Antorini: Vi vil styrke sprogfagene

Spansklærerforeningen frygter, at regeringens gymnasieudspil vil forringe sprogfagenes fremtid, da det foreslås, at 2. sprogfag skal være et fortsættersprog. Undervisningsministeren ser derimod forslaget som en styrkelse af sprogfagene.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sidste uge henvendte Sproglærerforeningen sig til Undervisningsminister Christine Antorini, fordi de er bekymrede over planerne om at gøre 2. sprogfag i gymnasiet til et fortsættersprog.

"Det vil være et stort tab for både elever og studentereksamen, hvis muligheden for at vælge et nyt sprog i gymnasiet som fx spansk begrænses i fremtiden. Rigtig mange af vore elever er nysgerrige over for den internationale og globaliserede verden, vi befinder os i og vil gerne lære nye sprog", lød det fra foreningen.

De frygter, at meget få vil vælge spansk, hvis regeringesn forslag bliver til virkelighed.

"Forslaget er dermed en kraftig forringelse af sprogfagenes status".

Spansklærere frygter forringelse af sprogfagene

Sprogfagene profileres tydeligere

I dag har ministeren svaret Sproglærerne, og hun deler på ingen måde deres bekymring.

"Når Spansklærerforeningen skriver, at muligheden for at vælge et nyt begyndersprog i gymnasiet som fx spansk begrænses i fremtiden, er det et udsagn, der må modificeres. Regeringen ønsker i udgangspunktet at styrke og forbedre alle studieretninger, således at de enkelte studieretninger profileres tydeligere inden for den pågældende hovedindgang".

Hun mener faktisk, at forslaget samlet set vil styrke de unges sproglige kompetencer: 

"Begyndersproget spansk på A-niveau vil fortsat ifølge regeringens forslag kunne indgå i en sproglig studieretning fx sammen med engelsk på A-niveau og latin på C-niveau. Ved at koble et begyndersprog som spansk på A-niveau sammen med to andre sprog styrkes elevernes sproglige kompetencer. Og således må det forventes, at elevernes faglige niveau bliver højere inden for den pågældende studieretning, end hvis eleven blot havde to sprog i alt, hvoraf det ene kun var på begynderniveau.

Hun mener heller ikke, som sprogslærerne, at forslaget vil betyde, at færre vælger spansk, da hele udgangspunktet for at vælge studieretning vil være anderledes. Og hun peger på, at "alle elever - uanset hvilken hovedindgang og studieretning de vælger - skal vælge et 2. fremmedsprog ud over en-gelsk, herunder fx begyndersproget spansk på A-niveau".

 

 

 

Læs mere

Læs hele ministerens svar her

Læs Spansklærerforeningens brev til udvalget her