedagesugen blev en anledning til at sætte øget fokus på det faglige indhold i sfo'en. Vi er da kede af, at vi skal spare, men vores holdning er, at vi må få det bedste ud af det, for vi er her for børnenes skyld«, siger skoleleder Gitte Lohse, der tilføjer, at det kun kan lade sig gøre, fordi alle elever er tilmeldt skolefritidsordningen.

Flere timer i sfo for de samme resurser giver færre hænder i eftermiddagstimerne. Alligevel har sfo-pædagoger og ledelse valgt at se muligheder frem for problemer.

»Det nemmeste havde været at sætte sig ned med korslagte arme og blot lade børnene være i sfo nogle flere timer. Men det vigtigste er da, at de er glade og får noget ud af at være her. Nu kan vi gennemføre sammenhængende pædagogiske forløb, som vi ikke kunne før«, siger souschef Gitte Grabas.

Der er planlagt særlige aktiviteter til alle de hele sfo-dage.

Pædagogerne har samtidig fået flere faglige udfordringer, da der stilles nye krav om at planlægge, gennemføre og evaluere forløbene.

»De hele dage skal skille sig ud fra de almindelige eftermiddage, så der foregår hver gang en aktivitet, som børnene skal deltage i. Det stiller krav til pædagogerne - også om at have en plan b, hvis en udendørsaktivitet for eksempel må droppes på grund af dårligt vejr«, siger leder John Nielsen.

Der skal udarbejdes aktivitetsplaner for de hele dage - både til intern brug blandt medarbejderne og til skolebestyrelsen.

De undervisningsfri dage benytter en del bedsteforældre til at tage en fridag med børnebørnene, ligesom en del af dagene lægges i forbindelse med helligdage, hvor mange forældre alligevel ville have holdt fri med deres børn. Det betyder mere luft og flere pædagogkræfter til de tilbageværende af de 260 børn, tilføjer John Nielsen.

Delte meninger blandt ansatte

For lærerne og børnehaveklasselederne betød timebesparelsen, at børnehaveklasselederne måtte gå på nedsat tid, mens behovet for færre lærerkræfter blev klaret ved naturlig afgang.

Børnehaveklasselederne syntes fra begyndelsen godt om hele dage, fordi mange forældre alligevel tog børnene ud i forbindelse med fridage og ferier.

Til gengæld var lærerne i 1. klasse mere bekymrede. De foretrak, at undervisningen var fordelt på den sædvanlige femdagesuge, fortæller lærer i 1. klasse, Michael Petersen.

»De små elever har brug for at blive holdt til ilden og at arbejde med tingene mange gange. Derfor var vi bekymrede over, at der var hele dage, hvor de ikke modtog undervisning, så vi foretrak at holde fast i en femdagesuge bare med kortere skoledage. På den anden side var det jo sfo-pædagogerne, der skulle lægge resurser til, så vi synes også, at det var rimeligt, at de fik lov at bestemme«, siger Michael Petersen.

Under alle omstændigheder er lærernes væsentligste bekymring nedskæringen på 2,5 lektioner, som ikke er til at komme uden om. Den betyder en lektion dansk, en lektion musik og en halv lektion mindre idræt om ugen.

Michael Petersen underviser selv i idræt, og konkret betyder besparelsen, at elever i 1. klasse har to lektioner idræt frem til jul, men fra nytår og ti uger frem har de slet ikke idræt på skemaet. Det harmonerer dårligt med det fokus, der er politisk på, at børnene ikke rører sig nok, mener 1.-klasse-læreren. Skoleleder Gitte Lohse er da også bekymret for, om timebesparelsen i dansk får negative konsekvenser for elevernes præstationer fremover.

Alle kommunens skoler læsetester 3.-klasserne, og sidst lå årgangen blandt de tre bedste i Danmark.

»Vi er da spændte på, om vi kan fortsætte på det niveau, når der er skåret i undervisningen. Det ser vi først om to år, når de nuværende 1.-klasser skal gennemføre læsetesten«, siger Gitte Lohse.

»Men det vigtigste er da, at de er glade og får noget ud af at være her. Nu kan vi gennemføre sammenhængende pædagogiske forløb, som vi ikke kunne før«. Gitte Grabas

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ