"Det har været hårde forhandlinger, men jeg er glad for, at vi nu er nået til enighed om et resultat, som er økonomisk ansvarligt", lyder det fra finansminister Bjarne Corydon

4,4 procent mere i løn til statsansatte

Omkring 184.000 statsansatte får 4,4 procent mere i løn over de næste tre år. De lavestlønnede får mere indbetalt til pension. Fædrene får en uges forældreorlov, og så bliver der nedsat et rejsehold, der skal hjælpe med arbejdsmiljøet.

Publiceret

Enighed på statens område -hovedpunkter


  • Parterne er enige om en 3-årig overenskomstperiode med enansvarlig økonomisk ramme med generelle lønstigninger på 0,50 pct.i 2015, 0,80 pct. i 2016 og 3,20 pct. i 2017 inklusiv skøn forreguleringsordningen.
  • Med en lokal løndannelse mv. på skønsmæssigt 2,1 pct. er densamlede lønudvikling i perioden på 6,6 pct. 
  • En garanti for, at den statslige lønudvikling ikke kanoverstige den private lønudvikling i perioden. Reguleringsordningenvidereføres også i perioden.
  • Enighed om den fælles målsætning, at parterne ioverenskomstperioden fra 2018 vil udligne forskellen ilønudviklingen mellem den statslige og private sektor, der eropbygget siden 2008.
  • Styrket indsats fra parterne for at understøtte samarbejde ogpsykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne.
  • Projekter på undervisningsområdet, der skal understøtte denigangværende implementering af de nye arbejdstidsregler på degymnasiale og videregående uddannelser.
  • En uges ekstra lønnet barselsorlov til fædre.
  • Løft af pensionsbidraget for nogle af de lavest lønnede istaten.

 Kilde: Finansministeriet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sådan lyder overskrifterne i det forlig på statens område, som finansminister Bjarne Corydon og lønmodtagernes topforhandler Flemming Vinther (formand for Hærens Konstabel- og Korporal Forening) ifølge DR Nyheder har indgået i dag.

Lønstigningerne kommer til at falde over tre år og er nok til at sikre reallønnen, fortæller formand for DJØF's Overenskomstforening Lars Qvistgaard til finans.dk

"Det er et ansvarligt resultat i forhold til den tid, som vi lever i", siger han.

(opdateret 6/2 2015 kl. 15.44)

Næstformand i CFU er lærernes formand Anders Bondo Christensen. Han har været med til forhandlingerne hele natten.

DLF har ansatte på statens område som er lærere på private gymnasiers grundskoler, Røde Kors skoler, Frie Fagskoler og sosu-skoler og konsulenter i ministerier og på professionshøjskoler. Derudover er der også en række professionsbachelorer i ernæring og sundhed.

DLF-medlemmer ansat på det statslige område skal stemme om deres egen overenskomst. Afstemningen er vejledende og vil foregå elektronisk. Det er Lærernes Centralorganisation, der tager endelig stilling til forliget.  

 opdateret 6/2-2015 23:12

Parterne glæder sig over resultatet

Finansminister Bjarne Corydon glæder sig over en ansvarlig økonomisk ramme.

"Det har været hårde forhandlinger, men jeg er glad for, at vi nu er nået til enighed om et resultat, som er økonomisk ansvarligt, og hvor vi samtidig har skabt plads til reallønsstigninger for de statsligt ansatte", lyder det i en pressemeddelelse fra finansministeren. 

Formand for CFU Flemming Vinther er tilfreds med, at reallønnen er sikret for ansatte i staten, og at overenskomstresultatet har fokus på at styrke samarbejdet på den enkelte arbejdsplads - blandt andet ved, at der etableres en enhed, der skal hjælpe leder og tillidsrepræsentant, når der opstår lokale uenigheder.    "Det er nytænkning, at vi som centrale parter tager et fælles større ansvar for at klæde det lokale niveau på. Det er ikke altid tilstrækkeligt med en pjece eller et telefonopkald. Med den nye rådgivningsenhed bliver det muligt at få hjælp og vejledning på arbejdspladsen, når problemet opstå", lyder det fra Flemming Vinther i en pressemeddelelse fra CFU.   Flemming Vinther er også tilfreds med, at der er etableret et rejsehold, der kan rykke ud til den enkelte arbejdsplads, når der er problemer med arbejdsmiljøet.

"Det er en klar markering fra paternes side om, at det psykiske arbejdsmiljø skal tages alvorligt. Det kan ikke understreges nok, at et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for velfungerende arbejdspladser".

Organisationerne forhandler de specifikke krav som lærernes arbejdstid de følgende uger. 

Læs mere

Finans.dk: Corydon og de statsansatte indgår forlig

 

dr.dk:Lavtlønnede statsansatte får mere i pension - ingen lønløft

 

CFU-forlig